Dansk studerende ved universitetet i Murcia - Et interkulturelt sammenstød

Flere og flere europæiske studerende tager på et udlandsophold med EU’s over 25 år gamle Erasmus-program. Det har til hensigt at støtte samarbejdet i de videregående uddannelser på tværs af fysiske og kulturelle grænser, og at give de studerende et kendskab til andre kulturer og sprog for at gøre dem parate til erhvervslivet i den globaliserede verden.
Det var med disse incitamenter, at danske Henriette Overgaard tog på et femmåneders ophold på universitetet i Murcia for at læse spansk biografhistorie, teaterlitteratur og identitetspolitik mellem Spanien og Latinamerika. Efter opholdet sluttede i juni, mener hun dog ikke, at hun har fået det forventede udbytte med hensyn til sproget, mens de kulturelle forskelle i forbindelse med undervisningen var noget af et chok.
La Danesa har talt med Henriette Overgaard om undervisningskulturen i Spanien. Vi har desuden konfereret med hendes tutor i Murcia, José María Jiménez Cano, og fra Danmark med Lise Andersen, der er international rådgiver ved Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, der hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og som administrerer Erasmus-programmet for danske studerende.
Henriette Overgaard mener, at der er store forskelle på undervisningens kvalitet og lærernes indsats i Spanien og i Danmark, hvormed man i førstnævntes undervisningsmodel bliver mindre klædt på til at blive konkurrencedygtig.
”Underviserne er sikkert lige kvalificerede til det, de laver – de er jo professorer og har studeret emnet mange år. Men deres indsats som undervisere er forskellig. De danske undervisere engagerer sig mere i deres elever, og man har en tættere kontakt med dem gennem sin studietid. I Spanien er man bare én blandt mange. Det lader ikke til, at det er vigtigt for underviseren, at man er med i undervisningen, eller at man består sit fag. Det er ikke på samme måde som i Danmark muligt at spørge underviseren, hvis man er i tvivl,” fortæller Henriette Overgaard, og fortsætter:
”Derudover er der intet teoretisk at læse som forberedelse til en forelæsning, mens vi i Danmark kan læse meget i forvejen. Heri er en stor forskel. Det betyder, at man kun kan få det udbytte, som underviseren fortæller om, eller undersøge videre på egen interesse.”
José María Jiménez Cano er ikke uenig, og mener, at der er en række områder, hvor den spanske undervisningsmodel kan forbedres.
”Universitetsuddannelserne i Spanien er stadig for styrede af underviserne. Undervisningen er for skolemesteragtigt og der er for meget undervisning, som ikke er relevant. Der er, efter min mening, plads til visse forbedringer for at opnå frihed for de studerende, og evalueringssystemet tilskriver ikke den enkelte elevs arbejde tilstrækkelig betydning,” forklarer Jiménez Cano, der er professor i spansk filologi og dimitteret i kunst ved universitetet i Bologna.
Lise Andersen er ikke bekendt med, at andre studerende har følt sig forbigået eller ikke har fået tilstrækkeligt ud af undervisningen under Erasmus-programmet.
”Nej, vi er ikke bekendt med eksempler på utilfredse studerende,” konstaterer hun.

Abstraktion i undervisningen
Henriette Overgaard mener videre, at studerende i Danmark er vant til et diskussion- og abstraktionsniveau, og at det at se tingene i et større perspektiv næsten er vigtigere, end at kende den en bestemt teoretiker eller perfekt grammatik.
”Vi må ikke have notater med til eksamen, kun kuglepen (skriftlig eksamen foregår stadig i hånden), man kan ikke indgå i diskussion med underviseren, hvis man har en anden holdning, fordi underviserens holdning er mere værdsat, fordi han eller hun har sin autoritet og alder med sig. I et gruppearbejde, hvor vi skulle analysere et teaterstykke, fandt vi en interessant analysevinkel, som kunne belyse vores problematik i forhold til stykket, men de andre studerende blev ved med at sige: ”Jamen det har vores underviser aldrig sagt, det har han ikke lært os – han vil gerne have det sådan og sådan”, og derved blev vores konklusioner og opsætning af værket, som de vidste, at underviseren ville have det, frem for at man kunne udvikle sig og vise, hvad man selv kunne tænke sig frem til,” forklarer hun.

Skulkende undervisere og sorte får
Hun savnede også respekt fra undervisernes side. Hun beretter om lærere, der ikke dukkede op til undervisningen, der udsatte den eller flyttede undervisningens rammer uden at give forhåndsbesked, hvormed de studerende gik glip af undervisningstimer.
”Faktisk har jeg et eksempel på deres indstilling til eleverne: biografhistorieeksamen var sat til kl. 12 og skulle vare to timer, og det var skriftligt i et auditorium, men underviseren, som skulle udlevere opgaverne, kom 20 minutter for sent, og hans eneste kommentar var, at han godt vidste, at han kom for sent – men at han ville trække de tyve minutter fra vores eksamen. Det er meget useriøst både at komme for sent og at virke ligeglad med vores eksamen – iblandt os var afgangselever.”
Hun forklarer, at de studerende har skrevet flere mails til denne underviser for at høre om forskellige formalia, f.eks. eksamen, men han svarede ikke.
”Dekanen svarede, at så vidt han vidste, var eksamen kl. 12. Ingen respons på vores kritik. Man lukker bare øjnene for kritik.”
José María Jiménez Cano mener, at der er tale om undtagelser, men at der kan være nogle sorte får.
”Vedrørende uregelmæssigheder begået af lærere kan vores kvalitetsgaranti ikke være mere sikker. Den er tilgængelig for studerende, der kan aflevere en klage i en boks på universitetet. Hvert kursus har en demokratisk valgt repræsentant for de studerende og en tutor valgt af instituttet. Alle klager forelægges direktøren,” siger Jiménez Cano, der fortsætter:
”Desværre mangler sommetider viljen til at udøve denne ret af frygt eller mistillid til, om problemet bliver løst. Kulturen med at klage er allerede en kendsgerning i vores fakultet, og heldigvis er de, der ikke opfylder deres akademiske forpligtelser, en minoritet.”

