Interview med Svend Aage Jensby

Med 15 år i Folketinget, heraf to et halvt som minister, kender han om nogen den politiske scene bag kulisserne. Og med sin tilknytning til Spanien gennem de sidste 35 år, ved han mere end de fleste om spansk historie og samfund.

Vi har besøgt tidligere forsvarsminister Svend Aage Jensby i ferieboligen lidt uden for Fuengirola til en snak om Spanien, politik, at trække sig i utide, tv-serien Borgen, rævekager og svinestreger, Helle Thorning som statsminister, Afghanistan, Libyen – og om at være i familie med den bedragerisigtede Asger Jensby.

Hvad er dit forhold til Spanien?

Jeg har to tilgange til Spanien, dels en privat og dels en professionel i kraft af mit job som politimester. Privat er jeg kommet i Málaga-provinsen siden 1976, hvor min kone Lis´ onkel flyttede til Alhaurín El Grande. Lis og jeg har haft rigtig mange skønne oplevelser med landet, og vi har været vidner til, hvordan det har ændret sig siden diktaturets fald. Professionelt havde vi inden for Aalborg politikreds en del at gøre med Spanien i 70´erne på grund af en stor bedragerisag, hvor en person solgte lejligheder, der allerede var beboede, til danskere. To gange besøgte jeg Spanien for at efterforske sagen, og jeg husker, at sælgeren af lejlighederne kun kunne huske, at han havde købt dem af ”en spanier i hvid skjorte, der hed Jimenez”. Det var selvfølgelig løgn. Det morede vi os meget over. Et andet problem, vi efterforskede, var de mange fiktive skatteflytninger, hvor danskere meldte sig tilknyttet Spanien, selvom de boede i Danmark, og dermed slap for at betale dansk skat. Vi havde et udmærket samarbejde med spansk politi, selvom de danske domstole indimellem såede tvivl om, hvorvidt de nu også var til at stole på. Lis og jeg har set meget af Spanien, der er så mange pragtfulde steder, og da vi begge kan lidt spansk, har vi også fået spanske venner.

Hvad mener du om Spaniens historie i det 20. århundrede og den praksis, der er i dag med at grave massegrave fra borgerkrigen op?

Spanien i 30´erne var i opløsning. Det var en rædselsfuld periode og der var virkelig brug for, at nogen fik styr på landet. Det gjorde Franco i 1939, da han vandt borgerkrigen og det var måske det eneste rigtige dengang, selvom hans diktatur udviklede sig til at blive meget undertrykkende. Det sker ofte, når et styre får for megen magt. Jeg har forståelse for, at de pårørende til de dræbte under borgerkrigen og diktaturet har brug for klarhed over, hvor deres familie ligger begravet. Fortiden skal frem i lyset, for det er den eneste måde, man kan komme videre på.

Hvordan synes du Spanien klarer sig i dag?

Spanien har gennemgået en rivende udvikling siden demokratiets indførelse, og på mange måder lever det helt op til et moderne europæisk land. Men krisen kradser og det går for alvor skidt for regeringsleder Zapatero. Jeg kan frygte, at Spanien bliver det næste land, der står på randen af konkurs efter Grækenland og Irland. Regeringen i Madrid gør måske, hvad den kan, men problemet er autonomierne, som ikke er bevidste om deres medansvar for at løse Spaniens alvorlige økonomiske krise.

Ville du råde Zapatero til at udskrive valg nu?

Nej, det vil jeg som udlænding slet ikke blande mig i.

Når nu vi taler om valg, tror du så, at Helle Thorning kan løfte opgaven som statsminister?

Nej, det ved gud, hun ikke kan! Hun kan snakke i timevis, og er fantastisk til at kommunikere, men hvis du lytter ordentligt efter, er der ikke substans i det, hun siger. Jeg begriber ikke, at socialdemokraterne ikke kan gennemskue det. Selv nu i den krise Danmark befinder sig i, kan hun ikke komme med et konkret bud på, hvordan vi løser problemerne. Dét der med at arbejde 12 minutter længere om ugen batter jo ikke noget, når det kommer til stykket. Hvis rød blok skulle gå hen at vinde næste valg, hvilket jeg bestemt ikke håber, ville jeg nok foretrække Margrethe Vestager som statsminister.

