Korte nyheder juli 2013

Schweizerne løfter sløret: PP- kasserer gemte på yderligere ni millioner
Luis Bárcenas, der er anklaget for at have svindlet sig til flere millioner euro i sin tid som kasserer i partiet PP, havde ikke 38 millioner euro, som han selv havde erkendt, men derimod hele 47 millioner euro gemt på konti i Schweiz. Det har de schweiziske myndigheder netop meddelt til den ansvarlige undersøgelsesdommer, Pablo Ruz.
Bárcenas er anklaget for i årene 1990 til 2008 at have modtaget sorte penge fra virksomheder og privatpersoner, der ønskede tjenester fra partiet, for så at udbetale nogle af pengene i lyssky kuverter til medlemmer af partiets ledelse, heriblandt til den nuværende statsminister, Mariano Rajoy samt sundhedsminister Ana Mato – begge fra PP.
De penge, Bárcenas havde gemt af vejen i alpelandet, har han tidligere hævdet kom fra salg af kunst, konsulentarbejde samt investeringer i ejendomsmarkedet og i aktier. Fire malerier, der nu hænger på Prado-museet i Madrid, skulle engang have tilhørt den tidligere bogholder. Men en argentinsk kunstmaler hævdede for nyligt, at hun har modtaget 560.000 euro for at underskrive falske fakturaer, der skulle bevise køb og salg af kunstværker med det mål at skabe en troværdig facade for Bárcenas kunsthandel.
Han er desuden anklaget i korruptionssagen kendt som Gürtel, hvori flere ledende PP-folk allerede er blevet dømt.

Messi anklaget for skattefusk
FC Barcelonas målmager og verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, er nu anklaget for at have forsøgt at snyde det spanske skattevæsen for 4,1 millioner euro.
Forsøget på uregelmæssigt spil skulle være sket i årene 2007 til 2009, hvor indtægter fra flere sponsorer gik udenom selvangivelserne og direkte til konti i skattely. Ifølge dagbladet El País skulle det være Messis far, Jorge Horacio, der har stået for fodboldikonets pengesager.
Sagen anses som værende kriminel, når det drejer sig om beløb på over 120.000 euro. Skulle Messi blive kendt skyldig, vil der dog formodentlig ikke blive tale om en fængselsstraf, men derimod en bøde, som kan blive op til seks gange det, der er snydt for; altså 24,1 millioner euro.

Nødvendigt at sætte fokus på afskaffelsen af dødsstraf
Fra onsdag den 12. juni til lørdag den 15. juni var der i Madrid verdenskongres mod dødsstraf.
Dødsstraf er ikke noget, vi forbinder med den vestlige verden, men alligevel mener den danske ambassadør i Spanien, Lone Dencker Wisborg, at det er nødvendigt at sætte fokus på afskaffelsen af dødsstraf.
”Det er vigtigt fortsat at lægge et pres på stater, der endnu har dødsstraf, ellers kan det nemt blive glemt,” siger Lone Dencker Wisborg til La Danesa.
Kongressen er blevet afholdt hvert tredje år siden 2001, og i år foregik den altså i Madrid. Målet med kongressen er at få udvekslet synspunkter og påvirke lande, der stadig har dødsstraf, til at få den afskaffet.
”Målet har været at få belyst dødsstraf som et globalt tema, som en del af de universelle menneskerettigheder. Det er ligesom den gang med slaveriet, hvor man arbejdede på en global afskaffelse af slaveri. På denne kongres får alle involverede muligheder for at tale og komme med deres synspunkter,” siger ambassadøren.
Lone Dencker Wisborg var til stede ved åbningsceremonien om onsdagen og fortæller, at både politikere, embedsmænd, civile, pårørende til dødsstraffanger og andre er kommet med synspunkter til konferencen.
”En af dem var hustruen til Pablo Ibar, Spaniens eneste fange, der er dømt til døden, og som sidder fængslet i USA. Hun lavede et meget følelsesladet oplæg. Så konferencen giver stemmer til alle, der på en eller anden måde er parter,” fortæller Lone Dencker Wisborg og fortsætter: ”Noget andet, der er interessant, er, at man regner med, ’Det Arabiske Forår’ har haft en positiv indflydelse på Mellemøsten og Nordafrika. Der er håb for, at man nu kan begynde, i det mindste, at diskutere dødsstraf med de lande, og det har ikke været muligt før.”
Blandt andre oplægsholdere var den spanske udenrigsminister, José Manuel García-Margallo, den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, der var et videoklip fra menneskerettighedsforkæmperen Desmond Tutu i Sydafrika, en person, der læste et brev fra FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon samt den norske statssekretær. Derudover var også en minister fra Irak, som stadig har dødsstraf, repræsenteret, ligesom flere afrikanske lande, der indenfor de sidste år har afskaffet dødsstraf, var til stede.
Kongressen er organiseret af foreningen, Ensemble Contre la Peine du Mort (Sammen Mod Dødsstraf), og i alt var ca. 1500 mennesker fra 90 lande til stede. Omkring 55 lande i verden har stadig dødsstraf.

