Nyheder maj 2013

Hervé Falciani stjal informationer om 130.000 kunder i bank i Schweiz.

HSBC-ansat kom til Spanien, fordi hans liv var i fare
Hervé Falciani, den tidligere ansatte i banken Hong Kong Shanghai Bank Corporation (HSBC) i Schweiz, der har stjålet tusinder af bankkunders informationer, og som sidste sommer ankom til Spanien, har netop afsløret, at han kom hertil, fordi han frygtede for sit liv.

Fra 2006 til 2008 stjal han over 130.000 kunders data i bankens afdeling i Schweiz. Siden har han været eftersøgt af Interpol og opholdt sig bl.a. i Italien og Frankrig, hvorfra han begyndte at samarbejde med embedsmænd fra det amerikanske justitsministerium. De advarede ham om, at hans liv var i fare, og han valgte at rejse til Spanien.

Den fransk-italienske Falciani ankom sidste år i maj med båd til Barcelona, hvor han blev anholdt. Han blev faktisk løsladt i december, mens hans sag blev behandlet, og nu samarbejder han med de spanske antikorruptionsanklagere. Sammen vil de til bunds i sagerne om de spaniere og andre skattepligtige, som via bankens afdeling i Schweiz undgår at betale skat i Spanien.

I sidste uge blev han afhørt ved højesteret i Madrid – iført paryk, store briller og skægstubbe – og han har netop givet sit første interview i Spanien til dagbladet El País.

”Mit liv var i fare. USA havde advaret mig om, at det ville være let for nogen at betale for at få mig slået ihjel. Jeg valgte Spanien, fordi jeg vidste, at jeg ville blive fængslet, og at Schweiz ville anmode om at få mig udleveret. Min flugt har været planlagt til sidste millimeter; dette er ikke en tilfældighed,” udtaler han til El País.

Han forklarer videre, at han har magtfulde fjender. Blandt dem er HSBC, der er verdens fjerde største bank, det schweiziske bankvæsen og tusinder af skatteflygtninge, som pga. lækagerne er blevet dømt siden 2009, og af disse sidstnævnte har nogle forbindelser til narkokarteller, mafiabander og terroristorganisationer.

”I juni 2012, en måned før jeg kom til Spanien, advarede amerikanerne mig om, at det amerikanske senat ville anklage HSBC for dets faciliteter for pengevask og terrorsponsorering. De sagde, at fra og med det tidspunkt ville mit liv være i fare. Jeg havde to valg: at starte et nyt liv i USA eller rejse et andet sted hen for at købe tid. Jeg fik at vide, at det eneste sikre sted i Europa ville være Spanien, som med succes havde brugt mine informationer i vigtige sager,” forklarer han.

De schweiziske myndigheder har anklaget ham for at stjæle, men også for at forsøge at tjene penge på informationerne. Det benægter han.

Falcianis liste indeholder 659 spanske navne. Det er alt fra ejendomsmoguler og tidligere fodboldspillere til arkitekter og læger. Blandt sidstnævnte er Eufemiano Fuentes, der er anklaget i dopingsagen Operación Puerto. Skattevæsenet håber at kunne indkræve 260 millioner euro, når engang sagerne er opklaret.

Det mest kendte navn på listen er nok Banco Santanders bestyrelsesformand, Emilio Botín, der allerede har stået anklaget. Han insisterede først på, at han ikke kendte noget til en schweizisk konto, da den tilhørte hans far, som åbnede den under borgerkrigen. Ikke desto mindre indvilligede han i højesteret til at betale 200 millioner euro til skattevæsenet.

Copla-sangeren er god for et show, selv når hun idømmes to års fængsel og en bøde på 1.147.000 euro.

Isabel Pantoja slipper, Julian Muñoz af sted til næste retssag
To års fængsel og en bøde på 1.147.000 euro lød straffen til den kendte copla-sanger, Isabel Pantoja, efter hun ved provinsdomstolen i Málaga blev kendt skyldig i pengevask og bedrag. Hun skulle have hvidvasket penge for sin forhenværende kæreste og tidligere borgmester i Marbella, Julian Muñoz (GIL), der i årene 2002-2003 skulle have tiltusket sig flere millioner euro fra kommunekassen.