Hvordan husker du din tid som minister?

Det var en rigtig spændende tid med mange gode oplevelser, men også med et ekstremt hårdt arbejdspres. Jeg knoklede fra tidlig morgen til sen aften og havde rigtig mange rejsedage. Hver dag var der en ny bunke papirer, som skulle skimmes, og selvom embedsstyret havde læst de mange dokumenter igennem og fundet det væsentlige frem, var informationsmængden uhørt stor. Der er også det ved jobbet, at du aldrig har rigtigt fri. Jeg havde min mobiltelefon på mig 24 timer i døgnet, og den ringede ofte, også når jeg var på ferie. Jeg husker en dag, da jeg gik en runde på Alhaurín Golf. Da ringede de fra presseafdelingen for at spørge, hvad min mening var om et nyt lovforslag, der ville give danske soldater lov til at bære religiøse hovedbeklædninger så som kalot, turban og tørklæde. ”Det bliver over mit lig”, svarede jeg. Men altså, de kunne finde på at ringe om alt muligt mærkeligt. Tankevækkende er det, når jeg ser billeder af mig selv fra før og efter jeg blev minister. Jeg kan jeg tydeligt se, at jeg blev ældre på kort tid. Det kan du i øvrigt på de fleste ministre.

Havde du regnet med at blive minister i 2001?

Nej, det vil jeg ikke sige, men med et af de største antal personlige stemmer i Venstre, havde medierne peget på mig som mulig kandidat til posten. Så jeg havde da tænkt tanken. Den famøse opringning kom en aften, seks dage efter valget. Anders Fogh spurgte mig kort og godt; vil du være forsvarsminister? Og her er der altså ikke noget med lige at tænke over det i et par dage, det er ja eller nej. Da jeg sagde ja, svarede Fogh: ”Godt, så møder du i morgen kl. 8.00 i Statsministeriet i mørkt tøj.” Og det gjorde jeg så.

Hvordan reagerede din kone?

Hun blev glad på mine vegne, men havde også sine forbehold. Hun var faktisk i sin tid ked af, at jeg gik ind i politik. Men vi åbnede da en flaske champagne.

Man siger, at der er to ture, man som minister særligt husker; den første og den sidste tur i ministerbilen. Gør du også det?

Ja, det gør jeg da, men da jeg blev minister, var det nok mere den glade stemning blandt os i regeringen, jeg husker. Og da jeg gik af, var noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, at der stod en buket blomster til mig fra rengøringspersonalet i forsvarsministeriet. Det syntes jeg simpelthen var så betænksomt.

Hvorfor gik du af efter to et halvt år som minister?

Oppositionen mente, at jeg havde brudt min tavshedspligt i forbindelse med nogle udtalelser, jeg kom med fra et møde i kontroludvalget for efterretningstjenesterne. Noget Rigsadvokaten efterfølgende blankt afviste. Men grunden, til at jeg trak mig, var det voksende pres fra medierne, som min kone og jeg vågnede op til hver dag. Det tog hårdt på Lis med al den negative omtale, og derfor besluttede jeg at gå af. Livet er for kort til den slags; det er jo ikke meningen, at vi skulle gå hen og blive syge af det.

Du blev ikke hvisket i øret?

Nej, overhovedet ikke. Faktisk sagde Anders Fogh til mig, at han var ked af min afgang og at han syntes, jeg skulle blive og kæmpe videre. Men da havde jeg taget min beslutning.

Er der noget, du fortryder?

Nej. Men set i bakspejlet skulle jeg have været bedre til at håndtere pressen. Det var min efterfølger Søren Gade formidabel til. Jeg var nok for kontant i min facon. Måske skyldes det min baggrund i politiet.

Har du fulgt med i tv-serien Borgen? Er den realistisk?