Kør nu med AVE mellem Madrid-Alicante
Kronprins Felipe og statsminister Mariano Rajoy deltog mandag den 17. juni i en ceremoni i forbindelse med indvielsen af AVE-linjen mellem den spanske hovedstad Madrid og Alicante på østkysten.
Ruten startede den 18. juni, og det vil nu kun tage to timer og tyve minutter at rejse med hurtigtoget mellem de to byer. Togene, der bliver indsat på ruten, kan køre op til 300 km i timen.

500.000 biler kommer forbi Sydspanien på vej til Nordafrika
Operación Estrecho, som man kalder transitten i løbet af de sommeruger, hvor nordafrikanere, fortrinsvist marokkanere, kører gennem Sydspanien på vej til hjemlandet for at holde ferie, er begyndt. Det anslås, at der er tale om ca. 500.000 ekstra biler med i alt to millioner personer.
De fleste bor i Frankrig, Belgien eller Tyskland, og de skal denne vej forbi for at komme videre med en færge fra enten Málaga, Motril, Algeciras eller Tarifa.
De spanske myndigheder anser operationen som en risikofaktor på landevejene, eftersom mange bilister kører hele vejen uden at hvile undervejs, ligesom bilerne ofte er overbelæssede med habengut. Derfor indsættes omkring 7.000 sikkerhedsfolk og betjente til at overse transitten på de spanske landeveje.
Operationen varer normalt til omkring den 15. september, hvor alle skal være kommet forbi i modsat retning, før industriferierne er overståede i de nordligere beliggende lande.

Statens motorveje ikke forbedret i tre år
Det spanske motorvejsnetværk, der er ejet af staten, bliver ikke vedligeholdt, da myndighederne i de seneste snart tre år konsekvent ikke har udbedret motorvejene.
Dagbladet 20 Minutos skriver, at der i 2011, 2012 og foreløbig til juni 2013 ikke har været nogen fast aftale med nogen virksomhed om at forbedre vejenes tilstande. Ministeriet Fomento, hvorunder infrastrukturen ligger, udliciterer kun sporadiske forbedringer.
Der skulle i denne periode være sparet 1,5 milliarder euro ved kun at foretage dette lapperi.
En kørebane i dårlig stand øger brændstofforbruget, forårsager yderligere forurening og slider på køretøjerne.
Efter den seneste undersøgelse foretaget af foreningen Asociación Española de la Carretera får motorvejenes standard den værste karakter siden 1985.
28.500 km af landets motor- og motortrafikveje hører under staten.

