Det danske magasin i Spanien
Slut med fedtede fingre og gule håndflader

Slut med fedtede fingre og gule håndflader

Skønhedsklinikken Centro Belleza i Centro Idea relancerer Natural Mineral Foundation fra Youngblood. På klinikken kan du få råd og vejledning om, hvordan du finder den helt rigtige foundation til lige præcis din hud.

Hvad er så specielt ved Youngblood Mineral Cosmetics?
”Natural Mineral Foundation fra Young Blood er et musthave i enhver kosmetikpung – den er let og silkeblød, og fungerer som foundation, concealer og pudder. Uden indhold af hverken konserveringsmidler, parfume, olie eller talkum, er den ideel til enhver hud”, forklarer kosmetolog Angela Cervin.

Hvorfor er en mineralsk foundation bedre end en traditionel foundation?
”I virkeligheden handler det nok mere om, hvad Youngblood indeholder. En ægte mineralsk foundation, som Youngblood, består kun af de fineste mineraler. Disse mineraler udmærker sig ikke kun ved at være meget koncentrerede (og derfor drøje i brug), hvilket giver et meget naturligt resultat. Mineralerne har ligeledes en beroligende og helende effekt på huden, da der hverken er voks, mineralske olier eller fremmede tilsætningsstoffer i formlen. Huden kan ånde frit, ligesom porerne ikke stoppes til, hvilket er en ekstra fordel for kvinder med fedtet hud. Netop på grund af den beroligende effekt er en mineralsk foundation også perfekt til sart hud, og den kan bruges umiddelbart efter kosmetiske behandlinger som fx en peeling. Mineralerne udgør samtidig en fysisk UV-beskyttelse. Et let lag svarer cirka til en faktor 15, hvilket er aktuelt, når man som her, opholder sig meget i solen”, siger Angela.

Det bedste resultat opnås ved brug af en Kabukibørste. En børste som udelukkende består af gedehår. Ved at hælde den ønskede mængde foundation ned i låget, og bagefter ”banke” børsten ned i det, spredes foundationen i børstens hår og kan nemt påføres, uden der opstår plamager eller andre uønskede uligheder.

Både Natural Mineral Foundation og Kabukibørsterne er at finde hos Centro Belleza, Centro Idea.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.