Siesta – myter og realiteter

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du troede måske, at siestaen var en så indgroet sædvane i den spanske kultur, at intet kan rokke den. Tro om igen. Der er nye tendenser på vej, også indenfor denne, den for os nordboer så mytiske og meget spanske sædvane, der kun i teorien betyder, at man holder et par timer fri midt på dagen.

Slår tiden ihjel
Siestaen har medvirket til, at spaniere ofte og over en kam beskyldes for at være sådan lidt halvdovne og forsovede, men det er egentlig ikke retfærdigt. Pausen midt på dagen betyder, at mange starter dagen ved 8-tiden og først har dagens dont overstået ved 21-tiden, altså 13 timer senere.
Kontorer og forretningers åbningstider varierer en del, men for mange spaniere ser en typisk arbejdsdag således ud:
De tager på arbejde kl. 8, bruger en times tid med offentlig transport eller i trafikkøer, -os og -larm for at være på plads kl. 9. Så arbejder de i fem timer til kl. 14, hvorefter de kaster sig ud i endnu en omgang i trafikhelvedet. Hjemme venter frokost, som mamá før i tiden tilbragte formiddagen med at kokkerere, men nutidens spanske mor arbejder jo også, så dagens hovedmåltid skal først forberedes. Derudover bruges tiden måske på børn, lidt Tv og, hvis der da stadig er tid, en lur, den egentlige siesta. Kl. 16 lyder vækkeuret igen, og der venter endnu en time i trafikken, endnu en turnus på jobbet fra kl. 17 til 20, hvorefter de er hjemme igen omkring kl. 21.
Aftenen – den korte tid, der er tilbage – står igen på madlavning, de førnævnte mulige børn, som man skal læse lektier med, bespise, skifte og putte, opvask og vask og flere ting af skuffen med livets almindeligheder. Plads til fritidsaktiviteter er der næppe.
For i det mindste at undgå transporten midt på dagen vælger mange at blive på arbejdspladsen eller spise frokost på en café eller tapasbar, hvor den ellers kostbare tid kun er noget, der skal slås ihjel.

Sunde siestaer?
Middagslurens sundhedsmæssige lyksaligheder har været meget studeret og omtalt. Og undersøgelser viser da også, at folk, der mindst tre gange om ugen tager en middagslur på en halv time har 37 procent mindre risiko for at dø af hjerteproblemer. Det skyldes tilsyneladende, at blodtrykket falder umiddelbart før søvnen.
Men de sundhedsmæssige konsekvenser af mange spanieres arbejdsdage er næppe inkluderet i disse udregninger.
Siestaen stammer jo fra en tid, hvor de fleste arbejdede på landet eller på anden måde ude, og når kviksølvssøjlen om eftermiddagen når op på de 47 grader, er det da også umenneskeligt at udføre nogen form for arbejde. Men i dag er det de færreste spaniere, som er beskæftiget med olivenplukning eller med at hyrde geder, i stedet arbejder de fleste indendørs med en airconditions forsyning af friskere temperaturer.
General Franco får ofte skylden for siestaen, fordi han skulle have været af den overbevisning, at når spanierne nu var fuldt beskæftigede med bl.a. at spilde deres tid, have de ikke hverken tid eller overskud til at gøre oprør imod diktatoren.

Siestaens endeligt i sigte
En anden undersøgelse viser, at spanierne er blandt de europæere (kun overgået af grækerne), der tilbringer flest timer på arbejde, faktisk 1.690 timer om året, hvilket er 277 timer flere end de effektive tyskerne, der altså årligt arbejder 1.413 timer.
Men at tilbringe lang tid på kontoret er ikke det samme som at være produktiv.
Derfor er myndighederne ved at gå siestaen efter i sømmene, og der har for nyligt været en debat om sagen i kongressen, uden at man dog har vedtaget nogle ændringer.
I storbyer som f.eks. Madrid og Barcelona er mange virksomheder allerede gået over til kontinuerlige åbningstider, som f.eks. kl. 9 – 17, men der er lang vej endnu, før alle kan sige farvel til den gamle sædvane med at spilde tiden.

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa