Den skæve vinkel – Jens M. Jensen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Jens-M-Skæv-vinkel-11DEEFF
Han var forretningsmand, revymand og handelsmand. Men har også altid været levemand. Kraks Blå Bog fortæller om en mand med et langt, spændende og meget aktivt liv. Også den dag i dag, hvor pensionsalderen er rundet. Men det er bestemt ikke alt, der har været en dans på roser for Jens Mølgaard Jensen.

 

Ved indgangen til kirkegården i Hjørring i Vendsyssel sidder en 6-årig dreng og sælger blomster. Et idyllisk syn i en dansk provinsby i efterkrigstiden, hvor freden er vendt tilbage, efter at tyskerne har overgivet sig og forladt landet. Blomstersalget var Jens M. Jensens første kapitel som forretningsmand. Flittigt havde han plukket blomsterne i forældrenes have og sat sig til rette ved kirkegården. “Og jeg blev siddende, til der var udsolgt,” fortæller han i dag med et smil. En lignende historie går tilbage til hans tid som værnepligtig. Jens stod op før alle andre og nøjedes ikke med at smøre sin egen madpakke inden dagens øvelse. Han fyldte sin rygsæk og alle lommer med ekstra madder for at sælge dem til soldaterkammeraterne ude i felten.

 
Ud i verden
Forretningstalentet blev for alvor udviklet, da han som 28-årig med sin bror overtog bedstefaderens og faderens maskin- og karosserifabrik. Den lille fabrik i Hjørring fik hurtigt vokseværk – specielt når Jensen kom hjem fra sine forretningsrejser i bl.a. Mellemøsten med nye, store ordrer. “Fabrikken var min fars livsværk. Men vi to sønner fik for alvor værket til at vokse. I 20-25 år var det knudepunktet i mit liv, og jeg er dybt taknemmelig for alle de oplevelser, det gav mig. Samtidig var det en døråbner til en masse nye ting,” beretter Jens M. Jensen. Én af de ting hændte i midten af 70’erne, da en vis Thøger Olesen pludselig kom til byen med en klar idé om at starte Hjørring Revyen.
 
På de skrå brædder
Knap var revyen dog kommet igang, før initiativtageren gik bort. Og så måtte Jensen, som havde hjulpet til undervejs, tage over. “Eddie Skoller var med som hel ung. Han havde talent, så jeg gjorde ham til direktør for revyen. Nogle år senere tog en dengang ukendt Per Pallesen over,” fortæller Jens M. Jensen, som igennem 15 år var bestyrelsesformand i Hjørring Revyen. “Vi startede fra bunden og nåede toppen. De røde udsolgt-lamper var tændt hver aften. Alle skulle til Hjørring for at se revy,” fortæller Jens M. om en tid, han aldrig vil glemme. “Vi mennesker kan ikke leve uden kultur. Og kulturen kan ikke leve uden erhvervslivet.” Det var dog fortsat på karosserifabrikken, Jensen brugte størstedelen af sin tid. Skæbnen blev, at det også var her, han fik sit livs første og største nederlag.
 
Det sorte år
Efter et halvt arbejdsliv i karosserifabrikken besluttede Jens og broren at sælge. Den handel fik han også i hus – troede han! Det samme troede hans dyrt betalte rådgivere og advokater. Men betalingen faldt aldrig. Jens M. og hans bror havde solgt til en gruppe internationale svindlere, som havde overtaget styringen med virksomheden uden at betale.
“I dagens moderne verden, ville det aldrig kunne lade sig gøre. Vi tabte rigtig mange mange penge, og alt gik i sort for mig,” indrømmer Jens M. i dag. De sydspanske vinde fik ham dog på ret kurs igen. “Jeg købte en enkeltbillet til Málaga for at tilbringe lidt tid i mit hus her. En dag spurgte jeg mig selv, om pengene skulle have lov til at ødelægge mit liv. Da jeg tre gange havde brølet Nej!, var jeg klar til at komme videre.”
Og videre kom han. De efterfølgende ti år havde han det som en ål i mudder som underholdningsdirektør i forlystelsesparken Tivoli World. “Tivoli var et af kystens omdrejningspunkter for underholdningsindustrien. Men det var dengang. Siden da er det gået ned ad bakke, og det er synd.”
Det er det til gengæld ikke for artiklens hovedperson. 20-30 månedlige receptioner og en lang række møder præger hans kalender som repræsentant for Danes Worldwide i Sydspanien og på Gibraltar og ikke mindst som formand for kirkerådet i Den Danske Sømandskirke i Algeciras. “Den dag, jeg bliver gammel, vil jeg være pensionist,” slutter han med smil og et glimt i øjet. Et glimt så man ikke er i tvivl om, at levemanden fortsat lever godt.
 
10 skæve til Jens M. Jensen
 
1. Hvad er de viseste råd, du nogensinde har fået?
At folk kan blive så ringe, at man ikke mere kan være dus med dem.
 
2. Hvad er det vildeste du har drømt?
(Griner) Det vil jeg ikke fortælle.
 
3. Hvilke tre personer ville du helst have en rundbordsdiskussion med?
Dronning Margrethe, Anders Fogh Rasmussen og Málagas borgmester Francisco de la Torre. Temaet skulle være; hvorfor står vi, hvor vi står i vores liv – og hvordan er vi kommer hertil?
 
4. Hvad kvinder ikke ved om mænd er?
At vi er meget mere følsomme, end de regner med. Og i øvrigt beundrer dem.
 
5. Hvad er det værste du ved?
Middelmådige, sure, smålige og misundelige gamle mænd.
 
6. Hvad er det underligste du har spist?
Suppe kogt på vandmand i Kina. Meget ulækkert. Det var på en delegationsrejse som jeg ledte, så jeg følte mig tvunget til at spise op.
 
7. Hvornår bliver du bange?
Det sker kun sjældent, men jeg kan ikke li’, når det tordner voldsomt. Specielt engang hvor jeg nødlandede med et Boeing 747 i Riyadh i Saudi-Arabien.
 
8. Hvad er det bedste ord i det danske og spanske sprog?
På spansk er det “maravilloso” for det siger så meget godt. På dansk er jeg mere til sætningen “Har vi det ikke godt?”
 
9. Er du romantiker eller realist?
Begge dele
 
10. Hvad er din mærkeligste vane eller ritual?
(Tænker lidt) Når jeg går over et fodgængerfelt, har jeg det med kun at træde på de hvide felter, og tælle hvor mange der er.
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa