Kasper Kloch: En dansk aficionado

En berejst grandonkel kickstartede Kasper Klochs interesse for Spanien. Siden har han besøgt landet adskillige gange, og den 1. november udkommer så anden bog fra hans hånd. La Danesa har mødt Kasper til en snak om fascinationen af Spanien, landets tilstand og bøgerne.
Kasper Kloch er fan. Fan af Spanien. Og det har han været, lige siden hans grandonkel, der var passioneret globetrotter, i midtfirserne fortalte de første fantastiske historier om det gådefulde land nede i varmen til den unge Kasper. Efter gymnasiet rejste han selv til Spanien og lærte spansk på sprogskole. Her blev interessen for alvor vækket.
”Det var sådan en lidt uklar fascination af det her mystiske land med de mærkelige traditioner. Jeg var meget draget af landet som helhed, og det, at alting var så anderledes i forhold til Danmark, var spændende,” fortæller Kasper, som siden blev cand. mag i spansk og antropologi. I forbindelse med spanskstudierne boede han en overgang i både Madrid og Granada, og selv om det passede ham rigtig godt at bo i Spanien, er der forhold, der (endnu) holder ham i hjemlandet.
”Jeg er tæt knyttet til Danmark, og jobmulighederne er bedre der,” forklarer Kasper, som dog ikke udelukker, at han på et tidspunkt flytter tilbage igen.

Den manglende rygrad
Selv om demokrati er grundpillen i både Danmark og Spanien, er der endnu et stykke vej, før det spanske er helt på niveau med det danske. Og det er ikke så underligt. For demokratiet har i Danmark været under udvikling i over 150 år og er derfor fast forankret i samfundet, mens Spanien for bare 36 år siden var styret af en diktator. Demokratiseringsprocessen er derfor på et tidligere stadie, hvilket de utallige korruptionssager, Spanien er ramt af, også vidner om. På trods af vanskellighederne er Kasper Kloch dog med sine antropologiske rødder positiv på landets vegne.

”Spaniere har mindre tiltro til politikere og systemet, og finder det mindre vigtigt at overholde loven. Der er ikke den samme nationale sammenhængskraft, som der er i Danmark, og der er ikke den samme soliditet. Men i forhold til hvor ungt et demokrati Spanien er, synes jeg faktisk, det er rigtig sundt og lovende,” vurderer Kasper, der har haft rig lejlighed til at studere spanske forhold de efterhånden mange år, han har interesseret sig for landet. Selv om han er optimistisk på vegne af Spanien, understreger han, at det er en langsommelig proces.
”Der er en manglende rygrad i landet, som skal opbygges gennem tiden. Bare det at flage med spanske flag bliver sat i forbindelse med Franco-diktaturet, og de nationale symboler er generelt tabuiseret efter Franco,” siger Kasper. Han fremhæver fodboldlandsholdets sejr ved VM sidste år som et af de få tidspunkter, hvor regional lokalpatriotisme og væmmelsen ved tiden som diktaturstat for en stund blev lagt på hylden, og spanierne stimlede sammen som nation. Han var selv i Madrid de tre dage, festlighederne varede, og kan berette om et land i fuldstændig i ekstase.
”VM var noget helt unikt forstået på den måde, at mange spaniere for første gang var stolte over deres land og viste det ved at flage. Der var nationalkollektiv eufori, og jeg har snakket med mange spaniere, der ikke kan huske noget lignende siden Francos dødsdag,” tænker Kasper tilbage til de glade dage forrige juli. Måden, VM-triumfen blev fejret på, er meget sigende for spaniere, mener han. Han vil helst ikke putte mennesker ned i en nationalhomogen kasse, men har alligevel et bud på nogle fundamentale forskelle på danskere og spaniere:
”Vi antropologer er jo ikke meget for at snakke om en fælles national mentalitet, men hvis man skal tale fællestræk, kan man sige, at spaniere har en langt mere følelsesladet tilgang til alting end danskere, som er styret af rationalitet og intellektet. Det er det, der blandt andet gør sig gældende i fodbold, som dyrkes på en helt anden måde her end i Danmark,” forklarer Kasper, som selv er inkarneret fodbold- og tyrefægtningsfan. Så stor fan, at han snart kan kalde sig forfatter til bøger om begge emner.

En dansk aficionados rejse i tyrefægtningens hjemland
Tyrefægtning og Spanien er uløseligt forbundet, og vil man forstå spansk kultur, kan man ikke komme udenom tyrefægtning. Det mente den fremtrædende spanske filosof Ortega y Gasset, og sådan var det også for Kasper. Han var tidligt blevet draget af det gådefulde i tyrefægtning og havde længe vidst, at han skulle til en corrida på et tidspunkt. Og Pamplona blev i 1998 stedet, hvor fundamentet til et foreløbig 13-årigt kærlighedsforhold støbtes.

