Det er lige så behageligt at give hovedmassage, som det er at få det og efterhånden som du begynder at praktisere det, opdager du, at denne urgamle kunst er både beroligende, genoplivende, opløftende og utroligt givende. En stor del af glæden ligger i dens enkelthed, effektivitet og lette tilgængelighed. Du skal intet specielt udstyr bruge, og du kan bruge 5 eller 30 min. alt efter hvad du har tid og lyst til. Med nogle få strygninger kan du afslappe og berolige eller opfriske og stimulere. Det er en vidunderlig metode til at dysse ned, hvis du er urolig, opfriske hvis har siddet foran computeren eller fjernsynet eller forkæle dig med lidt kærlig omsorg. Hovedmassage virker ikke alene på hovedbunden, men også på ansigtet, skuldrene, det øverste af ryggen og armene. Det er alle områder, hvor du har en tendens til at udvikle en lang række spændinger, måske som følge af dårlig holdning, ophobning af følelsesmæssig stress, eller fordi du tilbringer lang tid foran computeren og ofte i dårlig siddende stilling. Hovedmassage hjælper til med at afslappe spændte muskler, letter stivhed, stimulerer blodcirkulationen og fjerner ophobede giftstoffer, så hovedpine og anstrengte øjne lindres, og ledbevægeligheden øges. Hovedmassage fremmer også en bedre vejrtrækning og hjælper med til at øge strømmen af frisk iltet blod til hjernen. Resultatet er mere fokuserede tanker, bedre koncentration og bedre hukommelse.
Hovedmassage fremmer den mentale og fysiske tilstand
Regelmæssig hovedmassage kan også forbedre huden og hårets tilstand, hvilket resulterer i et generelt yngre og friskere udseende. En effektiv blod- og lymfecirkulation sikrer, at de levende celler i håret og huden får friske forsyninger af ilt og næringsstoffer, og at eventuelle giftige affaldsstoffer hurtigt bliver fjernet fra kroppen, så en sund vækst og funktion bliver sikret. Frem for alt er hovedmassage en aldeles vidunderlig fornemmelse, der udløser frigivelsen af endorfiner i kroppen. Disse specielle stoffer giver en næsten euforisk fornemmelse af tilfredshed og lykke. Meget af den følelse kommer dog fra den fælles oplevelse af kærlige berøringer.
Fordele ved hovedmassage
De terapeutiske effekter af hovedmassage holder længe efter, at behandlingen er slut. Både kort- og langtidsvirkningerne er individuelle og meget varierende.
– Lindring af smerter og stivhed i musklerne i ansigt, hovedbund, hals, det øverste af ryggen og skuldrene.
– Forøget bevægelighed i leddene i hals og skuldre.
– Lindring af spændingshovedpine, anstrengte øjne, forstoppet næse samt smerter i kæberne.
– Forøget energi.
– Lindring af stress, nervøsitet, sløvhed og milde depressioner.
– Større kreativitet, klarere tænkeevne og øget koncentration. En følelse af fredfyldt ro og velbefindende.
– Mere afslappende og forfriskende søvn, dybere og roligere vejrtrækning, stimulering af immunforsvar, sundere hud og hår.
Hovedmassage giver ny energi og afslappethed!
En kort og energisk hovedmassage kan virke oplivende, mens en stille og rolig hovedmassage giver en følelse af afslappethed og ro alt efter hvilke teknikker der anvendes. Du kan let give dig selv hovedmassage, hvor du langsomt og med et fast tryk giver hele hovedbunden en god gang massage. Vil du derimod have en hovedmassage, hvor både ansigt, hovedbund, nakke, skuldre og arme bliver masseret godt igennem, må du opsøge en professionel. Alle, fra helt unge til de ældre, kan have glæde og gavn af hovedmassage, ikke alene fysisk, men også følelsesmæssigt. Omsorgsfuld berøring giver altid velvære og skaber en tryg og behagelig følelse i hele kroppen. Hvis du vil vide mere eller prøve at få en hovedmassage er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 666 150 448 eller sende mig en mail betiinalarsen@betiinalarsen.com.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001