Det danske magasin i Spanien
Æbleeddike – Genvej til bedre form og velbefindende

Æbleeddike - Genvej til bedre form og velbefindende

Den græske læge Hippokrates (460-375) priste i sine skrifter eddikens lindrende og helbredende virkning ved insektstik, betændelse, blodudtrædninger og feber. Hildegard von Bingen (1098-1179) værdsatte eddike som et fordøjelsesfremmende middel. Og ikke uden grund. Et surt miljø er nemlig næsten livsnødvendigt for bakterier.
De cirka 400 bakteriestammer, der findes i menneskets tarm, sørger for vores sundhed, idet de ”trimmer” immunsystemet, der for 80 procents vedkommende er placeret i tarmen.
Hvis bakterier eller svampe formerer sig i overmål, kommer tarmfloraen ud af balance, og immunforsvaret bliver svækket.
Men væksten af sygdomskim hæmmes af syre. Det gamle råd om at drikke et glas fortyndet æbleeddike om morgenen på fastende hjerte er altså velbegrundet.
Man skal ikke være bange for oversyring, for selv om det lyder paradoksalt, virker æbleeddike basisk og ikke surt i stofskiftet.
Denne virkning skyldes rigdommen af basisk virkende mineraler. Syrerne i æbleeddike optages gennem tarmen og forbrændes i cellerne, således at man ikke får nogen ”sur” fornemmelse.
Man risikerer altså ikke ”oversyring” ved at indtage æbleeddike regelmæssigt.

Hvad virker i æbleeddike?
Æbleeddike indeholder først og fremmest mineraler, kalium og natrium. Kalium og natrium spiller en afgørende rolle for reguleringen af det såkaldte osmotiske tryk, dvs. den trykforskel der opstår på de to sider af cellemembranerne samt for syre/base-balancen.
Disse mineraler spiller desuden en rolle for nerver, hjerte, muskler, tarmfunktion og ph-balance. Mangeltilstande kan resultere i hjerte- og muskelskader, generel træthed, svækkelse og utilpashed.
Andre vigtige mineraler er calcium, magnesium, fluor, fosfor og kisel. Dertil kommer vitaminerne A, B1, B2 og B6 samt eddikesyrer og andre frugtsyrer, enzymer og naturlige aromastoffer.

Styrkelse af immunsystemet
Æbleeddikes immunstyrkende virkning skyldes først og fremmest den gavnlige virkning på tarmfloraen. Da tarmsystemet ”huser” størstedelen af immunforsvaret, må der gøres en løbende indsats for at bevare balancen mellem de forskellige tarmbakterier og hertil er æbleeddike et velegnet middel.

Oppustethed og fordøjelsesforstyrrelser
Under fordøjelsesprocessen opstår der gasser i tarmen, og dette kan undertiden give anledning til oppustethed, følelse af forstoppelse og kolikagtige smerter. Disse symptomer skyldes ofte en forstyrret tarmflora.
Æbleeddike genopretter den normale tarmflora, bekæmper bakterier og virker regulerende på tarmvirksomheden. I tilfælde af diarré mister kroppen mange livsvigtige mineraler, der erstattes delvis af mineralerne i æbleeddike.
Kolesterol og hjerte: Æbleeddike indeholder fedtbindende stoffer, som bidrager til at sænke et for højt kolesteroltal og således bremser udviklingen af åreforkalkning. Samtidig virker indholdet af kalium i æbleeddike styrkende på hjertemusklen og lettere blodtrykssænkende.

Ledsygdomme
Ledsmerter kan skyldes mange ting: Tit opstår gigtlidelser som følge af, at der dannes urinsyrekrystaller i leddene. Forebyggelse og behandling involverer en kostændring, hvor hovedvægten lægges på basiske, urinsyrefattige næringsmidler.
Som tidligere nævnt virker æbleeddike basisk og ikke surt i stofskifteprocessen.

Overvægt
Æbleeddike er mildt vanddrivende, afslappende og stimulerer fordøjelsen. Da den virker udrensende og stimulerer fordøjelse og forbrænding, kan den i forbindelse med en fornuftig kostplan hjælpe til at tabe et par overflødige kilo.
Gennem stimuleringen af stofskiftet hjælper det med til at reducere overvægt og hæmmer dannelsen af nye fedtaflejringer.

Æbleeddike kan fås i flydende form eller kapsler hos Vitamina i Centro Idea.

Af Vitamina, Centro Idea

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.