BodyTalk-teknikken kaldet Hjernebarksbalancen er en enkel og hurtig vej til et bedre helbred – både mentalt og fysisk. Derfor lærer jeg alle mine klienter at udføre den, og opfordrer dem til at bruge de ca. tre minutter om dagen, som det tager at gøre det. Effekten heraf har I kunnet læse om i mine tre foregående artikler i La Danesa’s helsesektion. Denne gang skal vi se på, hvor stor glæde man kan få af at kende til hjernebarksbalancen, når det handler om akutte skader som fx brandsår, forstuvninger og lign., idet chokket over uheldet omgående fortager sig, og helingen sætter i gang. Også ved akuttilstande som astma-, migræne- eller angstanfald og allergiske reaktioner er virkningen bemærkelsesværdig.
Udover at være en af BodyTalk-behandlingens vigtigste teknikker er hjernebarksbalancen en væsentlig del af det, vi kalder Fast Aid (a la First Aid – Førstehjælp), som vi BodyTalkere benytter i behandlingen af ulykkesofre, fx ved færdselsuheld, mens man venter på ambulancen, ved ildebefindende eller slagtilfælde ombord på fly, etc. etc. Men hjernebarksbalancen alene kan i sig selv gøre en kæmpe forskel.
Jeg får masser af dejlige historier fra mine klienter om, hvor effektfuld hjernebarksbalancen har været, hvis de selv eller mennesker i deres omgivelser er kommet til skade, men lad mig her komme med et eksempel oplevet på egen krop, som også fortæller noget om, at det ikke nødvendigvis handler om ‘at tro på det’.
Hændelsen stammer fra min allerførste tid som BodyTalk-studerende. Jeg var på besøg hos min søster i København, og umiddelbart efter morgenmaden skulle min svoger og jeg køre til Jylland. De har to små børn og ganske lidt plads, så mest af alt var jeg vist ‘i vejen’ for den travle børnefamilies morgenritualer. Lidt forvirret over alt hurlumhejet gik jeg ud i køkkenet for at hjælpe til med morgenmaden. Brødristeren var stillet op på øverste hylde, så de små ikke skulle brænde sig, og det gjorde jeg så i stedet for, da jeg stak lapperne op (uden at have hjernen koblet til) for at tage de to stykker brød, der var ‘poppet’ op. Hold nu op, hvor gjorde det ondt: På pegefinger, langemand og ringfinger bredte der sig lynhurtigt lange, gråhvide, rynkede spor efter forbrændingen. Velvidende at der ganske simpelt ikke ville være tid til, at jeg skulle sidde med fingrene i koldt vand i timevis, fandt jeg mig et lille hjørne ude i gangen og begyndte at lave hjernebarksbalance, mens jeg mumlede en blanding af forbandelser, av-lyde og mistro til teknikken, som ‘da umuligt kunne virke under disse forhold’. Jeg kunne jo ikke koncentrere mig. Jeg nåede at lave to hjernebarksbalancer, inden vi skulle køre, og snart sad jeg i bilen ved siden af min svoger med kurs mod Jylland. Da vi var kommet et stykke uden for København, slog det mig pludselig, at jeg selv havde båret både min kuffert og min håndbagage ned fra 3. sal – og jeg kunne ikke huske, at det havde gjort ondt i hånden. Jeg kiggede på mine fingre, hvor sporene nu var blevet røde og blanke, men de gjorde ikke længere ondt. Da vi nåede Storebælt, var brandmærkerne helt væk! Jeg var selvsagt temmelig overrasket og meget imponeret – og siden har jeg med succes hjulpet mange tilskadekomne kroppe i gang med at hele sig selv i en fart – til stort glæde for kroppenes indehavere. Selv kommer jeg efterhånden sjældent til skade, for det er nemlig en af hjernebarksbalancens positive bivirkninger: Hjernen bliver klarere og man begår derfor færre koordinationsfejl.
Hjernebarksbalancen kan bruges til alle typer af akutsituationer, hvilket min yndlings-kvantefysiker Zsana Kawar beviste, da hun under Dronning Elizabeths 60 års regeringsjubilæum lavede en hjernebarksbalance på selveste Sir Paul McCartney, inden han skulle på scenen. Med til historien hører, at Zsana er medlem af den jordanske kongefamilie, og det var i den egenskab, at hun var med til festlighederne og havde lejlighed til at komme så tæt på verdensstjernen. McCartney følte sig skidt tilpas, lige inden han skulle optræde for dronningen og det kæmpe store publikum samt TV-seere over hele kloden. Som nogle af jer sikkert husker, var hans optræden upåklagelig og han bar ingen mén af det ildebefindende, han havde fået kort forinden. Hvorfor jeg finder Zsana Kawar, der er professor i kvantefysik på Oxford (og BodyTalk-studerende), så fascinerende er en helt anden historie, som I får en anden god gang.
Jeg vil anbefale dig også at læse de tre foregående artikler om hjernebarksbalancen, da denne simple teknik kan få afgørende betydning for både dit mentale og dit fysiske helbred såvel på lang sigt som i akutsituationer.
Ser det underligt ud, mens man udfører teknikken? Hvad vil folk ikke tænke? Tja, jeg kan ikke lige få øje på, at ‘hvad folk måtte tænke’ har nogen som helst betydning, når det handler om vores helbred og velbefindende. Medmindre man selvfølgelig hellere vil være syg end ‘tappe’ sig selv forsigtigt på hoved og brystben i fuld offentlighed, skulle uheldet være ude, mens man opholder sig i det offentlige rum.
Du er velkommen til at kontakte mig for mere information om BodyTalk på tel. 607 62 91 06.
Du kan læse alle mine artikler om BodyTalk her på
www.ladanesa.com – skriv BodyTalk i søgefeltet, og du vil finde artiklerne:
Jan. 2013:
BodyTalk – hjælper kroppen til selv at behandle og forebygge menneskets skavanker
Jan. 2013:
Min vej til BodyTalk og kvanteteori
Feb. 2013:
Bodytalk – om Vilje, stress og smøger
Marts 2013:
BodyTalk – om kroppens kemi (virus, bakterier, svamp, parasitter og toksiner)
April 2013:
BodyTalk – om kroppens kemi (allergier og intolerancer)
Maj 2013:
Bodytalk – om livet, når det gør ondt
Juni 2013:
Bodytalk – om hvordan klarhed i hjernen skaber sundhed i kroppen – del 1
Juli 2013:
Bodytalk – om hvordan klarhed i hjernen skaber sundhed i kroppen – del 2
August 2013:
Bodytalk – om hvordan klarhed i hjernen skaber sundhed i kroppen – del 3