Bilaterale kompetencer
De uddannelsesinstitutioner, der er med i Erasmus-programmet er godkendt af Europa-kommissionen. Lise Andersen forklarer videre:
”Når den studerende er taget af sted med Erasmus-programmet, så er det sket via en bilateral aftale mellem den danske videregående uddannelsesinstitution og universitetet i Murcia. Både de danske og spanske uddannelsesinstitutioner, der deltager i Erasmus er forpligtiget til at sørge for et konstruktivt samarbejde. Dvs. sikre, at der udbydes fagligt relevante kurser, at de studerende har de fornødne kompetencer til at klare et udlandsophold og er forberedt på et ophold i udlandet.”

De spanske og de andre udenlandske elever
Henriette Overgaard mener desuden, at de spanske elever ikke føler, at de lever op til de standarder, de udenlandske studerende kommer med.
”Få af dem kan engelsk, og når vi fortæller, særdeles os fra Norden og Tyskland, at vi læser og forbereder os meget, og at studiet betragtes som et fuldtidsjob, kan de se, at der ikke stilles de samme krav, som vi bliver stillet i vores respektive lande. De spanske studerende er lige så videbegærlige som os andre. Der er mange demonstrationer fra universitetsstuderende og gymnasieelever, som ikke føler, at de får nok udbytte,” forklarer hun.
Jiménez Cano mener dog, at de studerendes utilfredshed er møntet på Spaniens konservative regerings nedskæringer.
”Den nuværende centralregering er besat af den gradvise afvikling af velfærdsstaten, og i uddannelsessystemet manifesteres det i angreb på værdierne af det offentlige uddannelsessystem og nogle utålelige nedskæringer i forbindelse med driften”.

Vendt stærkere hjem
Henriette Overgaard afsluttede sit ophold i juni og er nu hjemme i Danmark, hvor en eksamen i sprogfærdighed venter.
”Det danske universitet skal kunne se, at jeg har forbedret mine spanskkundskaber. Det er hovedsageligt derfor, vi blev sendt ud; for at løfte de sproglige kundskaber til et niveau, som man ikke lærer i et klasseværelse,” siger Henriette, som på spørgsmålet om, hvorvidt hun ellers ikke har noget konstruktivt med sig hjem, svarer:
”Jeg er blevet stærkere som person. Jeg har skullet klare mange ting selv, da der ikke har været den store information at hente fra universitets side. Det har været rigtig hårdt, når man lige pludselig skal omstille hele sit liv, og man når ikke at give slip på sine vaner. Jeg har lært, meget klichefyldt, at man skal kæmpe til det sidste, fordi man kommer ud som et stærkere og mere bevidst menneske. Og at jeg nu sætter pris på det danske uddannelsessystem.”
Og det, mener Lise Andersen, er også meningen med Erasmus-udvekslingen:
”En af hensigterne bag programmet er, at studerende tilbydes ophold i andre lande, hvor kulturen er anderledes, og hvor undervisningsmetoderne er anderledes. Det er netop det nye og anderledes, som giver anledning til refleksion over egen praksis og hvilke værdier, de forskellige tilgange bygger på.”

Danske studerende i udlandet
Ifølge Lise Andersen tog 7.844 danske studerende i 2011-12 (de seneste tilgængelige tal) på et udlandsophold i løbet af deres studie. 3.315 tog af sted med Erasmus-programmet (heraf 2.300 på studieophold og 1.015 på praktikophold).
Inden for Erasmus tog 396 danske studerende til Spanien.
Sidste år foretog Styrelsen en undersøgelse blandt 334 danske virksomheder, hvoraf størstedelen har fra 50 – 249 ansatte, mens mange har over 500. En af undersøgelsens konklusioner lød:
“De virksomheder, som har responderet på undersøgelsen, er ikke i tvivl. Udlandsophold bidrager til, at de studerende indhenter meget relevante erfaringer og kompetencer, som virksomhederne efterspørger, når de rekrutterer nyuddannede til virksomheden. Internationalt udsyn og interkulturel forståelse er vigtige egenskaber og kompetencer på dagens jobmarked, men de bliver endnu vigtigere for de private virksomheder i fremtiden.

Ministeren mener
Danmarks minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Morten Østergaard (V), har netop udtalt, at han glæder sig over, at mindst 17 procent af dimittenderne fra de danske videregående uddannelsesinstitutioner tager på studie- eller praktikophold i udlandet, mens regeringens målsætning er 50 procent.
Endvidere er EU netop blevet enige om det nye uddannelsesprogram, der træder i kraft i 2014. Programmet hedder Erasmus+. Programmet vil indeholde de samme muligheder for studerende som i dag, samt en række nye alternativer. Budgettet er øget, og størstedelen af midlerne er afsat til mobilitet, heraf mest til de studerendes mobilitet.

Hvem er Erasmus?
Erasmus-programmet er opkaldt efter Erasmus af Rotterdam (1467-1536), der var en teolog, filolog og filosof, som rejste og studerede i England, Frankrig, Nederlandene og Italien. Han anses som 1500-tallets mest betydningsfulde humanist.
Erasmus-programmet giver tilskud til samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, ikke kun i EU, men i 33 lande.