Ambivalent bedste maj siden 1997
Der er to sider til den umiddelbart gode nyhed om, at arbejdsløsheden i maj faldt med omkring 98.265 i forhold til måneden forinden, som det spanske beskæftigelsesministerium har oplyst.
På den positive side er det den største fremgang siden 1997, året hvor man begyndte at udarbejde sammenlignelige statistikker. Det er tredje måned i træk, at arbejdsløsheden er faldet, og antallet af jobsøgende ligger nu på omkring 4.890.000.
Antallet af bidragsydere til social- og sundhedssystemet, Seguridad Social, er i løbet af de seneste tre måneder steget med 216.265 til 16.370.000. De fleste nye arbejdspladser er i serviceindustrien, der normalt ser en stigning, når feriesæsonen sætter i gang, og så er der også fundet job i landbruget her i begyndelsen af høsttiden.
Statsminister Mariano Rajoy (PP) har kaldt tallene ”opmuntrende”.
Den knapt så positive side af sagen er, at kun 7,5 procent af de nye arbejdspladser er faste stillinger, hvilket så er det laveste tal på denne front siden 1997.
Der verserer normalt to forskellige tal omkring arbejdsløshed, hvilket kan virke forvirrende. Ifølge det nationale statistiske institut, INE’s undersøgelse, kaldet EPA, var der i perioden januar-marts 6.202.000 arbejdsløse, svarende til 27,16 procent af arbejdsstyrken. Forskellen på den registrerede arbejdsløshed og EPA-tallene er, at mange ikke melder sig som arbejdsløse, fordi de ikke har ret til nogen form for understøttelse. Og det er heriblandt, at mange af dem, der nu har fået en midlertidig kontrakt, måske igen skal findes efter sommeren.

Bøde til fordrukne teenageres forældre
Nu skal forældre til fordrukne teenagere, der havner på skadestuen med f.eks. alkoholforgiftning, straffes med en bøde. Det mener i hvert fald Francisco Babín, der er formand for Plan Nacional sobre Drogas, et initiativ under sundhedsministeriet, hvis mål er at reducere unges alkoholforbrug. Han mener, at det er forældrenes pligt at opdrage og uddanne børnene omkring alkohol.
Det er uvist, om hans forslag vil få medvind, mens det er tvivlsomt, om det i så fald ville kunne fungere i praksis.
Babín ønsker desuden at sammenligne det med misbrug, hvis unge får lov at drikke hjemme, samt at forbyde reklamer for alkohol.
Gennemsnitsalderen for indtagelse af alkohol for første gang er 13,7 år.
Specielt populært er det at deltage i en såkaldte ’botellón’, hvor unge samles til drukfester på gader og pladser.

Kvinde, som satte ild til datterens voldtægtsmand, tilbage i fængsel
María del Carmen García forventes at blive sendt i fængsel igen, da den regionale domstol i Valencia har afvist en anmodning fra hendes advokat om at gøre hendes orlov fra fængslet permanent.
María del Carmen García er kvinden, som i 2005 hældte benzin på og satte ild til sin datters voldtægtsmand. Hun mødte ham tilfældigt på en bar i hjembyen Benejúzcar i Alicante-provinsen, hvor den 69-årige mand havde voldtaget datteren, da hun kun var 13 år. Han havde en dags orlov fra fængslet, hvor han skulle tilbringe ni og et halvt år for forbrydelsen, men i stedet døde han i flammerne.
Garcia blev idømt fem og et halvt års fængsel for at sætte ild til manden. Højesteret fastslog, at hun led af et psykisk sammenbrud, da hun så den mand, der havde misbrugt hendes datter. Da den endelige dom stod fast, havde hun allerede tilbragt et år i fængsel, men domstolen gjorde i domsafsigelsen ikke klart, hvornår afsoningen skulle begynde, og derfor mener hun og advokaten, at hun allerede har afsonet sin dom.
Sagen appelleres nu til højesteret.

Bil-Bil skal restaureres
Det lille slot Bil-Bil i Benalmádena skal restaureres. Det er kommunen, som har besluttet at spendere 325.000 euro på at smukkesere slottet og også de omkringliggende pladser og haver.
Slottet, der ligger ved stranden i Benalmádena Costa, blev opført i arabisk stil af en privat familie i 1927. Siden har den røde bygning haft flere forskellige ejere, indtil den i 1980 blev købt af kommunen. De seneste år er den blevet brugt til udstillinger og koncerter, ligesom det er meget populært at blive viet her.

Sundhedsministers politiske helbred i fare
Spaniens sundhedsminister, Ana Mato (PP), beskyldes for at have modtaget gaver fra nogle af de implicerede i korruptionssagen Gürtel, hvori både forretningsfolk og politikere er beskyldt for omfattende svindel i forbindelse med bestikkelse som modydelse for offentlige kontakter.
Gürtel har taget navn efter netværkets formodede leder, Francisco Correa, hvis efternavn betyder bælte ”gürtel” på tysk. Det er et korruptionsnetværk, der stadig kan få seriøse konsekvenser for det regerende, konservative parti.
Retssagerne har kørt i flere år, men skeletterne fortsætter med at rasle ud ad skabene, og nu har myndighederne fået fingrene i et dokument, som viser, at et rejsebureau, der organiserede rejser i forbindelse med PP’s valgkampagner m.v. i 1996, skulle have booket værelser i den finske hovedstad Helinski og i Lapland til sundhedsministeren. Hendes navn står ikke på dokumenterne, skriver dagbladet El País, men det gør navnet på hendes daværende mand, Jesús Sepúlveda, der på det tidspunkt var borgmester i Madrid-forstaden Pozuelo. Ana Mato var på det tidspunkt medlem af kongressen.
Anklagemyndighederne anslår, at Gürtel betalte for så mange som 15 rejser og andre aktiviteter for familien, og heriblandt også en tur i 1998 til Eurodisney, hvor Correa tilsyneladende betalte halvdelen af udgifterne med sit eget kreditkort. Man mener desuden, at Gürtel-netværket har betalt for parrets datters konfirmation og to fødselsdagsfester holdt i hhv. 2005 og 2006. Andre dokumenter peger på, at Ana Mato skulle have modtaget to gaver i form af Louis Vuitton-tasker.
Kilder tæt på sundhedsministeren citeres i El País for at sige, at Mato ikke havde kendskab til, at nogen udenfor familien nogensinde betalte noget for hende.
Sepúlveda har tidligere sagt, at han alene var ansvarlig for parrets finanser. De er blevet separeret, og i 2009 måtte han træde tilbage som borgmester, fordi han var anklaget for at give offentlige kontrakter på arbejde, der ikke havde været i licitation, til medlemmer af Gürtel-ringen.
PP-toppen forsvarer sundhedsministeren, fordi man mener, at hun ikke havde kendskab til mandens dispositioner, mens oppositionspartiet, socialistiske PSOE, nu ikke uventet kræver hendes hoved på et fad.

Nationalbanken anbefaler at suspendere minimumslønnen
Banco de España, den spanske nationalbank, har anbefalet, at man suspenderer minimumslønnen. Direktøren for nationalbanken, Luis María Linde, mener, at et sådant skridt kan skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet og dermed sætte gang i beskæftigelsen.
Minimumslønnen er i øjeblikket på 645 euro om måneden.
Linde påpeger desuden endnu en gang, at man bør fremskynde ændringen af pensionsalderen fra 65 til 67 år.

Superteater skal bygges i Estepona
Det første spadestik er nu taget til opførelsen af et nyt superteater i Estepona.
Byens borgmester, José María García Urbano, og formanden for deputationen for Málaga-provinsen, Elías Bendodo – begge PP – stod for det, man på disse kanter kalder ’at lægge den første sten’ til det, som skal blive Teatro de la Costa del Sol.
Teatret får plads til 510 gæster.
Det har en prisseddel på 5,7 millioner euro, og arbejdet skulle skabe mellem 150 og 200 arbejdspladser i de 15 måneder, det forventes at tage at opføre den futuristiske bygning.

