Golfsiden maj 2015

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
miraflores-premier-jyske-bank
 
Los Daneses månedsmatch på Miraflores
Danskerklubben Los Daneses i Miraflores Golfklub afvikler hver torsdag match for 48 danskere – og den sidste torsdag i hver måned efterfulgt af fælles spisning og præmieoverrækkelse i restauranten.
Alle månedsmatcher i 2015 har Jyske Bank som sponsor, og til den heldige vinder (ved lodtrækning) er de ret gavekort for to til en runde golf på San Roque, Old Course.

Månedsmatchen d. 26. marts blev spillet som en 3-2-1 holdmatch og Jyske Bank var til stede, repræsenteret ved Carsten Hjort Hansen, som udover den “normale” månedspræmie havde medbragt et stort antal ekstra, meget flotte præmier, så aftenen endte med, at over halvdelen af de 48 deltagere gik hjem med en præmie.
 
Resultater af holdmatchen
Nr. 1 – Hold 8 (91 point)
Tom Erik Nielsen
Ove Madsen
Knud Sørensen
Hans Uwe Boisen
 
Nr. 2 – Hold 9 (91 point)
Lene Andersen
Heidi G. Nielsen
Erika Boisen
Hanne Madsen
 
Nr. 3 – Hold 6 (86 point)
Ole Kristensen
Ruben Mandrella
Preben Jensen
Marc Damgaard
 
Nr. 4 – Hold 3 (86 point)
Rene Cetti
Per Svendsen
K.B. Kristiansen
Henri Schlosser
 
IMG 1082
 

Grundlovsmatch på Lauro

Søndag d. 7. juni afholdes der grundlovsmatch for 23. gang med gunstart kl. 9. Prisen for golfmatch og buffet er 50 euro.
Der vil være et hav af præmier samt musik og flamencoshow i patioen. Gæster er velkomne til buffet – pris: 18 euro.
Toves succes – sponsorer står i kø
Over 200 golfere har besøgt Lauro til de skandinaviske matcher med Bo Concept, Nykredit og Vino Tinto som sponsorer.
Der spilles hver tirsdag og alle er hjertelig velkomne. Tove og hendes sekretær, Claus, er formidable matchledere. Prøv det!
 
Vikingerne-på-Guadalhorce
 
Vikingerne på Guadalhorce
Vi var mandag d. 13. april 30 vikinger, som spillede Guadalhorce i et fantastisk vejr. Dejligt efter nogen tid med køligt vejr. Det var, som om sommeren slog igennem den dag. Banen stod som sædvanlig flot, gode fairways og hurtige greens. Scorerne denne gang var knap så gode som sidste år, men vi er jo også alle blevet lidt ældre og måske det var en god ide, om vi alle gik ned til dagens sponsor Unioptica til en gratis synsprøve – det kneb lidt med øjemålet på greenen.
Som sædvanlig, når Vikingos Golf spiller, er holdturneringen næsten mere vigtig end den individuelle score. På par 5 huller talte de 3 bedste scorer, på par 4 de 2 bedste og på par 3 den bedste score og 3 hold havde samme pointantal 75. Holdet som vandt på laveste handicap bestod af: Tonny Gjelsted, Poul Christensen, Kai Friberg og Søren Eilsborg. Sponsor i holdmatchen Simzar Estates v. Tom Sørensen.
Stableford turneringen som tæller med i kampen om “Årets Viking” blev vundet af: Jens Schrøder med 36 pts. – Nr. 2: Kai Friberg med 33 pts. – Nr. 3: Ruben Mandrella med 32 pts.
Tættest flaget på hul 2: Jan Petersen (1 slag) – Hul 11: Søren Johansen (2 slag)
Længste Drive: Allan Frank Petersen (250 m.)
Efter matchen kørte vikingerne til Casa Danesa, hvor dagens sponsor, Unioptica, stod klar til præmieoverrækkelse og derefter serverede Thomas oksefilet og pølser, bagte- og råstegte kartofler + salatbar og til slut en dejlig dessert: Vaniljeis med varm jordbærsauce.
 