Nu kan Pantoja vel egentlig prise sig lykkelig for, at hun ikke skal afsone fængselsstraffen, eftersom dette var hendes første dom og at denne ikke overstiger to år. En regel som dommere kan benytte, hvis ellers den skyldige ikke er til fare for sine omgivelser. Men hun tog alligevel straffen hårdt, og nu verserer spekulationerne om, hvordan hun vil skaffe pengene til bøden. En mulighed er ifølge avisen ABC, at hun vinder en sag imod Tv-stationen Tele5, som hun har sagsøgt efter udsendelsen af miniserien Mi Gitana, eller at hun afholder 25 koncerter ekstra det næste år. Hun kunne også give et par interviews. Da hun i 2011 gav et eksklusivt interview til Hola, fik hun 800.000 euro for ulejligheden, eller hun kunne udgive en CD, en kogebog eller sine memoirer. Hun kunne også vælge at sælge ud af sin ejendomsportefølje. Ifølge førnævnte ABC har hun tre lejligheder i Sevilla, en i Marbella, en i Estepona, et hus i El Rocío og et i Madrid-bydelen La Moraleja. Kort sagt er mulighederne mange for den slet ikke så forarmede Pantoja.

Hendes tidligere kæreste blev derimod idømt syv år og seks måneders fængsel og blev straks efter domsafsigelsen ført bag tremmer. Han fik også en bøde på knapt 3,9 millioner euro. Hans ekshustru, Maite Zaldívar, som blev kendt skyldig i kontinuerlig hvidvask af penge, fik en bøde på godt 2,4 millioner euro samt en betinget fængselsstraf på tre år, tre måneder og en dag.
Alle vil appellere dommene, hvilket forventes at ske denne uge.
I mellemtiden er endnu en retssag i gang ved domstolen i Madrid, denne gang er det Saqueo 2-sagen. Blandt de anklagede står netop Julian Muñoz og et andet spøgelse fra sagerne om korruptionen i Marbella, tidligere teknisk direktør, Antonio Roca. Begge er tidligere kendt skyldige i Malaya-sagen. Saqueo 2 omhandler korruptionen i årene 1991 til 1999, da afdøde Jesús Gil y Gil (også GIL) regerede enevældigt på rådhuset i Marbella.

FOTO MARCELO GURRUCHAGA
Marcelo Gurruchaga ses her med hustruen, som han måske har skåret i stykker og kremeret i dyrlægeklinikkens krematorium.

Dyrlæge kremerer sin kone
En dyrlæge i byen Benijófar, en by med 4.200 indbyggere i Alicante-provinsen, er nu anklaget for at have slået sin hustru ihjel. Ikke nok med det, han mistænkes også for at have kremeret hende.
Manden, den 45-årige argentiner Marcelo Gurruchaga, havde først fortalt parrets børn, at deres mor var bortrejst i påskedagene, men de troede ikke på ham og pressede ham, indtil han selv kontaktede politiet en uge efter hendes død.
Han henvendte sig på den lokale politistation med en kasse, som han hævdede indeholdt hustruens aske.
Han hævdede, at hun torsdagen før påske skulle være død af en overdosis af medicin imod depression, og at han havde forsøgt at genoplive hende. Han skar så hendes lig i stykker og fik det kremeret. Til dette formål skulle han have henvendt sig til et dyrekrematorium i området, hvor han hævdede, at han havde en hastesag med en stor hund, som ejerne ville have kremeret hurtigt, fordi de skulle rejse. Han mødte op med flere store poser, hvis indhold han nægtede at lade andre se. Han kørte derfra med urnen i bagagerummet. En uge senere henvendte han sig så til politiet.
Myndighederne er nu ved at undersøge sagen, der anses som kompliceret, eftersom der ikke er noget lig, Dyrlægen kan desuden risikere at skulle betale en bøde for illegal kremering.

200 års dagen for den danske filosofs fødselsdag markeres ved arrangementer i Granada.

200-året for Kierkegaards fødsel fejres i Spanien
Den 5. maj er det 200 år siden, den danske filosof og forfatter Søren Kierkegaard blev født. Det fejres også i Spanien, nærmere betegnet på universitetet i Granada, hvor Prof. Dr. José García Martin, der er formand for Kierkegaard-foreningen Sociedad Hispánica de Amigos de Kierkegaard (SHAK) står bag arrangementer den 8. og den 15. maj.
8. maj: Fra kl. 18.00 er der en forelæsning med titlen ”Hvorfor læse Kierkegaard” af Francesc Torralba Rosellò fra universitetet Ramon Llull i Barcelona. Der vises også et dokumentarprogram om filosoffen.
15. maj: Fra kl. 17.00 er der et større arrangement med flere punkter på dagsordenen og deltagelse af bl.a. Danmarks ambassadør til Spanien, Lone Dencker Wisborg.
Begge arrangementer afholdes på fakultetet for politisk videnskab og sociologi på universitetet i Granada.
Interesserede er velkomne til at kontakte José García Martin på jgarciamartin@ugr.es.

Bare bebrejd katten.

Påvirket bilist giver kat skylden for ulykke i Mijas
Policia Local har anholdt en britisk statsborger, der kørte bil med alkohol i blodet. Det er måske ikke så usædvanligt, men ifølge dagbladet Diario Sur fik en kat skylden for ulykken.
Den 37-årige brite kørte ind i to parkerede biler, hvorefter politiet blev tilkaldt. Briten viste ifølge betjentene tydelige tegn på at have drukket alkohol, men ønskede ikke at puste i alkometeret, og i stedet fik en kat, der tilsyneladende ville krydse gaden og ellers bare passede sit, skylden for ulykken.

Brandslukningsfly på arbejde over motorvejen langs Costa del Sol.

Skader efter sidste års skovbrand skal udbedres
I slutningen af august sidste år hærgede den store skovbrand, der ødelagde 8.225 hektar fordelt på kommunerne Ojén, Mijas, Marbella, Coín, Monda og Alhaurín el Grande.
Nu har centralregeringen besluttet at give 1,5 millioner euro til at genbeplante de afbrændte områder. Sammenlagt postes der 17 millioner euro i udbedringen af skaderne, som udover i Andalusien også kommer Castilien og León, Castilla La Mancha, Valencia, Catalonien, Aragonien, Murcia, Madrid og De Kanariske Øer til gode, da de alle har været ramt af ødelæggende skovbrande.
Pengene skal udover beplantning også bruges på rensning af skovbunde og vandløb samt beskæringer og beskyttelse imod erosion.

Calle Thatcher i Madrid?

Margaret Thatcher skal have gade opkaldt efter sig i Madrid
Den tidligere britiske premiereminister Margaret Thatcher, der den 8. april, afgik ved døden, 87 år gammel, og som blev bisat i London den 17. april, skal også mindes i Spanien, mener Madrids konservative bystyre, der vil opkalde en vej efter hende.
Om det bliver en almindelig calle eller en avenida eller måske en paseo, vides endnu ikke, men der formodes at blive forbud imod at dreje til venstre.
Oppositionspartierne i hovedstadens byråd har protesteret, da Thatcher jo aldrig har boet i byen. Samtidig kalder de det en politisering af bykortet.

Spaniernes støtte til kirken falder drastisk.

Stadig færre spaniere vælger at give til Kirken
En ny opgørelse fra de spanske skattemyndigheder viser, at 65 procent af de skattepligtige borgere i landet – sidste år i deres selvangivelser – ikke valgte at bidrage til kirken. Det er første gang, at tallet er så højt, og det overrasker i et land, hvor den katolske kirke har stor betydning.
Det forventes dog, at endnu flere skattepligtige borgere i år vil vælge ikke at støtte kirken. Hvorvidt tendensen skyldes den økonomiske krise i landet eller en distancetagen fra den katolske kirke vides ikke.
Desuden vokser polemikken omkring, hvorvidt det er borgernes pligt at finansiere kirken. Allerede i 1979 lavede den katolske kirke en aftale med staten om, at den fremover skulle være selvfinansierende, men loven siger stadig den dag i dag, at skattemyndighederne skal give 0,7 procent af det borgerne har indbetalt i skat i løbet af året til kirken, hvis den pågældende borger har sat kryds ud for betaling til kirken i sin selvangivelse.

FOTO HUNDE
Ender spanske hunde i kødboller?

Mistanke om hundekød fra Spanien i hollandske kødboller
Hvis du synes, det er grotesk, at der har været hestekød i lasagnen, så er det måske intet imod, hvad afsløringen af den næste skandale måske kan fremkalde af følelser og reaktioner.
Hollandske myndigheder mener nemlig, at de har fundet hundekød i kødboller, og at dette kød skulle komme fra Spanien. Det skriver bl.a. dagbladet El Mundo.
Nu har Europa Kommissionen besluttet at undersøge sagen. Talsmanden for sundhed i EU, Frédéric Vincent, understreger, at der kun er tale om ’ren spekulation’ og at intet EU-land har anmeldt en sag.
”Det er en spekulativ historie. Vi har set avisartikler om emnet i Holland, hvor det nævnes, at kødet kunne komme fra Spanien. For at finde ud af, hvad der er sket, har vi skrevet til de ansvarlige spanske myndigheder,” udtaler Frédéric Vincent.
På internettet florerer historier om hundeejere, der mener, at deres hunde er forsvundet, og at dyrene er blevet aflivet.
El Mundo påminder dog om agurkehistorien. Her beskyldte tyske myndigheder i 2011 spanske landmænd for at have eksporteret agurker med e-colibakterier. Det viste sig senere at være usandt, men i mellemtiden havde beskyldningen alene kostet de spanske landmænd flere millioner euro.

Se- og fotoværdige gader i Esteponas gamle bydel.

Estepona forskønner den gamle bydel
Kommunen i Estepona er nu klar med arbejdet på forskønnelse af 25 gader i den gamle bydel.
Her er lagt nyt fortov, her er opstillet fontæner og haner med drikkevand og så er her malet og plantet nye buske og blomster. Specielt to af gaderne, Suspiro og Azucena, har fået gevaldige ansigtsløftninger, og fra at være i meget dårlig stand, er begge forvandlet til værdige motiver til postkort. Hele den gamle bydel beskrives nu som én af de smukkeste i hele Andalusien.

Efter et rengfuldt forår er Málagas vandreservoirer nu fyldt.

Ingen vandmangel i Málaga-provinsen
Efter de store mængder regn, der er faldet i årets første måneder, er syv vandreservoirer i Málaga-provinsen fyldt.
Flere steder er der faldet tre gange så meget vand som hele sidste år, forlyder det.
Vandreservoirerne har en kapacitet på 620 kubikhektometer, hvilket svarer til 620 mia. liter vand, og lige nu er de fyldt med knap 600 hm³. Faktisk er 300 hm³ allerede kanaliseret væk fra reservoirerne. På samme tidspunkt sidste år var der 502 hm³ vand i reservoirerne.
Det regnfulde forår betyder, at vandtilførslen i Málaga er sikret de næste år.

Marbellas gamle bydel er et af mange trækplastre.

350.000 russiske overnatninger på Costa del Sol
Costa del Sols turistforening, Patronato de Turismo, meddeler, at russere i løbet af 2012 stod for 350.000 overnatninger på Kystens hoteller.
Det er en fremgang på 26 procent i forhold til året før.
Deres foretrukne destination på Costa del Sol er Marbella, og byen er nu den tredje mest besøgte blandt russerne, når feriemålet hedder Spanien. Foran Marbella ligger stadig Madrid og Barcelona.
Antallet af russere, der er gået gennem Málagas lufthavn, steg med 27 procent fra 2011 til 2012, hvor 45.882 russiske statsborgere ankom.
Tendensen fortsætter, for i januar og februar ankom 4.455 russere, og det er 20 procent flere end i de samme måneder i 2012.

Større forskelle på rige og fattige i det tabte årti. Her står folk i kø ved et suppekøkken.

Spaniernes købekraft falder, 13 millioner lever i fattigdom
Den katolske velgørenhedsorganisation Cáritas er kommet med triste tal for den økonomiske krises betydning for mange spaniere og samfundet som sådan.
Ifølge organisationen er spaniernes gennemsnitlige indtægt nu på 18.500 euro om året, og det er omkring fire procent mindre end i 2002. Men organisationen peger på, at købekraften og levestandarden er faldet væsentligt mere i løbet af de sidste 10 år, eftersom priserne på dagligvarer o.l. er steget med 10 procent.
Cáritas kalder de seneste år for ’det tabte årti’.
Omkring 21,8 procent af spanierne, eller ca. 10 millioner mennesker, lever nu i relativ fattigdom, skønner organisationen, hvis udregninger indikerer, at antallet siden 2008 er steget med 2,2 procent.
Ifølge det europæiske statistiske institut, Eurostat, defineres en person som fattig, hvis vedkommende tjener mindre end 7.300 euro om året. For hver voksen person, der yderligere tilhører husstanden, skal der lægges 50 procent til, og for hvert barn skal der lægges 30 procent oveni. Et par med to børn lever således i fattigdom, hvis de tjener mindre end 15.330 euro om året.
10 millioner spaniere falder lige nu indenfor disse parametre for relativ fattigdom.
Tre millioner andre menes samtidig at leve i ekstrem fattigdom. Det gør man, hvis man tjener mindre end 3.650 euro om året, og det tilfalder nu 6,4 procent af den spanske befolkning, hvilket er fire procent flere end i 2008.
Det er én af årsagerne til, at 1,9 millioner spanske statsborgere forlod landet i 2012, hvilket var 6,3 procent flere end i 2011. Tallene inkluderer personer med dobbelt nationalitet, og Argentina, Brasilien, Cuba, Frankrig og USA har været migranternes foretrukne mål.
Nedturen efter bobler og brister påvirker ikke alle på samme måde. Siden 2007 er forskellen mellem de rigeste 20 procent og de fattigste 20 procent steget med 30 procent, og også hvad angår denne forskel sætter Spanien europæisk rekord.

Parkering ved borgen Castillo Sohail.

Nye parkeringspladser i Fuengirola
Parkeringspladser er en mangelvare i Fuengirola.
Derfor skal der nu bygges en ny og større parkeringsplads ved byens borg, Castillo Sohail.
Arbejdet startede i midten af april og skulle vare 47 dage, og for 213.626 euro får byen så 180 parkeringspladser samt nye tilkørselsveje og fortove – anlagt med respekt for de historiske omgivelser, forlyder det.

Med var flaget fra netop den 2. Republik, her i Madrid.

Republikkens tilhængere på gaden
Tusinder af utilfredse spaniere demonstrerede den 14. april for at markere det 82. jubilæum for den 2. Republik. Langt flere var mødt op i år end ved tidligere demonstrationer i forbindelse med mærkedage for tiderne, hvor Spanien var en republik. Der var demonstrationer i en række byer, heriblandt Madrid og Málaga.
Spanien har i nyere tid oplevet to perioder med republik – i 1873 til 1874 og så igen mellem 1931 og 1939. Det var diktator Franco, der udnævnte den nuværende konge, Juan Carlos, som sin efterfølger, og kongen tiltrådte i 1975. Monarkiet og den nye konge samt hans hustru, dronning Sofia, var et billede på det nye Spanien, og det samme blev senere deres børn, Elena, Cristina og Felipe.
Kongen var med til at godkende den nye grundlov, og han spillede en stor rolle, da man i 1982 afværgede forsøget på et statskup, der kunne have ført til endnu et militærdiktatur.
Kongefamilien har siden været populær, og indtil for omkring et års tid siden var det blandt den største del af befolkningen og også blandt moderate politikere tabu at tale om en mulig genindførsel af en republik.
Sådan er det ikke længere. De mange millioner, der lider under den økonomiske krise, leder efter syndebukke i en tid, hvor man kunne bruge kongehuset til at samle landet og dets mange facetterede befolkningsgrupper, men den royale familie har gjort det modsatte.
Kongens ulyksalige elefantjagt for et års tid siden, hans formodede affære med dansk-tyske Corinna zu Sayn-Wittgenstein og ikke mindst den korruptionsskandale, som hans svigersøn Iñaki Urdangarin er involveret i, og som smitter af på prinsesse Cristina, har ændret mange spanieres forhold til kongefamilien og dermed til institutionen som sådan.
Det frygtes, at inddragelsen af Cristina i sagen kan være dråben, der får bægeret til at flyde over for de ellers loyale spaniere.
Flere skeletter kan være på vej ud af skabene. Sidst er kongen kommet under mistanke for at forsøge at få Urdangarin af vejen til et job som håndboldtræner i Qatar. Værst er nok alligevel mistanken om, at kongen har gemt millioner af euro – penge som han skulle have arvet fra sin far, Juan de Borbón y Battenberg – i skattely i Schweiz. Kongehuset har endnu ikke ønsket at kommentere sagen, og selv regeringens nye regler om gennemsigtighed og offentliggørelse af statens udgifter til kongehuset kan ikke gennemskue disse konti. Det kan kun de schweiziske myndigheder, som EU lige nu lægger pres på, da man mener, at EU-landene sammenlagt går glip af omkring tusind milliarder euro i skatter. Derudover er der rygter om, at kronprinsesse Letizia skulle have fået foretaget en abort før sit forhold til kronprins Felipe, og at han senere skulle have hjulpet med at feje historien under tæppet på La Zarzuela.
Både den yderste venstre- og den ekstreme højrefløj er imod monarkiet, mens Spaniens absolut største partier, det regerende PP og oppositionspartiet PSOE, stadig forsvarer det som den bedste garanti for politisk og institutionel stabilitet. Men det kan meget vel vende, specielt hos sidstnævnte parti og dets republikanske formand, Alfredo Pérez Rubalcaba, hvis presset fra vælgerne og de overvejende republikanske græsrødder øges.
Ændrer PSOE holdning, kan der blive tale om en parlamentarisk majoritet imod monarkiet, og indførslen af den 3. Republik. Udsigterne dertil er dog lange, da antallet af gårsdagens demonstranter trods alt udgør mindre end en procent af landets befolkning.

Den fabelagtige kat kan nu ses i Jerez.

Ansigt til ansigt med den iberiske los
Biologer ved den zoologiske have i Jerez har i mange år deltaget i arbejdet med at bevare den iberiske los. Derfor, og fordi man har skabt et habitat lig naturen, er netop denne zoologiske have den første, som kan vise denne mytiske, men udryddelsestruede kat.
Man kan se to eksemplarer, parret Esperanza og Jub.
Lossen, på spanske lince ibérico, på latin lynx pardinus, var længe i fare for at blive den første store kat til at uddø siden sabeltigeren. Tab af territorier til bebyggelse og landeveje, hvor mange losser desuden er blevet kørt ned, jagt på den og også dens primære fødekilde, kaninerne, har været med til at mindske bestanden til omkring hundrede eksemplarer. Den levede før i flere isolerede områder på den iberiske halvø, dog fortrinsvist syd for Madrid.
De seneste år har et ihærdigt redningsarbejde, først og fremmest i opdrætscentret El Acebuche i naturparken Doñana i Huelva, væsentligt forbedret lossens overlevelseschancer. De første losser blev født i fangenskab i 2005 og siden har også udsætning af losser i naturen og forbud mod jagt og rævesakse samt udsætning af mad til dyrene været med til at få antallet op på omkring 450 eksemplarer.
Den iberiske los kendetegnes ved dens spidse ører med langt, strittende hår, og den er i familie med den eurasiske los, der bl.a. lever i Norge og Rusland.
Læs mere om lossen i den zoologiske have i Jerez på www.zoobotanicojerez.com.

Thierry mistænkes for at være delagtig i bombeattentatet i 2006 ved lufthavnen i Madrid, hvor to personer omkom.

ETA-chef, der indgik og brød fredsforhandlinger, er død
Den tidligere chef for den baskiske terrororganisation Xavier López Peña, kendt som Thierry, afgik ved døden i slutningen af marts.
Han var indlagt på hospitalet Pitié Salpêtriere i Paris på grund af hjerteproblemer, men døde af en hjerneblødning.
Xavier López Peña havde siden 2008 opholdt sig i fængslet i den sydfranske by Fleury, efter han blev anholdt i Bordeaux. Han stod sammen med ti andre formodede ETA-medlemmer anklaget ved domstolen i Frankrig for at have deltaget i en kidnapning af en spansk familie i netop Frankrig, mens han bl.a. også er anklaget for samarbejde med FARC og forfølgelse af en betjent fra Policia Local, der blev dræbt i 2003. Thierry havde været medlem af ETA siden 1980’erne, og afventede flere retssager både i Frankrig og i Spanien.
Thierry vil nok blive bedst husket som den, der i løbet af årene 2004 – 2006 indgik forhandlinger om en mulig permanent våbenhvile med den daværende statsminister, José Luis Zapatero og PSOE. Forhandlingerne blev afholdt i Oslo, hvor ETA’s ledere opholdt sig. Men han formodes også at være ansvarlig for afslutningen på diskussionerne, der den 30. december 2006 manifesterede sig i attentatet ved T4-terminalen i Barajas-lufthavnen i Madrid. To personer fra Ecuador døde. Det samme gjorde fredsforhandlingerne.
Da Thierry blev anholdt, kaldte den daværende indenrigsminister og nuværende leder af oppositionspartiet PSOE, Alfredo Pérez Rubalcaba, ham for ”den person med den største politiske og militære indflydelse i organisationen.”
Familiemedlemmer og sympatisører bad efter hans sygdom om at få ham overført til et fængsel eller et sygehus i Baskerlandet. Hans sygdom og efterfølgende død har også ført til, at den radikale, baskiske venstrefløj, abertzale, har gentaget ETA’s krav om at få overført samtlige fængslede medlemmer til fængsler i eller tæt på Baskerlandet. Næsten 700 medlemmer af organisationen sidder i forskellige fængsler i hhv. Spanien og Frankrig.
Den nuværende ETA-ledelse har, efter at Norge for nyligt udviste fire af dets medlemmer, advaret om, at det kan få ”negative konsekvenser”.
Thierry selv blev 54 år.