Protester imod obligatorisk brug af cykelhjelme
Man skulle måske tro, at medlemmerne af den spanske kongres havde nok af vigtige og akutte sager at debattere. Alligevel måtte de i sidste uge bruge tid på at debattere, hvorvidt man skal gøre brug af cykelhjelme lovpligtig.
Et påbud af brug af hjelme er en del af den konservative regerings planlagte reform omkring sikkerhed på vejene, en reform der også omfatter hastighederne på landevejene.
Alligevel har det været cykelhjelmene, der har bragt sindene i kog blandt cyklister, politikere og dermed medierne.
Intet cykelforbund eller cykelklub benægter fordelene ved brug af cykelhjelme, det er derimod påbuddet, man brokker sig over. Omkring 20 kommuner, heriblandt Madrid og Barcelona, har derfor på forhånd nægtet at gøre hjelmene til obligatorisk udstyr blandt cyklisterne.
Reformen omfatter også nedsættelse af fartgrænserne i tætbebyggede områder fra 30 til 20 km i timen, samt tilladelse til at cykle på fortove, der er over tre meter brede. Men det var altså spørgsmålet omkring hjelmene, der prægede debatten – nogle mente, at påbuddet vil blive indført ”for hurtigt”, at man i stedet skal uddanne og opdrage cyklister til at bruge hjelm, og at et påbud vil gå ud over folkesundheden, fordi mange vil vælge at tage bilen frem for cyklen, hvis brug af hjelm bliver lovpligtigt.
Debatten fortsætter.
I 2011 blev 49 cyklister dræbt i den spanske trafik – tallene for 2012 foreligger endnu ikke.
Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler at gøre cykelhjelme lovpligtige, men det er det foreløbig kun i Finland, Israel, Colombia og New Zealand.

Al Qaeda-leder søger arbejde eller understøttelse
Imad Eddin Barakat Yarkas, også kaldet Abu Dahdah og i Spanien El Gordo, har henvendt sig til jobcentret i Oficina de Empleo for at søge arbejde eller arbejdsløshedsunderstøttelse.
Det skete, efter han for nyligt blev løsladt fra fængslet Estremera i Madrid, hvor han havde tilbragt de sidste 12 år, efter han blev dømt skyldig i at have ledet terrororganisationen Al Qaedas afdeling i Spanien. Gruppen var ifølge dommen impliceret i bombninger i 2003 i Casablanca, og de terrorrister, der den 11. marts 2004 sprængte bomberne på togene i Madrid, hvor 191 mennesker omkom, skulle have været medlemmer af samme gruppe.
Hans telefonnummer blev fundet i en personlig telefonbog tilhørende én af de terrorister, der den 11. september fløj et passagerfly ind i World Trade Center i New York, hvor antallet af omkomne endte på 2.973.
Yarkas kommer fra Syrien, men har spansk statsborgerskab, og derfor kunne han ikke blive udvist af landet. Han er desuden gift med en kvinde fra Extremadura, og parret har seks børn, der alle er født i Spanien.
Han kunne dog ikke blive tilmeldt jobcentret af den simple årsag, at hans DNI var udløbet. Det skulle han ifølge avisen 20 Minutos nu være ved at få fornyet, hvorefter han vender tilbage til køen på jobcentret.
I mellemtiden arbejder de amerikanske myndigheder på at få ham inkluderet på FN’s liste over særligt mistænkelige personer.

Gibraltar optages i UEFA
Spanien gør fortsat krav på Gibraltar. Derfor har man været modstander af, at den britiske enklave skulle blive optage som fuldgyldigt land af det europæiske fodboldforbund, UEFA.
Beklagelserne har dog ikke nyttet, og efter 14 års sagsbehandling er Gibraltar nu blevet optaget som fodboldnation og kan således spille med om kvalifikationerne til EM.
UEFA har meddelt, at man vil sørge for, at Spanien og Gibraltar ikke kommer i samme gruppe for at undgå skærmydsler.
FIFA har endnu ikke optaget Gibraltar blandt verdens fodboldnationer, og derfor kan enklaven endnu ikke spille med om VM.
Gibraltar har knapt 30.000 indbyggere.