Pigerne sjipper og drengene spiller bold på vejen. Forældrene spiser og hygger ved grillen i haven. Det er ægte dansk forstadsidyl. Tryghed og nærvær er da også de tre første ord, Thomas Schou Petersen bruger til at beskrive sin barndom. “Min søster og jeg har fået alt, hvad vi kunne drømme om hjemmefra. Jeg har unge forældre, som var, og stadig er, meget aktive. Vi børn var med til mange ting. Blandt andet sejlede vi meget. Der er ikke en dansk ø, vi ikke har besøgt,” fortæller Thomas om sin barndom.
Tryghed og sikkerhed blev derimod ikke nøgleordene i Thomas’ voksenliv, for både privat og professionelt har han lavet flere kovendinger.
Livet på Europas vandveje
Det var ikke i en lille båd, der gynger, men i en stor og lækker sejlbåd, Thomas i foråret 2001 drog ud på Europas vandveje. Bag sig lagde han sit faste job og hus. “Min mor har aldrig tilgivet mig for at sælge dét hus. Det var fra 1920, bevaringsværdigt og lå rigtig godt. Men jeg ville ud at sejle. Og hvis man vil noget, så skal man også gøre det,” siger Thomas, som solgte sit hus, betalte det ud, og købte en båd for resten.
Året på Europas vandveje med en god kammarat blev i følge Thomas et godt minde for livet. Året gav ham mod på mere. Både som kok, souchef, tjener og bestyrer af flere forskellige beværtninger havde han prøvet det meste indenfor sit erhverv. Det skulle ske noget nyt. Og det gjorde der så.
“Sommeren ’05 var regnfuld, og vi havde ikke lyst til otte dage med båd og regn, så impulsivt tog vi en uge til Costa del Sol for at besøge et par venner. Det var ikke nogen dårlig beslutning,” fortæller Thomas med et smil ved tanken om, at han dengang ikke var bevidst om, at han var i gang med endnu en kovending. “Den 5. januar kl. 21.35, et halvt år senere, lander vi i Málaga lufthavn for at indlede et sabbatår. Det silede ned, og mit idylliske billede af Costa del Sol forsvandt fuldstændig. Men det ændrede sig heldigvis hurtigt.”
Ved årets udgang havde han ikke den mindste lyst til at tage hjem. Thomas blev kok i restaurant Casa Danesa, som dengang blev forpagtet af Karen og Martin. “Denne her restaurant kunne jeg godt tænke mig at drive, sagde jeg en dag til mig selv. Og sådan gik det.” I maj 2009 overtog Thomas forpagtningen.
Vær den du er
Pigerne havde en stor plads i Thomas’ hoved i drenge- og ungdomsårene. Han holdt sig bestemt ikke tilbage, og igennem syv år boende han sammen med kæresten Trine. Men en dag skete der noget uventet. “Jeg mødte en mandlig tjener, og så skete der noget, jeg ikke kan forklare. Måske var det, fordi jeg var ved at blive træt af de tossede tøser,” fortæller Thomas med et lunt smil. Sagen er, at Thomas havde foretaget endnu en kovending i sit liv. Men han måtte samle mod til at fortælle det til sine forældre. “De blev ikke spor overraskede, og synes bare det var fint. De gav mig en fantastisk opbakning. Det kunne andre forældre lære af,” fortæller Thomas, som absolut synes at hvile i sig selv. “Du skal være den, du er – ellers bliver du aldrig rigtig glad,” bliver de næstsidste ord fra Thomas. I dag er han en glad ungkarl i starten af 40’erne. Han bruger mange timer i sin restaurant, men nyder det. Fritiden bruger han meget ude i det fri. Han elsker søndagsturene med frokost i baglandet. Og sejlturene, naturligvis. Han vil også igang med at lave sine egne oliven. Og så lever der en lille boligspekulant i ham. “Jeg kan godt lide at lede efter billige boliger, gøre dem i stand for så at udleje eller sælge dem,” fortæller Thomas, som netop er gået i gang med renoveringen af en ny studiolejlighed i Torremolinos. Selv bor han i Fuengirola. Her har han idyllen, han drømte om. Han tog springet fra forstadsidyllen i Holbæk til idyllen i det sydspanske.
Ti skæve til Thomas
Hvad er det viseste råd, du nogensinde har fået?
Det ved jeg ikke. De vise sten – findes de overhovedet?
Din mærkeligste vane eller ritual?
Jeg tæller trappetrinene, når jeg skal op ad trapper – også selv om der er mange.
Jeg bruger det ikke til noget, men det er en vane, jeg altid har haft.
Er der noget, du for alvor har fortrudt i dit liv?
Nej! Jeg har lavet flere kovendinger i mit liv, både arbejdsmæssigt og privat, men der er intet at fortryde.
Hvad er den vildeste oplevelse, du har haft på en rejse?
Det er uden tvivl River Rafting på en rejse til Tyrkiet med min tidligere kæreste, Trine. Det gav et kæmpe kick.
Hvad bør ethvert menneske opleve før døden?
Det er ganske enkelt: At leve livet. Har man en drøm, må man ikke tøve.
Hvad er det største, du har opnået?
Det er svært at nævne én ting. Jeg har mange delmål, som er blevet nået. At kunne etablere mig sydpå var ét af mine mål.
Hvad skal der til, for at din dag bliver perfekt?
Der skal meget til for at dagen ikke bliver god. Jeg ser mig selv som et positivt væsen, og har som regel kun gode dage. Blot jeg er omgivet af dejlige mennesker og solen skinner, så er jeg glad.
Hvilken egenskab bryder du dig mindst om ved dig selv?
Jeg er ikke særlig tålmodig og døjer lidt med det. Måske er der nogle ting og muligheder, der er gået forbi mig pga. min manglende tålmodighed.
Hvem beundrer du mest her i livet – og har du en helt?
Jeg beundrer overleverne. Folk der har været i stærk modvind, men kommer igen. For eksempel Pia Kjærsgaard, Klaus Riskjær og Kurt Thorsen.
Hvis du skulle lave noget andet, end det du gør i dag, hvad skulle det så være?
Så skulle jeg være ejendomsmægler. Jeg har altid fulgt markedet og elsker boligsektioner i aviser og magasiner. Jeg kan ikke løbe fra, at jeg er en lille spekulant, for jeg har tre boliger, hvoraf de to udlejes.