Ja, jeg har set de fleste afsnit. Den er meget tæt på virkeligheden. Både hvad angår det enorme arbejdspres og alle de skjulte alliancer og rævekager. Sådan er spillets regler, hvad enten man kan lide det eller ej. Støtter du mig dér, så får du noget andet til gengæld. Se bare på de nyligt overståede finanslovsforhandlinger, hvor DF pludselig kræver mere grænsekontrol, selvom det slet ikke stod i oplægget.

Ja, hvad mener du i øvrigt om det?

Det, synes jeg faktisk, er meget fornuftigt. For 15 år siden var jeg stor tilhænger af Schengen-aftalen og de åbne grænser, men jeg kan nu se, at udvidelsen af EU er gået lige lovligt hurtigt. I dag er jeg begyndt at tvivle på, hvorvidt Schengen er gavnlig for Europa. Med den frie bevægelighed følger også dybt kriminelle østeuropæiske bander, som blot kan komme og rejse igen, som det passer dem. Generelt har vi i Danmark store problemer med kriminalitet begået af indvandrere; det har jeg erfaret fra min tid i politiet. Mange af de kriminelle i dag er i familie med de indvandrere, der kom hertil i 80´erne og 90´erne som følge af den løse indvandrerpolitik, der var politisk flertal for dengang. De udgør også store udgifter for Danmark, fordi de er dårligt integrerede og ikke er kommet i arbejde. Den restriktive indvandrerpolitik, der er blevet ført siden 2001, er derfor strengt nødvendig.

Du har arbejdet på Christiansborg i 15 år. Hvordan er stemningen blandt jer politikere?

Der er en udpræget konkurrencestemning, hvor alle stræber efter at komme til tops – også på bekostning af andre. Man skal vare sine ord og ikke sige noget til nogen, som man ikke vil høre et andet sted. Sådan er det i politik i dag. Jeg tror, der var et bedre kammeratskab i gamle dage, hvor politikerne tilbragte mere tid sammen, fordi dem fra provinsen blev boende i København i ugens løb på grund af de lange afstande. Så tog de et spil kort sammen om aftenen, når de sad alene og var væk fra familien. I dag virker intet for helligt. Der er for megen mudderkastning, og det er da også en af grundene til, at politikerleden breder sig i befolkningen.

Er et eksempel på dårligt kammeratskab, da Lene Espersen snuppede udenrigsministerposten fra partifællen Per Stig Møller?

Ja, det var en rigtig svinestreg, hun lavede dér.

Havde du venner i oppositionen?

Jeg havde et tæt forhold til Hans Hækkerup fra S og Søren Søndergård fra EL. Selvom Søren og jeg var meget uenige politisk, havde vi god kemi. Anders Fogh og jeg havde et fint professionelt forhold, men han er ikke et menneske, man sådan kommer ind på livet af.

Er du stadig for dansk deltagelse i Afghanistan?

Ja, helt afgjort. Jeg var i Washington den 11. september 2001 med Udenrigspolitisk Nævn og oplevede den frygt og det kaos, som angrebet førte med sig. Jeg kan huske, at Poul Nyrup udmeldte få dage efter på tv, at ”vi følger USA hele vejen”. Dér var jeg stolt af at være dansker. Mange amerikanere udtrykte deres glæde over, at et land som Danmark stod USA bi, når det virkelig gjaldt. Jeg synes, vi skylder USA meget for deres indsats under 2. Verdenskrig. Sammen med England var de med til at forhindre, dels Hitlers sejr, dels at Danmark blev besat af Sovjet. Vi kunne have endt ligesom de tre baltiske lande, der desværre stadig bærer tydeligt præg af kommunismens indflydelse. Med vores indsats i Afghanistan er vi med til at styrke en demokratisk udvikling, og det er et kæmpe fremskridt i forhold til talibanernes undertrykkende regime. Da jeg som minister besøgte soldaterne, så jeg med egne øjne, hvordan der fx blev bygget skoler for piger, der tidligere ikke måtte gå i skole. Jeg fik også at vide af de andre landes styrker, hvor dygtige de danske soldater er; de gør det fremragende og det er synd, at der ikke er større fokus på de positive historier i medierne.

Du virker meget overbevist til trods for, at Danmark er et af de lande, der har mistet forholdsvis flest soldater i Afghanistan – omkring 40. Har du aldrig tvivlet på, om prisen har været for høj?

