Guds tatoverede tjener

Efter en turbulent periode i Margrethekirken blev Christen Væver hevet ind som erstatning for den sygemeldte Søren Voigt Juhl. Lidt af et scoop vil hans tidligere sognebørn i USA nok mene. Her er historien om Kystens danske præst, der har sejlet på de syv verdenshave, er uddannet jurist og har prædiket Guds ord fra Haslund til Los Angeles.
Da præst Søren Voigt Juhl blev syg sidste år, var gode råd dyre for Margrethekirkens menighedsråd. Han havde end ikke båret den sydspanske præstekrave et år, og der lå ikke nogen umiddelbar afløser lige ved hånden. Men som en mindre åbenbaring havde en strandvielse og et humoristisk foredrag skabt kontakt mellem menighedsrådet og Christen Væver, som takkede ja til at tage over, indtil Søren Juhl var kommet sig. Den beslutning har hverken menighedsrådet, Christen Væver eller hans kone Magda fortrudt i dag godt fire måneder efter tiltrædelsen.
”Vi er så begejstrede for at være hernede. Folk har taget imod os med stor venlighed og interesse, og det er en fornøjelse at mærke det store engagement, der er omkring Magrethekirken. Se nu bare de to,” siger Christen og peger på de to tomme stole i kirkecaféen, hvor menighedsrådets næstformand Ingolf og det menige medlem Svend indtil for et øjeblik siden sad og drak kaffe, inden de vendte tilbage til arbejdet i kirken. ”De knokler uden at få så meget som en krone for det, og det kan man godt savne nogle gange hjemme i Danmark.”
Også hos menighedsrådet er der stor tilfredshed med samarbejdet.
”Jamen, han er jo helt ubeskrivelig god. Han har en fantastisk evne til at fortælle gode historier fra hverdagen og sammenholde dem med biblens budskab. Man får noget at tænke over resten af ugen, når man forlader kirken,” lyder de rosende ord fra Ingolf Petersen.
Men hvem er han egentlig, ham Christen Væver, der pludselig kom dumpende ind i Margrethekirken?

Eventyreren fra Himmerland
Hans historie starter i 1947, hvor han kom til verden hos en indremissionsk familie i den lille Limfjordsby Løgstør. Tæt på vandet og med en far, der var sømand, kom det meget naturligt, at Christen i 1966 begyndte på statens sømandsskole, i ’72 tog styrmandseksamen og derefter stak til søs. Det var i disse år, at han under en landlov fik de tatoveringer, der i dag pryder Christens arme, og som for en sømand er ligeså karakteristiske, som de for præster er sjældne. Livet på havet blev dog snart afløst af jurastudiet på Aarhus Universitet, og der var altså dengang ikke meget, der tydede på, at Væver nogen sinde skulle ende som præst på Costa del Sol.
Trods det, at han efter endnu en endt uddannelse fik job som søretsjurist i Fiskeriministeriet, valgte Væver igen at vende tilbage til skolebænken – denne gang for at læse teologi. En beslutning, som trods de mange omveje, hele tiden lå i kortene.
”Det var nok det, jeg egentlig ville hele tiden,” fortæller Christen Væver. ”Jeg har altid godt kunnet lide at snakke med mennesker, men jeg var måske bare ikke med det samme klar til et job som præst og til for eksempel at bistå en begravelse. Det er ikke noget, man bare lige gør.”
Selv om årene på sømandsskolen og jurastudiet kan synes spildte, når Christen nu endte i en helt anden boldgade, har han ikke fortrudt sine valg.
”Overhovedet ikke! Jeg var i øvrigt også blevet en elendig jurist,” griner Christen Væver og uddyber: ”I matematikkens verden går alting op, og i teologiens verden går ingenting op. Jeg er helt sikkert mest til den sidste.”
I 1983 blev han sognepræst i Haslund og Ølst, inden skæbnen førte Christen og hans læreruddannede hustru over Atlanten til Guds eget land. Her fungerede han som først sømandspræst i New York i 1986 og senere, fra 1991, som præst over to perioder i den danske kirke i Los Angeles. Både Christen og Magda blev enormt populære i de danske menigheder i USA, fremgår det af artikler og anbefalinger. Magda underviste i dansk og blev lidt af en hønemor for danske au pair-piger i Sydcalifornien, mens Christen roses som en ”inspirerende og varmhjertet prædikant”. I 1997 vendte de atter tilbage til Haslund præstegård, men ikke før de for ”topfuldt hus” tog afsked med menigheden i L.A.
”Talrige talere priste ham i høje toner og forsamlingen hyldede ham til det sidste med langvarigt bifald i en ”standing ovation”,” skrev journalisten Arne Myggen, der ligesom menighedsrådsmedlem Margit Haupt nød godt af Vævers prædikener.
”Hans outstanding og behagelige personlighed har forøget kirkens medlemstal betydeligt (…) (Christen Væver er en, red.) pålidelig, ansvarlig, professionel pastor og et etisk individ (…) Han er i sandhed gået udover sin pligt,” skrev hun i en sammenfatning af Vævers virke.

De tomme kirker
I dag er både Christen, 64, og Magda, 65, begge gået på pension. Det betyder dog ikke, at udlandseventyrene er et overstået kapitel i familien med de jyske rødder. Nyeste destination for det berejste par hedder som bekendt Costa del Sol, hvor den store interesse for Margrethekirken har været et glædeligt lyspunkt i en tid, hvor debatten om de mange tomme kirker raser i Danmark.
”Det er jo en drøm at komme herned og holde gudstjeneste. Sidste søndag var der 104, og det er virkelig glædeligt at opleve, hvordan folk i det her lille danskersamfund er dedikerede omkring deres kirke. Det er ren Korsbæk,” siger Christen Væver, som dog heller ikke har været helt skånet for tomme kirker i sit mangeårige virke som præst. Til en gudstjeneste engang som afløser mødte således bare fire mennesker op. Christen tog dog den nedslående oplevelse med et smil.
”Jeg spurgte graveren, som var den ene af de besøgende, om det da ikke var annonceret, at det var mig, der skulle stå for gudstjeneste, siden der ikke var flere mennesker, hvortil han svarede: ”Neeej, det er det godt nok ikke, men det må være sluppet ud alligevel”,” griner Christen. Trods den sjove historie ser han med stor alvor på den krise, kirken i øjeblikket befinder sig i. Det koster ifølge ham op mod 3000 kroner per kirkegænger at holde en gudstjeneste, når så få møder op, og han erkender derfor, at kirkelukninger – efter devisen hellere få, men velbesøgte end mange og tomme – paradoksalt nok kan være en mulighed for at bane vej for den renæssance, han selv og mange håber, kirken får. En af nøglerne til en mere populær kirke tror Christen, er en mere moderne tilgang til biblens budskab. Teologi handler stadig om sorg, smerte, kærlighed og glæde, som den gjorde for 1000 år siden, men formidlingen bliver nødt til at følge med tiden, mener han.
”Jeg tror, det i dag er vigtigt at blande humor og paralleller til hverdagen ind i prædikenerne. Folk skal helst kunne nikke genkendende til det, der bliver sagt, og tænke ”det kan jeg forholde mig til”,” mener Christen, der ikke ser det som noget problem, at den form har tendens til at gøre prædikenerne mindre tekstnære, end der tidligere har været tradition for. ”Tiden er løbet fra forestillingen om, at en gudstjeneste skal være noget nær en direkte oplæsning fra biblen, og det synes jeg da er glædeligt.”
Selv om krisen kradser i den danske folkekirke, er Christen ikke i tvivl om, at den fortsat har en rolle at spille i et moderne samfund – om end i en lidt anden rolle end tidligere.
”Jeg håber, at danskerne bliver mere opmærksomme på de af vore dybe traditioner, der er forbundet med kirken. Det er heldigvis det, vi ser med det stigende antal såkaldte kulturkristne, som jeg tror, er en gruppe, der skal være med til at bære kristendommen videre,” fortæller Christen, der ikke ser noget problem i, at mange kulturkristne i ligeså høj grad finder glæde ved traditionerne som ved evangeliet.
”Det er jo i sidste ende de kristelige værdier, der er kernen i det hele, og dem deler vi alle i kirken,” mener en altså fortrøstningsfuld Væver.

Savner barnebarnet
Christen og Magda er foreløbig at finde på Kysten frem til midten af april, hvorefter tidligere Margrethekirkepræst Jan Sjøholm overtager embedet frem til sommer. Efter ferielukningen vil Christen endnu gang være at finde på prædikestolen, indtil menighedsrådet finder en permanent afløser. Den varige løsning hedder dog ikke Christen Væver.
”Nej, det bliver ikke mig,” slår han fast og suppleres af Magda: ”Vi savner simpelthen vores barnebarn i Danmark for meget til igen at bosætte os i udlandet.” Den holdning møder fuld forståelse, men samtidig stor ærgrelse hos menighedsrådet, der gerne havde set Christen ved Margrethekirkens ror flere år fremover.
”Vi så da gerne, at Christen fortsatte, for han er virkelig et fund, der alene har formået at trække mange flere mennesker i kirke. Han kan ikke erstattes, men vi må prøve alligevel,” siger Ingolf Petersen.
Foreløbig har Christen Væver dog fortsat en god håndfuld gudstjenester og arrangementer tilbage, før han for en stund giver tøjlerne videre. Og det er hans danske sognebørn i det spanske sikkert ganske godt tilfredse med…
Har du lyst til opleve en gudstjeneste med Christen Væver, er du velkommen i Margrethekirken i Las Lagunas søndage kl. 11.