Det danske magasin i Spanien
Golfnyheder juni 2015
Guadalmina
 
Dejlige Guadalmina
Club de Golf Dinamarca spillede maj måneds match på Golf Guadalmina, sydbanen. BoConcept og Viggo Bjørn var sponsorer for klubben på dagen.
Der var Gunstart kl. 9.00 og alle var på plads, også dem som var så heldige at skulle gå ud til de bagerste huller. Det var en smuk tur ned mod havet.
Tilmeldingen for denne majmatch havde været overvældende, og med 70% flere tilmeldinger end sidste år havde matchlederne Claus Rasmussen og Bjarne Dideriksen fået nok at se til. Der blev dobbeltstart på flere huller, men ikke noget problem for Club de Golf Dinamarcas medlemmer, som bare fik spillet til at glide på fornemste vis.
På hul nr. 6 var der forfriskninger sponseret af Bo Concept. Der var præmier for nærmest flaget på alle par tre huller og længste drive på hul 16, så der blev gået til jernene med stor iver.
Banen stod smukt og flot, vejret var perfekt, folk havde det gode humør med.
Banens slope er lidt over gennemsnittet, men alligevel blev der flotte scorer og det gjaldt i alle tre rækker: A + B + C.
Da runden var slut og matchledelsen gik i gang med at gennemgå scorekort og flagskilte, sad folk og hyggede sig med kolde drikke og snak om, hvad der var sket på runden.
Så blev der kaldt til spisning og en flot og velanrettet buffet stod klar til at blive indtaget.
Claus Rasmussen og Bjarne Dideriksen tog sig af præmieoverrækkelserne og kyssene til de glade vindere.
Til sidst takkede formanden, Kim von Müller, matchledelsen for et flot tilrettelagt arengement. Sponsorerne, BoConcept og Viggo Bjørn, blev takket for deres sponsorat og altid store velvilje over for Club de Golf Dinamarca.
Så blev sommerferien annonceret og næste Club de Golf Dinamarca match er på Santa Clara golf fredag d. 18. september. Tilmeldinger til denne match kan foretages på klubbens hjemmeside ca. fire uger før afholdelsen.

Ref. Kim Von Müller, formand.
 
 
Vikingos
 
Vikingos Golf i Granada
Vikingernes tur med damer og BoConcept som sponsor gik i år til Santa Clara Granada i flot solskin og meget varmt vejr – ca. 34 grader. Tilmed var banen meget lang 6.049 meter fra gul, og der var langt mellem hullerne, i alt en gå/ køretur på 13 km. En flot bane med flot udsigt til sneen på Sierra Nevada, gode fairways og greens. Eneste minus var hastigheden på greens, der var meget langsomme søndag – og blev klippet til mandag, hvilket hjalp en smule.
De 45 deltagere boede i to nætter på Hotel Zerbinetta i Dilar ca. 7 km. fra golfbanen, de fleste prøvespillede banen søndag inden den officielle match mandag og andre nød bare det gode vejr på hotellets terrasse med udsigt til SierraNevada. Holdspillet søndag blev hos damerne vundet af et hold bestående af Bente Jensen, Jytte Holm, Laila Schrøder og Henriette Dideriksen. Vinder hos herrene blev Tonny Gjelsted, Erik Kronborg Leth, Birger Pedersen og Dan A. Smitt. Præmierne i holdspil sponseres af Simzar Estates v. Tom Sørensen.
 
Den individuelle Stableford turnering søndag hos damerne blev vundet af Nr.1: Birte Jacobsen 33 pts. Nr. 2: Laila Schrøder 30 pts. Nr. 3: Bente Jensen 29 pts.
Hos herrene blev resultatet Nr. 1: Erik Kronborg Leth 34 pts. Nr. 2: Leif Nødskov 32 pts. Nr. 3: Flemming Lykke Hansen 32 pts.
Længste Drive på hul 15 for damer Eva Hemicke og herrene Ove Madsen
Tættest på flaget for damer på hul 2 i 2 slag Eva Hemicke og herrene Ove Madsen.
Tættest på flaget for damer på hul 12 i 2 slag Sigrid Kristiansen og herrene Stig Wiberg.
Turens officielle match var mandag den 11. maj med både holdspil og individuel Stableford, som for herrene tæller med i kampen om “Årets Viking”
Holdspillet for damer blev vundet af Jytte Holm, Lisbeth Iversen, Sigrid Kristiansen og Laila Schrøder. Vinder hos herrene blev Jan Petersen, Laurids Iversen, Søren Johansen og Jørn Jacobsen.
 
