EU-Kommissionen vil forbedre forbrugerbeskyttelsen

Den europæiske samhandel er formentlig den del af EU-samarbejdet, som påvirker os mest i vores hverdag. Derfor er det også altafgørende, at de europæiske forbrugere er bekendt med deres rettigheder, og at de har tillid til at handle på det indre marked uden for deres hjemland.
Den frie varebevægelighed er en af de vigtigste friheder inden for det europæiske samhandelsområde – også kendt som det indre marked. Det indre marked blev oprettet ved Maastricht-traktatens ikrafttrædelse i november 1993, og selvom der stadig er forhold, som hæmmer varernes fri bevægelighed og den europæiske samhandel, er man kommet meget langt siden da.
Den grundlæggende hensigt med det indre marked er, at sikre et større udbud af varer og tjenesteydelser, hvilket resulterer i lavere priser og højere kvalitet for den enkelte borger. Selvom EU-Kommissionen allerede er kommet med en lang række tiltag gennem årene, og selvom internettets udbredelse unægteligt har haft en enorm indflydelse på markedets gennemsigtighed, er der fortsat forhold, som hæmmer samhandlen i at nå sit fulde potentiale.
For at markere tyveåret for indførelsen af det fælles unionsborgerskab og for at sætte fokus på de hindringer, der fortsat eksisterer for EU-borgernes fri bevægelighed, har Europa-Kommissionen valgt at udnævne 2013 til ”European Year of Citizens” – ”Borgernes Europaår”.

Forbrugerbeskyttelse
På trods af at borgerne ofte kan se, at der kan være penge at spare ved at købe varer eller tjenesteydelser i andre medlemslande, har de ikke tilstrækkeligt mod på at bevæge sig ud over de nationale markeder. En forklaring kan ifølge Kommissionen være, at man mangler et enkelt regelsæt for forbrugerbeskyttelse. Mere end hver tredje forbruger mener nemlig, at de muligvis nyder mindre beskyttelse, når de foretager et fjernkøb i et andet EU-land, eller køber en vare i et andet EU-land, når de er ude at rejse, end når de køber den i deres eget land.
Selvom ca. tre fjerdedele af alle husstande i EU har en internetforbindelse, føler kun 12 pct. af EU’s internetbrugere sig fuldstændig trygge ved at handle på nettet, og kun 8 pct. vælger rent faktisk at gøre det. Derfor vil Kommissionen udarbejde et kodeks for onlinerettigheder, som skal gøre unionsborgerne tryggere ved at handle i andre EU-lande over nettet.
Da det desuden tyder på, at forbrugerne ikke får tilstrækkelig oprejsning i klagesager, og da de ofte har et utilstrækkeligt kendskab til den lokale lovgivning, vil Kommissionen ”gøre det lettere at opnå en hurtig og billig udenretlig løsning af forbrugerproblemer i EU”.

EU-turisme
Mange EU-borgere rejser på ferie i andre EU-lande. I 2009 tilbragte 29 pct. af unionsborgerne deres primære ferie i et andet EU-land end deres eget og 19 pct. tilbragte den uden for EU – for danskernes vedkommende drejede det sig om henholdsvis 48 og 22 pct. Som følge heraf bliver EU-borgerne også ofte opmærksomme på deres EU-rettigheder eller på den mangelfulde håndhævelse heraf under deres ferier.
Selvom der allerede findes EU-lovgivning, som beskytter den rejsende, uanset om vedkommende rejser med fly, tog eller skib, og til trods for at man gentagende gange fra EU’s side har forsøgt at informere borgerne om deres rettigheder, er det fortsat de færreste rejsende, der ved, hvordan de er sikret og ved, hvor og hvordan de kan søge oprejsning.
Derfor vil Kommissionen arbejde for at få harmoniseret de europæiske regler, så der findes et sæt fælles rettigheder for passagerer, uanset hvilke transportmidler de anvender, og uanset hvilke lande de rejser i. Man vil desuden arbejde for, at borgerne skal få nemmere adgang til oplysninger om deres EU-rettigheder på transportknudepunkter som lufthavner, stationer etc.
I 2008 foretog europæerne 1,4 mia. udlandsrejser, hvoraf 90 pct. var inden for EU, men på trods af den høje rejseaktivitet er borgerne ofte tilbøjelige til kun at rejse til destinationer tæt på deres hjemland, kun at vælge kortere ophold og til at være tilbageholdende med at bruge penge i udlandet. Dette vurderer Kommissionen i høj grad skyldes manglende tillid og tilfredshed med turistydelser (som transport, indlogering, osv.), hvilket man håber at kunne løse bl.a. gennem oplysningskampagner.

Skatter og afgifter i EU
I takt med at et stigende antal EU-borgerne køber fast ejendom uden for deres hjemland – fra 2002 til 2007 blev værdien af denne type handler tidoblet til 55 mia. EUR – vil der i stigende grad opstå konflikter med beskatning og arv af de udenlandske ejendomme. Dette vil kunne afholde en del personer i at købe ejendom uden for deres hjemland og hæmme den fri bevægelighed.
Når borgere køber en bil i en anden medlemsstat eller flytter en bil til en anden medlemsstat (eksempelvis når borgeren selv flytter), vil man ofte skulle gennem en række tidskrævende og bekostelige formaliteter og procedurer for at kunne indføre bilen. I visse tilfælde kan der desuden opstå forskelsbehandling af udenlandske statsborgere eller krav om dobbelt betaling af registreringsafgift.
Kommissionen vil derfor arbejde for at fjerne en masse af de skatte- og afgiftshindringer, der hæmmer borgernes frie bevægelighed. Konkret planlægger man bl.a. at forenkle de administrative regler og betingelser for omregistrering af køretøjer fra andre medlemsstater. Derudover vil man sikre borgerne mod forskelsbehandling og dobbelte registreringsafgifter, som kan være til hinder for den frie bevægelighed.