Det danske magasin i Spanien
På udkig efter vinderne

At finde den bedste kapitalforvalter at betro sine penge er en meget vigtig investeringsbeslutning for os alle. Det kræver en avanceret og afprøvet metode at analysere og vurdere de tilgængelige investeringsfonde. Nordeas porteføljeforvaltningsteam i Luxembourg har udviklet sådan en metode.

Det er meget tids- og energikrævende selv at styre sine investeringer i markederne i dag. Overlader man investeringsbeslutningerne til eksperterne, kan man få sin formue til at vokse uden selv at skulle træffe alle beslutningerne. Med lanceringen af multimanager-forvaltningskonceptet i 2008 kunne Nordea tilbyde investorerne nem adgang til de bedste investeringsfonde i verden. For at få større indsigt i denne investeringsløsning har vi talt med Andrea Arata, en af kapitalforvalterne i teamet i Nordea i Luxembourg.

At finde de bedste kapitalforvaltere i verden er nemmere sagt end gjort. Hvordan finder I vinderne?
– Vi udvælger de bedste kapitalforvaltere ud fra et univers på over 60.000 investeringsfonde. Vi fokuserer ikke på – eller begrænser os til – et enkelt land eller juridisk grundlag, men er internationalt orienterede. Vi leder efter forvaltere, som konsekvent kan levere langsigtede resultater over benchmark-afkastet for de forskellige aktivklasser.

Hvad leder I efter, når I vælger en kapitalforvalter?
– Kapitalforvalterne udvælges på baggrund af en kvantitativ analyse og en kvalitetsvurdering. Vores kvantitative analyse er baseret på et ratingsystem ud fra tidligere resultater. Men da tidligere resultater ikke kan ses som en garanti for den fremtidige udvikling, sker den endelige udvælgelse af forvalterne også på grundlag af en kvalitativ vurdering af investeringsfilosofien, processen og forvalterne af den pågældende fond.

Hvor mange fonde investerer I generelt i?
– Som regel omkring 20 fonde. Dermed får vi en god sammensætning af forskellige kapitalforvaltere. Det kan godt være, at en kapitalforvalter leverer dårligere resultater end benchmark i en periode, men det opvejes normalt af overperformance fra en anden forvaltere inden for den samme aktivklasse.

Hvordan kan I være sikre på, at gårsdagens vindere også er de bedste investeringer i morgen?
– Vi ser på, om investeringsteamet har en konkurrencemæssig fordel, der øger sandsynligheden for, at deres fond også fremover vil ligge i toppen. Før vi beslutter, om vi vil investere i en fond eller ej, taler vi indgående med kapitalforvalterne for at sikre, at vi forstår deres strategi og investeringsproces, og at de forstår vores mandat. Investeringsprocessen skal være holdbar, og de færdigheder, der tidligere har skabt gode resultater, skal stadig være tilstede i teamet. Derfor overvåger vi hele tiden fondene i porteføljen for at sikre, at de rette elementer stadig er på plads.

Hvor ofte udskiftes fondene i jeres portefølje?
– Nogle ændringer skyldes ændret syn på aktivallokering. Eksempelvis ændrer vi måske vægtningen af aktivklasserne i porteføljen, den geografiske allokering eller valutaeksponeringen. Andre ændringer sker, når vi vurderer, at en kapitalforvalter ikke længere kan levere en stabil overperformance, eller vi får øje på en kapitalforvalter, som vi mener, kan levere ekstraordinært gode resultater.

Hvad er de mest almindelige årsager til at trække sig ud af en fond?
– Hvis en kapitalforvalter ikke handler i overensstemmelse med den kommunikerede strategi, eller begynder at ændre strategien, så trækker vi os. Hvis nøglepersoner forlader teamet, og der ikke er udsigt til kontinuitet i resultaterne, sælger vi også pågældende fond.

Tilbyder I forskellige risikoprofiler?
– Vi tilbyder tre risikokategorier: Conservative (lav risiko), Balanced (mellem risiko) og Aggressive (høj risiko), hver med en passende sammensætning af fonde, der investerer i en lang række værdipapirer og markeder.

Hvordan styrer I risikoen i porteføljen?
– Risikoen defineres af kategorien. For hver kategori er der defineret et variabelt mål for allokering af aktivklasserne fra relativt “sikre” investeringer (typisk obligationer) til relativt “risikofyldte” investeringer (typisk aktier). Vi kan fravige målene for at tilføje værdi via aktiv styring, men ikke på en måde, der væsentligt ændrer den specifikke risikoprofil.

Hvordan har udviklingen været siden multimanager-konceptet blev lanceret?
– Pr. 30. juni var de samlede afkast siden etableringen 24,29% for porteføljen Conservative, 34,38% for porteføljen Balanced og 43,67% for porteføljen Aggressive.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.