”Det var en meget stærk oplevelse første gang,” fortæller Kasper. ”Man arbejder med alle sanserne. Der er blod over det hele, og de første gange, jeg var til tyrefægtning, græd jeg, hver gang tyren blev slået ihjel. Ikke fordi det var synd, men fordi det var en meget voldsom oplevelse.”

Siden har Kasper været fan af fænomenet, som han for alt i verden ikke vil kalde en sport. Det er mere ”en ritualiseret konfrontation mellem en mand og et vildt dyr,” mener han. Hvad end det er, er faktum, at tyrefægtning for tiden er inde i en turbulent periode. For nylig forbød Catalonien tyrefægtning i regionen, og modstanden bliver også på nationalt plan mere og mere organiseret. Netop derfor følte Kasper, at der var brug for en dansk bog om emnet. Ikke for at forsvare eller hylde tyrefægtning, men for at fremme en saglig, oplyst diskussion – også i Danmark.
”Tyrefægtning fortjener at blive fortalt om, og så havde jeg et ønske om at skabe et mere nuanceret billede af, hvad tyrefægtning rent faktisk er. Det er vigtigt for mig at slå fast, at der ikke er noget missionerende over min bog. Jeg vil ikke omvende nogen. Jeg har stor respekt for modstandere og respekterer deres holdning, men det er på tide at få oplyst Danmark om, hvad tyrefægtning er for noget,” siger Kasper og tilføjer:
”Spanien er et af vores samarbejdslande, og tyrefægtning er det næststørste publikumsfænomen efter fodbold, så jeg synes, vi skylder os selv at forsøge at forstå det.”
Hans første bog, En rejse i tyrefægtningens fodspor, blev til på baggrund af en tre måneder lang rejse i tyrefægtningens højsæson. Her tager han os med rundt i hele Spanien – med en enkelt afstikker til Frankrig. Vi møder den famøse kamptyr, el toro bravo, tyrefægtere, hardcore aficionados, og vi er selvfølgelig med til diverse tyrefægtninger. Bogen holder generelt et nogenlunde neutralt niveau, mener denne artikels forfatter, og så er den frem for alt saglig – hvilket var helt essentielt for Kasper:

”Det værste, man kan gøre, tror jeg, er at skrive et romantisk postkort fra Andalusien om sin kærlighed til tyrefægtning. Det ville blive utroværdigt.”

Fodbold: Sport i Danmark, religion i Spanien
En rejse i tyrefægtningens fodspor blev positivt mødt af den danske presse, og spændingen er derfor stor, når Kasper den 15. oktober kan begynde neglebidningen, mens han venter på dommen over nyeste bogprojekt, Futbolmania. Bogen er skrevet i samme form som forgængeren, og Kasper har derfor igen rejst Spanien tyndt i sin research. Formålet med bogen er at komme bag facaden, dykke ind under huden på de mennesker, for hvem fodbold er nærmere religion end sport. Kasper vil fortælle historien om lidenskab – ikke statistikker, som ifølge ham fylder alt for meget i dagens dækning af verdens mest populære sportsgren.
”Jeg vil fortælle alle de historier, du ikke vidste, du ville vide,” siger Kasper med et gådefuldt smil. For at gøre det har han blandt andet interviewet en række af Spaniens bedste fodboldskribenter, deriblandt Spaniens mest læste avis, sportsavisen Marca’s, chefredaktør, inkarnerede fans og Emilio Butragueño, den tidligere landsholdshelt og Danmarks onde ånd ved VM i ’86.
”Det er den første danske bog af sin art, så det bliver spændende at se, hvordan den bliver modtaget. Også journalistisk har det været utrolig interessant at komme helt tæt på de her fanatiske fans,” siger Kasper, der som eksempel på spansk fodboldfanatisme fortæller om en fan af Sevilla FC.
”Han havde fuldstændig fyldt et værelse med Sevilla-merchandise, og hver eneste aften sang han Sevilla FC’s hymne for sin to-årige søn,” beretter Kasper, som på sin tur mødte utallige eksempler på metafysisk fodbolddyrkelse. I Sevilla snakker de mest glødende fans i ramme alvor om en himmelsk ring over hjemmebanen Estadio Ramón Sánchez Pizjuán, hvorfra tidligere fans efter endt tid på jord fortsat følger deres hold. Alt dette og meget mere er afdækket i Futbolmania, og bedømt ud fra den smagsprøve, La Danesa er kommet i besiddelse af, er der en overordentlig læsevenlig bog for både fodboldfans og spaniensinteresserede i vente.
For sit eget vedkommende udlever Kasper lige nu sin drøm: Han rejser og lever i det land, han er blevet så fascineret af. På spørgsmålet om en trilogi skal fuldendes, er svaret da også et klart ja. Hvad den konkret skal handle om, vil tiden vise, men et godt bud vil gastronomi, siger Kasper med et smil. Så har han heller ikke sagt for meget…