Jo, når jeg har deltaget i begravelser for danske soldater, og har siddet overfor kone og små børn i kirken, lige dér har jeg haft mine tvivl. Det er forfærdeligt at være vidne til det tab, de pårørende lider, når en soldat dør. Det er en umådelig høj pris for de enkelte familier, og det har selvfølgelig påvirket mig. Men når det er sagt, så mener jeg stadig, at vores indsats er for vigtig til at bakke ud. Og heldigvis er vi nu nået til det stadie, hvor vi påbegynder en gradvis tilbagetrækning af de udsendte. Vores fokus skal gradvist flyttes fra kamp til oplæring, så der med udgangen af 2014 ikke længere er danske kamptropper i Afghanistan.

Hvad med krigen i Libyen? Er det en sag det internationale samfund og dermed noget, Danmark skal blande sig i?

Ja, dét er det. Danmark er med i NATO og vi skal yde vores bidrag. Vi kan ikke bare stå og se på, at befolkningen bliver slagtet ned af Gaddafi. Og jeg vil da heller ikke være afvisende overfor dansk deltagelse i krigen i Syrien.

Har du læst Thomas Rathsacks bog ‘Jæger – i krig med eliten’? Hvad synes du om den og hele den sag, der opstod i kølvandet på den?

Jeg har læst bogen, og den er ganske udmærket. Jeg synes ikke, der står noget, som kan bringe vores specialstyrker i fare. Derfor mener jeg også, at forsvarets reaktion var overdrevet. Men at der er to medarbejdere, der kan finde på at lave en Google- oversættelse til arabisk, sende den til B.T. og derefter benægte, at de har gjort det, er mig ubegribeligt. De to klovne fortjener at blive smidt ud af forsvaret og straffet, som jo også landsretten har afgjort. (De to officerer fik hhv. bøde – og fængselsstraf, red.)

En anden skandale i forsvaret var den såkaldte lækagesag, hvor en hemmelig mission for jægersoldaterne i Irak i 2007 blev lækket til medierne, tilsyneladende af Søren Gades pressechef Jacob Winther. Hvad mener du om den sag?

Jeg har selv haft Jacob Winther som pressechef, han er branddygtig og et sødt menneske, og jeg kan simpelthen ikke tro, at han skulle have sagt noget. Men Højesteret har lukket sagen, så det finder vi nok aldrig ud af. Det er selvfølgelig rigtig uheldigt og kedeligt, når nogen internt i ministeriet kommer med den slags oplysninger, for soldaternes sikkerhed går forud for alt andet.

Men når det ikke handler om sikkerhed, er der da ikke generelt for meget hemmelighedskræmmeri i forsvaret?

Hmm, måske på nogle punkter. Jeg er altid gået ind for maksimal åbenhed, og jeg nedsatte som minister et udvalg, der skulle se på, hvordan vi kunne gribe det an. Fortæl dog befolkningen, hvad vi årligt bruger de 20-22 mia. kroner til i forsvaret! Det vil skabe en større forståelse, tror jeg.

Er du i familie med Asger Jensby?

Ja, det er faktisk min fætter! Min morbrors søn. Jeg har ingen kontakt med ham og har ikke haft det i mange år. Sidst jeg så ham var til en reception i 2002, og da havde jeg ikke set ham i 15-20 år. Han må selv rode sig ud af det cirkus, han har været med i. Jeg kan kun undre mig over, at han ikke har stillet spørgsmålstegn ved de enorme summer, som Stein Baggers virksomhed tjente. Der er tale om så mange penge, at det næsten umuligt kan være lovligt. Men det må domstolen tage stilling til.

Blå bog:
Svend Aage Jensby
Bopæl: Aalborg
Født: 10. september 1940
Civilstatus: gift med Lis siden 1968, ingen børn. Lis er uddannet jordemoder.
Feriebolig i Spanien siden 2005
Karriere: cand. jur. i 1967, fra 1986 politimester i Hobro, i Folketinget for Venstre 1990-2005, forsvarsordfører for Venstre 1990-2001 og minister 2001-2004 i Anders Foghs regering.