Præmier i holdspil sponseres af Simzar Estates v. Tom Sørensen.
 
Stableford turneringen mandag hos damerne blev vundet af Nr. 1: Susanne Brandt 33 pts. Nr. 2: Laila Schrøder 28 pts. Nr. 3: Henriette Dideriksen 27 pts.
Herrenes Stableford blev vundet af Nr. 1: Jan Petersen 36 pts. Nr. 2: Ove Madsen 35 pts. Nr. 3: Laurids Iversen 33 pts.
Stillingen i “Årets Viking” efter forårets 3 runder er: Nr. 1: Jens Schrøder 83 pts. Nr. 2: Birger Pedersen 83 pts. Nr. 3: Søren Johansen 81 pts. Nr. 4: Erik Kronborg Leth 81 pts. Nr. 5: Jan Petersen 36 pts.
 
PS! Du kan se mere på www.vikingosgolf.dk
 
Længste Drive på hul 18 for damer: Henriette Dideriksen og herrene: Bjarne Dideriksen
Tættest på fleget for damer på hul 2: Bente Jensen og herrene: Tonny Gjelsted
Tættest på flaget for damer på hul 12: Britt Spring og herrene: Flemming Lykke Hansen
Alle præmier i Stableford, Længste Drive og Tættest på flaget begge dage var sponseret af BoConcept. Stor tak til Boconcept for den store støtte!
 
Efter matchen og en halv time på øjet var der middag i hotellets restaurant og efter middagen var der dans til sidste års entertainer Gabi Satrus, men kræfterne var åbenbart brugt ude på den lange bane, for succesen fra sidste år kunne ikke gentages, og det var synd, for musikken var lige vores årgang og vi forstår slet ikke, at folk kunne sidde stille.
Billeder fra turen kan du se på http://vikingosgolf.dk/billedarkiv.html
 
Næste match er vikingernes 10 års Jubilæums-match den 21. september på Atalaya Golf med spisning og stort show på Nueva Kaskada, Marbella
 
God sommer!
 
Med venlig hilsen
Birger, Søren og Erik
 
 
skjoldnaes
 
Topgolf på Skjoldenæsholm
Den 24.-25. juli bliver der afholdt et fantastisk arrangement for La Danesas læsere. Topgolf med overnatning på Skjoldenæsholm, der har to dejlige og udfordrende golfbaner.
 
Trend Jones Jr. Course
Det er en par 72 bane på 6094 meter fra gul teested med mange store søer, naturlige forhindringer og mere end 50 bunkers. Banen er ikke bare en af Danmarks smukkeste men også en af de mest udfordrende. Allerede på første tee bliver man mødt af en storslået udsigt og en skarp udfordring, når bolden skal drives ud over en slugt ned på en smal fairway med out of bounds til venstre og skov til højre. På de næste fire huller er vandet i spil og når man er færdig med de første ni huller, så venter et udfordrende hul 10.
Et slag over søen skal være 170 meter fra gul tee. På hul 18 får man en afsluttende test på sit golfspil. Hullet er par 5 på 496 meter fra gul teested med flere søer
og en smal green.
 
Old Course
Mange har spillet denne smukke par 71 bane, hvor man nyder skoven og de mange rådyr. Den er let kuperet men knap så svær som Trend Jones Jr. banen.
Flere golfere synes, at den gamle bane er den smukkeste på Sjælland.
Læs mere om arrangementet i annoncen her i La Danesa.
 
Stig Wiberg
Af Stig Wiberg

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.