Årsagen til smerter i lænden udspringer oftest fra de blødere dele i ryggen, dvs. muskler og sener, som af en eller anden grund overbelastes eller forstrækkes.
Desværre får spændinger i bruskskiverne ofte skylden for smerterne, og eftersom det er et spørgsmål om slitage, får patienten indtryk af, at der ikke er noget at gøre ved det. “Man skal lære at leve med smerten,” får mange at vide.
Næsten alle mennesker begynder at få tegn på slitage, efter de er fyldt 30-40 år, men slitage i sig selv giver oftest ingen smerte. Den moderne, mekaniserede lægevidenskab koncentrerer sig alt for ofte om forskellige billedstudier, og det bliver sjældnere og sjældnere, at vævet bliver undersøgt med hænderne for at finde det væv, hvorfra smerten udspringer. Men smerte i muskler og sener er normalt ikke synlige på røntgen, og man kan ikke se smerten ved at tage en blodprøve.
En anden, næsten neurotisk, opfattelse er, at smerterne vil forsvinde, hvis man træner. Man får normalt smerter af overbelastede eller skadede muskler eller sener, som lider af en slags betændelse eller energikrise. Det kan føles, som om den skadede muskel kramper. Og når man træner, forværrer det ofte situationen. Det område, hvor man har krampe, kalder man for en muskelknude, som indeholder metabolitter såsom mælkesyre, og det gør, at krampen fortsætter og irriterer smertenerverne. På grund af krampen får musklerne ikke længere tilstrækkeligt med næring og syre, og det betyder, at evnen til at tåle belastning er blevet mindre, og musklerne kan derfor ikke hele uden hjælp.
Musklernes krampe- eller betændelsestilstand kan komme af en kortvarig overanstrengelse eller af de gradvise samlede belastninger, der sker gennem årene. En anden årsag kan være, at man har fået en skade, dårlige arbejdsrutiner, spændinger, dårlig kropsholdning og hård overbelastning, som man ikke er vant til.
Smerten kan stråle op i ryggen og ned i balder og ben fra det væv, hvor smerten kommer fra; et såkaldt triggerpunkt.
Smerten skal ikke forveksles med iskias, som er når en diskusprolaps trykker på iskiasnerven. Det er dog ofte let at se, om smerterne kommer fra iskias eller fra andre muskulære rygsmerter. Det kan man gøre gennem enkle tests. Hvis der er tale om iskias, er behandlingen helt anderledes og indebærer blandt andet megen hvile i sengen samt strækbehandling, men det er ikke temaet i denne artikel.
Smerte i sener og muskler kan ofte helbredes. Behandlingen skal fjerne metabolitter og nulstille musklernes og senernes stofskifte, elasticitet og funktion. Men først skal vævet, som forårsager smerten, lokaliseres ved at trykke med fingrene.
Kramper i muskler og irriterede sener behøver derefter relativ hård massage og udstræk, for at affaldsprodukterne, som irriterer smertenerverne, bliver fjernet, og krampen stopper. I sværere tilfælde kan det være nødvendigt at skylle musklerne med væske og beroligende medicin; normalt vil det være en svag lokalbedøvelse. Hvis vævet er meget irriteret, kan man bruge lidt kortison. Alt efter hvor stor smerte, man har, kan man øge behandlingen gradvist mod de dybere muskellag, men behandlingen skal deles op i flere omgange, da det irriterer for meget, hvis man får for lange eller hårde behandlinger. For kort eller let behandling er heller ikke god for kroppen, da det ikke giver nogen forbedring. Selv smerter, som har varet i flere år, kan helbredes med denne metode.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere, gå ind på
www.penttiraaste.com. Hjemmesiden findes på forskellige sprog, bl.a. engelsk og svensk, og der er kontaktoplysninger, mere information samt tips og gode råd.
Af Dr. Pentti Raaste