BodyTalk – om hvordan man sætter bittesmå erindringer fri fra kroppens væv – og derved eliminerer kæmpestore problemer.

BodyTalk - om hvordan man sætter bittesmå erindringer fri fra kroppens væv - og derved eliminerer kæmpestore problemer.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
shutterstock 230889031
 
At en smerte eller andet ubehag forsvinder er en kæmpe lettelse – og derfor kan man ved smertebehandling opleve god mental effekt. Men de helt store og langtidsholdbare resultater opnås oftere ved at behandle den mentale årsag til de fysiske problemer – altså oppefra og ned i stedet for nedefra og op. Nogle sygdomme ser på overfladen ud til at være af ren fysisk karakter, men sådan er det sjældent. Måske er årsagen til fx en læsion ikke psykisk, men det kan den alt for lange helingsproces til gengæld være.
 
Anerkend det emotionelle aspekt
I BodyTalk arbejder jeg med begreberne ‘aktive og passive hukommelser’ – og med hvordan de repræsenterer bevidste og underbevidste tankemønstre. En passiv hukommelse er en normal, sund erindring lagret i et ukompliceret hukommelsesmønster, mens en aktiv hukommelse derimod er lagret med en følelsesmæssig ladning. Det sker, når vi ikke får bearbejdet det følelsesmæssige indhold af en specifik hændelse eller et forløb – fordi vi enten ikke vil eller kan. Ofte behandles følelserne ikke i situationen pga. stress, fysisk smerte, omgivelsernes reaktion etc. Andre gange opfatter vi ikke hændelsen som betydningsfuld, og ‘glemmer’ den. Kroppen kan imidlertid være af en anden opfattelse… I nogle kulturer holder man sine føleler under kontrol, og er derfor ikke i stand til at bearbejde selv ‘simple’ hændelser.
Også fremtidige hændelser kan optræde her som frygt og fobier, fx at skulle til tandlægen i næste uge. Tanken om tandlægebesøget kan sætte sig så dybt, at smerterne forårsaget af frygten er langt værre end den, som tandlægen kan påføre.
Overbevisningen om, at man ikke er værd at elske, eller ikke dur til at give andre kærlighed er desværre også en typisk aktiv hukommelse, som kan være forårsaget af tidlige barndomsopleveler eller kuldsejlede forhold i voksenlivet. Og så er der selvfølgelig de hændelser fra tidlig barndom, som vi ikke er i stand til at huske, men som ikke desto mindre kan have monumental betydning for vores helbred som voksne.
Underbevidstheden fastholder erindringen og kroppen lagrer den i vævet.
Det er også muligt at arbejde med aktive hukommelser ved at bringe holdninger og tankemønstre frem i bevidstheden – og disse har ikke nødvendigvis relation til hændelser, men kan være noget, man har lært i barndommen og som ikke er aktuelt i ens nuværende liv. Det kan fx være racisme eller religiøse overbevisninger.
 
De aktive hukommelser skal neutraliseres, så de ikke længere er skadelige for klienten, men er sunde, passive hukommelser, og BodyTalks Aktiv Hukommelses-teknik er den mest direkte vej til både de bevidste og underbevidste tankemønstre og overbevisninger, som er roden til symptomer, helbredstilstande og sygdomme i BodyMind.
En følelse lagres kun, hvis den fodres med tankemønstre, og Aktiv Hukommelses-teknikken adskiller netop linket mellem hjernen og den lagrede aktive hukommelse, således at tankemønstrene kobles fra hukommelsen, og følelsen derved mister sin støttepædagog og opløses.
Bearbejdningen af hændelsen/overbevisningen sker i hjernens stresscenter (amygdalakomplekset), mens sagen analyseres i thalamus. Om hvorvidt hændelsen er vigtig eller ej, bestemmes i hjernebarken. Erindringen kan være auditivt baseret – altså trigges den af lyd, mens det andre gange er en følelse, en duft eller noget man ser – eller ser for sig, afhængig af hvilken hjernehalvdel, der aktiveres. Hver del af hjernen bidrager altså med hver sit element, og derfor aktiveres hele hjernen i den BodyTalk-teknik, som frigør den aktive hukommelse.
Der kan også være tale om noget, som sker løbende, og som dermed hele tiden er ‘smider brænde på bålet’, og dermed holder gang i sygdommens symptomer. Og tager man som behandler ikke hele billedet med i betragtning, historien bag sygdommen, opnås sjældent vedvarende resultater. Fx oplever jeg tit fødevareintolerancer forsvinde, når den følelsesmæssige relation til intolerancen behandles. Ofte skal der kun en behandling til.
Hos mange klienter ruller der sig en kæderække af aktive hukommelser ud i en BodyTalk-session, som kollektivt bidrager til klientens tilstand. Og det fine er, at det normalt ikke er nødvendigt for klienten at huske de specifikke hændelser, idet balanceringen sker på et underbevidst niveau. Man behøver altså ikke at blive trukket igennem sine traumer endnu engang. Jeg plejer at sammenligne det med at bære en pose affald ud til containeren. På vejen derud åbner vi ikke posen, og begynder at rode i den. På samme måde er det med aktive hukommelser, som kroppen er klar til at give slip på.
Nogle gange giver det, der dukker op om den aktive hukommelse, ikke direkte mening for klienten, men idet jeg som BodyTalker respekterer kroppens signaler som værende nok til at sætte en frigørelse i gang hos klienten, kan selv et årstal, et navn eller tanken om en bestemt ting være tilstrækkeligt.
 
For mere information om BodyTalk er du velkommen til at ringe mig på tel. +34 607 62 91 06 – eller læs mere om BodyTalk på www.bodytalk-torreblanca.com. Her kan du vælge imellem BodyTalk-artikler om alt lige fra hormonelle ubalancer, depressioner, udbrændthed og stress til spiseforstyrrelser, migræne, fibromyalgi, kræft, diabetes, angst og immunforsvar.
Af Helle Espensen, autoriseret BodyTalker

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa