Mindeord Christen Mærsk

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Efter lang tids stædig kamp mod sin kræftsygdom afgik Christen Mærsk ved døden tirsdag den 13. december. Vi mistede alle, og da især Margrethekirken en god ven.
Altid hjælpsom og sprængfyldt med ideer, om hvordan man skulle komme videre uanset hvilket problem, man stod overfor. Hans initiativer, sproglige kunnen og vid afspejlede ofte hans fortid som reklamemand.

Hans store interesse og arbejde for Margrethekirken kom til fuld udfoldelse, da han kort tid efter kirkens indvielse i 2001 stiftede foreningen ”Margrethekirkens Venner”.

Alle Christens kvaliteter kom her til udnyttelse. Hans idérigdom og promotion af kendte kunstnere var ikke alene med til at manifestere kirken som også værende en kulturel institution, men også til at skabe økonomisk baggrund for donationer til kirken. Efter Christens formandsperiode blev denne overtaget af hans tro partner gennem mange år, Aase Rottbøll, men vor gode ven Christen holdt altid et vågent øje med foreningens dispositioner, og man lyttede altid til hans ord.

Vore tanker går nu til dem, der skal leve videre med savnet af et elsket familiemedlem.

Ære være hans minde.

Ebbe Juul Hansen

Christen Mærsk in memoriam

Desværre lærte jeg først min navnebroder at kende, da vi besøgte Aase og Christen denne sommer.

Da vi ved hjælp af GPS’en forsigtigt ankom til ”Fredensborghusene”, så vi en glad og imødekommende mand vinke os ind til det rette hus. Det var Christen Mærsk, der så hjerteligt modtog os med smil, venlighed og interesse.

Under formiddagskaffen gik snakken, som om vi havde kendt hinanden i årevis. Vi fandt jo hurtigt ud af, at Christen var født i Randers – at jeg for nylig havde forestået bisættelsen af hans bedste ven fra skoletiden – navnebroderen Christen Verner – skibsmægler i Randers. De to var de bedste kammerater i skoletiden – og Christen-skibsmægler og hans kone var trofaste kirkegængere hos os i Haslund kirke.

Hvor er Verden lille!

Desuden fandt vi ud af, at Christen Mærsk og Magda, min kone, begge er studenter fra Randers Statsskole, hvilket så medførte en masse snak om gamle lærere, som de begge havde haft med mange års mellemrum – forstår sig.

Mødet med Christen betød, at vi begyndte at sende mails til hinanden. Helt naturligt skrev vi om, hvad livet betyder, og hvad meningen er med dette. Der er jo noget, man ser meget klarere, når solen synker i ens liv, end man ser ved højlys dag. Christen var helt klar over, at hans tid snart ville løbe ud, og vi skrev bl.a. til hinanden om, at ”Døden kan flamme som kornmod, klarere ser vi end før”. Disse ord er skrevet af den norske spitfirepilot Nordahl Grieg, og de passede sådan til Christens situation.

I livets efterår ser man tydeligt, hvad der betyder noget, og hvad der er småting. Bagateller, som man har brugt så uendelig megen tid på at bekymre sig om, og som man ikke fik nogen glæde af. Christen skrev, at han var så heldig, at han havde fået lov til at elske to enestående kvinder i sit liv, nemlig hende han blev gift med og mistede, og så de sidste 14 gode år sammen med Aase. Han fik lov til at blive far og tillige opleve glæden ved at være bedstefar. Vi skrev til hinanden om, at meningen med livet findes der, hvor vi som mennesker får lov til at betyde noget i hinandens liv. Hvor ellers? Meningen er, at vi får lov til at elske og også selv bliver elsket. Det er jo ikke de store indkøb og lange rejser til fremmede strande, der er det mest betydningsfulde i livet. Det er dejligt, når man får lov til at opleve en god økonomi, eje et godt hus, tage på rejser og foretage gode spændende indkøb, men det mest betydningsfulde sker altid mellem mennesker.

Derfor kunne vi skrive om, at livet ikke kun er at stille spørgsmålene: Hvorfor så megen elendighed? Hvorfor død og sygdom? Vi ville da gerne gå frem og sige til andre: Livet er også kærlighed, trofasthed, tryghed og en vilje til at gøre hinanden det bedste. Det kunne vi skrive til hinanden, fordi vi begge har oplevet det.

Christen og jeg udvekslede historier/anekdoter. Han var parat med en god historie, og han var en af de første til at skrive, når jeg havde en ny historie med på bagsiden af Kristeligt Dagblad. Hans opbakning var enestående og gav fornyet lyst til at skrive anekdoter til avisen.

En skam, at vi ikke mødte Christen og Aase noget før, men vi siger Gud tak for, hvad I her på Kysten fik fra Christen af det bedste i livet, hans væremåde, inspiration, hans nærvær og klogskab.

Guds fred være med dig Christen Mærsk.

Christen Væver, fung. præst ved Margrethekirken

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa