Puslespillet skal samles. Og det ligner en fuldstændig uoverskuelig opgave, når man ser de tusindvis af brikker, der ligger spredt ud over det store spisebord. Men Vibeke Toustrup tager det roligt. Hun skal nok få brikkerne til at falde på plads.
På markerne omkring de hvidkalkede huse i Pueblo Lopez går en ti-årig pige og lufter sin hund. Solen skinner, fuglene synger og 70’er-idyllen i det sydspanske fiskerleje Fuengirola er på sit højeste. Men pigen med hunden synes, det er rædselsfuldt. Hun savner veninderne og vil hjem til Danmark.
“Havde nogen på det tidspunkt fortalt mig, at jeg skulle blive her resten af mit liv, var jeg brudt grædende sammen,” fortæller den i dag 50-årige Vibeke Toustrup.
Hendes forældre ville nyde deres otium på den spanske solkyst, og så blev Vibeke nødt til at følge med.
“Det tog mig nok tre år af falde til. Men så blev jeg også så glad for at være her, at jeg ikke kunne komme herfra,” siger Vibeke, som kom på en god skole, fik gode veninder og følte sig hjemme. På ulykkeligste vis mistede hun begge sine forældre allerede i teenageårene. Vel blev hun støttet af sine forældres venner og sin daværende kærestes familie, men, som Vibeke selv formulerer det: “Hvad jeg har og er i dag, har jeg selv skabt.”
Og det kunne vel let være gået galt, når et så ungt menneske skal stå på egne ben. Men Vibeke Toustrup fandt sin vej.
Samme stol i fem banker Arbejdsmæssigt gik vejen til de danske banker, som allerede fra slutningen af 80’erne i stor stil etablerede sig på Costa del Sol for at betjene de soltrængende danskere. Det var også fusionernes tid.
“Jeg sad på samme kontorstol i fem forskellige banker,” husker Vibeke med et grin og forklarer: “Jeg har været i Aktiv Banken, Sydbank, BG Bank, Danske Bank og Dexia. Men kunderne, produkterne, arbejdet og arbejdspladsen var stort set identisk.”
En ny stol fik hun dog i ’05, hvor hun begyndte hos Handelsbanken i Nueva Andalucía. Arbejdsopgaverne er også nye. I dag er det primært boligfinansiering, hun og banken arbejder med.
En dansk, spansk pige Vibeke er født i Danmark, men er opvokset og har boet 40 år i Spanien. Hun føler sig hjemme i Spanien. Alligevel føler hun sig mere dansk end spansk. “Sådan er det i dag, men sådan var det ikke i ’86, da jeg tog til Danmark for at tage en korrespondentuddannelse. Da var det en spansk pige, der landede i Kastrup. Men da jeg kom retur, var det en dansk pige, der landede i Málaga. De 18 måneder, jeg var i Danmark, ændrede meget i mig.”
Af samme grund nyder hun dagligdagen på en skandinavisk arbejdsplads og en stor del af fritiden med danske veninder i Pige- og Madklubben. Kæresterne har også primært været danske mænd, men lige nu har hun det fint som “glad ungmø – og uden børn,” som Vibeke selv formulerer det. Hendes to hunde kan hun til gengæld ikke undvære. Det samme siger hun om vennerne. Vibeke er netop fyldt 50, og det blev fejret men venner fra nær og fjern. Barndomsvennerne var også med.
“Rigtige venner er den familie, du selv vælger,” slutter Vibeke Toustrup. Brikkerne i livet, og det store puslespil, har hun fået til at falde på plads.
Ti skæve til Vibeke
Hvad er det skæveste du nogensinde har gjort?
Det var i 1986, da jeg tog til Danmark for at tage en korrespondentuddannelse. Her i Spanien kunne jeg ikke få papir på, at jeg kunne spansk, og jeg ville være tolk. Det tog dengang seks år, men jeg fandt hurtigt ud af, at det havde jeg ikke tålmodighed til.
Hvad er det viseste råd, du nogensinde har fået?
Tre ting: Gift dig ikke uden af få særeje. Stil ikke kaution for nogle. Lån ikke penge ud. Og skal du alligevel gøre én af disse ting, så lån penge ud, for så ved du på forhånd, hvad du har tabt. Jeg fik rådene som 18-årig af en god ældre veninde. Og dem har jeg fulgt lige siden.
Din mærkeligste vane eller ritual?
Når jeg kører bil, tjekker jeg nummerpladerne i trafikken for at se, hvilken nummerplade der er den nyeste. I morges så jeg en JDG 6488.
Hvad er den vildeste oplevelse, du har haft på en rejse?
Der er mange, men skal jeg kun nævne én, så bliver det middagen på verdens bedste restaurant El Bulli nord for Barcelona.
Hvad bør ethvert menneske opleve før døden?
Ægte venskab. Jeg mærkede det sidst, da jeg havde brug for hjælp med et brækket ben.
Hvad skal der til for, at din dag bliver perfekt?
En bid god mad og et glas god vin. Jeg er meget madglad – og særligt i godt selskab.
Hvilken egenskab bryder du dig mindst om ved dig selv?
Når jeg bliver utålmodig og snerrer af dem, jeg har nær mig. Det kæmper jeg lidt med.
Hvem beundrer du mest her i livet – og har du en helt?
Jeg har ingen helte. Men jeg beundrer folk, der hjælper andre mennesker og dyr uden at forvente noget til gengæld.
Hvis du skulle lave noget andet, end det du gør i dag, hvad skulle det så være?
Så ville jeg drive et hundepensionat. Det har jeg villet, siden jeg var 15 år.
Har du nogensinde røget en fed?
Nej – jeg har aldrig været til euforisende stoffer. Jeg tager hellere en cigaret og en cognac til kaffen.