Finn Nørbygaard fik klø

Hvert år slapper Finn Nørbygaard og Kristian Borregaard af på Costa del Sol med en runde golf. I år spillede man på San Roque Old Course med Finn Wissenberg og Stig Wiberg. Der spilles High/Low med Finn N. og Finn W. som makkere.
De blev udfordret af Kristian og Stig. 2 x Finn fik klø og tabte matchen ved at slå i vandet på det berømte hul 18. Efter matchen var Carsten fra Jyske Bank vært med pragtfulde tapas.
På billedet ses fra venstre Finn Wissenberg, Finn Nørbygaard, Stig Wiberg, Christian Borregaard og Carsten Hjort Hansen.
 
Skjoldnæas
 
Sommergolf på Skjoldenæsholm

Nykredits Sundowner Cup arrangeres i år for La Danesas læsere den 24.-25. juli på Skjoldenæsholms fantastiske golfbaner. Der spilles fredag på old course og lørdag på Trend Jones banen. Der overnattes på det pragtfulde Skjoldenæsholm Gods. Der spilles stableford begge dage, men det er muligt at spille en enkelt dag. Nykredit sponserer flotte præmier hver dag. Old Course er en par 71 og er let kuperet med pragtfulde huller omkranset af skov. Trend Jones banen er en par 72 bane på hele 6094 meter fra gul tee. Banen er en af de smukkeste men også meget udfordrende. Hvis man nyder sommeren i Danmark, og vil opleve eksklusiv golf udover det sædvanlige, så deltag i denne tur og tag endelig venner og bekendte med. For ikke-golfere arrangeres der udflugt til Danmarks største outletmarked i Ringsted. Det vil foregå i bus.
Tilmelding og information fås hos erikleth47@gmail.com
Se annoncen på golfsiderne i magasinet.
 
San-Roque-vinderbillede
 
Flot dag på San Roque
Club de Golf Dinamarca afholdt sin april-match på San Roque fredag d. 17. april med Jyske Bank Gibraltar som sponsor.
Forventningerne var meget store til denne flotte og unikke bane, og de blev indfriet til fulde. Banen stod smukt og meget flot. Alt var perfekt og selv vejret viste sig fra sin bedste side.
Mange valgte at køre til San Roque dagen før. Så kunne der golftrænes, nydes lidt vin og god mad.
Matchlederne, bestyrelsesmedlem Bjarne Dideriksen og Formand Kim Von Müller, var på plads til at modtage de 80 tilmeldte golfere fra kl. 8.00.
Folk indfandt sig, fik scorekort, gik i baren og fik kaffe eller trænede lidt med putteren. Sidste indtjekning var kl. 9.30 og kl. 10.00 lød Gunstarten.
Jyske Bank havde fået lagt lidt chokoladepåskeæg ud ved teesteder og greens, når det nu lige havde været påske. De fleste æg blev vist fundet og nydt.
En fantastisk golfmatch var i gang og alle nød banen og vejret. Der blev spillet pæn golf og folk var gode til at holde trit med bolden foran.
Flotte slag til nærmest flaget på alle par tre huller og længste drive på hul 17, hvor der blev slået igennem, så golfskoene var ved at forlade fødderne.
Golfrunden var slut og mens matchledelsen, med hjælp fra resten af bestyrelsen, fik styr på scorekort og vindere, nød folk et glas vin eller en velfortjent kold øl på terrassen.
Så bød Jyske Bank på stående tapas og drikkevarer med en indlagt lille puttekonkurrence.
Præmieoverrækkelsen blev foretaget af en veloplagt matchleder Bjarne Dideriksen samt Carsten Hjort fra Jyske Bank.
Der var meget flotte præmier til de dygtige golfere.
Til sidst takkede formanden Kim von Müller Jyske Bank for støtte til Club de Golf Dinamarca og bankens altid lidt utraditionelle men fine og gode måde at hjælpe og tilbyde rådgivning til gamle som nye og kommende kunder.
Stor tak til matchledere og bestyrelse, samt klubbens medlemmer som blev mindet om, at Club de Golf Dinamarca er netop medlemmerne.
Næste match, og sidste før sommerferien, spilles på Golf Guadalmina, sydbanen onsdag d. 13. maj. Tilmelding foregår via klubbens hjemmeside.
Af Stig Wiberg

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa