Med Carmen, Juan og barberen i Sevilla

Jeg elsker Carmen, Carmen elsker mig. En bid af den bombastiske opera om den sevillanske kvinde Carmen siver ud fra en café ved et lille torv med et springvand, der ligger i skyggen af en favnfuld appelsintræer. Derfra udgår mange af de smalle stræder, hvor Don Juan havde sin daglige gang, eller sin daglige jagt efter skørter. Det er heller ikke langt fra det hjørne, hvor barberen havde sin salon. Barberen i Sevilla, selvfølgelig.
Sevilla er slet ikke så ekstremt højkulturel, faktisk er der i dag en meget afslappet stemning i centrum, hvor tidligere tiders hestevogne stadig fører besøgende rundt, og hvor knapt så tidligere tiders bilkaos er erstattet af en lavt spindende sporvogn, men den andalusiske hovedstad har skam lagt kulisser til flere operaer af blandt andre Bizet, Rossini og Mozart.
Operaerne foregår i den spanske guldalder, da forfattere og komponister blev tiltrukket af Sevilla, der pludselig var blevet verdens midtpunkt. Det var efter opdagelsen af den såkaldt nye verden, og de spanske erobrere bragte hidtil ukendte rigdomme og hidtil ukendte særheder med tilbage til Spanien, hvor Sevilla ved floden Guadalquivir var det naturlige mål.
Det var først og fremmest i den jødiske bydel, der allerede dengang havde fået navneforandring til Santa Cruz (det hellige kors), at de tre operafigurer levede, men de har også udødeliggjort tobaksfabrikken, bydelen Triana, paladset Real Alcázar, katedralen Santa María og minareten La Giralda samt flamenco og alting sevillano.
Følg med Carmen, Juan og barberen rundt i den stadig smukke og besungne sydspanske storby.

Carmens lidenskab og flamenco
Carmen er én af de mest lidenskabelige karakterer i opera. Hun kom først til live i slutningen af 1800-tallet i en roman af Prosper Mérimée og blev senere foreviget i operaen af Georges Bizet.
Hun dansede flamenco natten væk i Callejón del Agua i sin del af Sevilla, og hun optrådte i det bydelen Tirana på den anden side af floden Guadalquivir, som snor sig stor og stolt gennem byen, hvor den passerer Det Gyldne Tårn, Torre del Oro, som maurerne opførte for derfra at kunne trække en kæde over floden for at forhindre invaderende horder, deriblandt vikingerne, i at komme ind til centrum. Men det var selvfølgelig lang tid før Carmens opera.
Hun tilbragte dagene på tobaksfabrikken, hvor omkring 3.000 sevillanos, størstedelen kvinder, var beskæftiget med at rulle cigaretter og cigarer efter tobakken var blevet transporteret til Spanien fra det vi nu kender som Latinamerika. Hendes dage på fabrikken blev garanteret overdrevent romantiseret, i virkeligheden var det sikkert et ulideligt slavearbejde dag efter dag at sidde bøjet over støvede tobaksblade. I dag huser den gamle tobaksfabrik da også Sevillas universitet.
I Carmens Sevilla ser man også den nuværende lokalregerings, Junta de Andalucías hovedsæde, Palacio de San Telmo, fra 1682. Carmen har desuden udødeliggjort tyrefægterarenaen, La Maestranza, hvor hun dog selv mødte netop døden.

Don Juans skørter og stræder
Der findes omkring 50 operaer baseret på kvindebedåreren Don Juan, bl.a. W.A. Mozarts fra 1780’erne, hvor originaltitlen var Don Giovanni.
Don Juans navn er nok mere berømt end ham selv, men det var altså her i smukke Sevilla, specielt i det jødiske kvarter, at han skulle have begået sig som alle tiders største skørtejæger. Han skulle have haft hundredvis af elskerinder, men det var nu også dengang, da de fleste arbejds- og måske elskovsduelige mænd enten var i krig eller var blevet sendt som conquistadores til Spaniens nye imperium, og det gav vores skørtejæger frit manøvrerum.
Følger man med Don Juan rundt i det jødiske kvarter, der fik navneforandring til Santa Cruz, da de fleste jøder under inkvisitionen blev forvist fra Spanien, kommer man ind i de helt snævre gyder. Den smalleste kaldet kyssegaden, fordi man kunne, og i og for sig stadig kan, læne sig ud af vinduerne og kysse genboen. Og ellers ser man her de så kendte og fine balkoner, under hvilke man sang sine serenader, og i labyrinten en mængde charmerende pladser med springvand eller statuer, som f.eks. på Plaza de Refinadores, hvor der er en statue af Don Juan.
I dag kører her stadig ingen biler, da gaderne omkring de op til tre etager høje, hvidkalkede middelalderbygninger ganske enkelt er for smalle.

Barberens Sevilla og Figaros Bryllup
Det var Beaumarchais, som i 1775 skabte denne komiske karakter, der blev kendt i operaerne af Gioachino Rossini og W.A. Mozart.
Efter Barberen i Sevilla fulgte Mozart op med Figaros Bryllup, der foregår på et slot i nærheden af byen, men man kan da også se Figaros hus i Santa Cruz.
Barberen i Sevilla fører os dog også til området udenfor det gamle jødiske kvarter. Man kommer til katedralen, Santa María, der blev opført på resterne af en moske, og den er verdens tredjestørste efter Peterskirken i Vatikanet og St. Paul’s i London, og her ligger nu den gamle søfarer Cristoffer Columbus begravet. Ved katedralen findes stadig maurernes appelsinlund, og over det kristne monument tårner også den dag i dag den gamle minaret, La Giralda, som betyder vejrhanen.
Man ser også her nogle af de godt og vel 30.000 appelsintræer, der pryder Sevilla. De fleste af appelsinerne er i øvrigt bitre, og de høstes af kommunen, der eksporterer en stor del af dem til bl.a. England og også sælger dem til fremstilling af appelsinvinen, Vino de Naranja.
Mellem katedralen og Santa Cruz står det indiske arkiv, Archivo de Indias, som tidligere var markedshallen eller børsen, Casa Lonja de Mercadores, som Felipe II lod opføre i 1572. Og så er her det mauriske palads, Real Alcázar, der stadig anvendes af den spanske kongefamilie. Det er det ældste af sin slags i Europa.
Real Alcázar er som Archivo de Indias og katedralen på UNESCO’s verdensarvsliste, hvilket sikkert både Carmen, Juan og barberen ville have syntes var helt i sin orden.

Scenen Sevilla
Sevilla har i dag godt 700.000 indbyggere, kommunen 1,5 millioner, men som i så mange store byer med århundreder på bagen ligger de mest interessante steder indenfor en ret begrænset radius, og her er ganske nemt at finde rundt.
Den sidste opera om den andalusiske hovedstad er måske ikke skrevet, den sidste er i hvert fald ikke sunget, og det er heller ikke de sidste lovord. I hvert fald fremstår Sevilla i dag som en enorm teaterkulisse, der dog er levende, prægtig og så storslået som de operaer, den har inspireret til.

Transport til Sevilla

Med tog
Renfe har direkte forbindelser med hurtigtoget AVE mellem Sevilla og de fleste større byer, heriblandt Málaga. Se mere på www.renfe.es.

Med bil
I Andalusien fører alle veje til Sevilla. Kommer man fra Málaga er det nok nemmest at tage motorvejen, en tur godt 200 km, eller ca. to timers kørsel. Det kan dog anbefales at køre derop eller hjem via Ronda. Afstanden er nogenlunde den samme, men man skal nok beregne lidt længere tid afhængig af hvor man kommer fra eller skal til langs Kysten.