Mercedes Alaya - Spaniens nye superdommer

Hun er ikke ny i de spanske retssale, men nu er man for alvor begyndt at lægge mærke til denne Mercedes Alaya. Hun er dommeren, der så småt er begyndt at udfylde dommer Baltasar Garzóns pramstore og kontroversielle sko, som går efter kampe mod politikere, embedsmænd og andre, der har følt sig uden for rækkevidde af lov, orden og almindelig rimelighed.

Seriøs og samvittighedsfuld, pertentlig og reserveret kalder man dommeren, der truer lokalregeringen, Junta de Andalucía, i sagen om ERE, de illegale pensioner, som er blevet udbetalt siden 2001, og hvormed man har lænset den lokale kasse for op imod 647 millioner euro. Men mens de to førstnævnte kvaliteter kommer hende til gode, når hun er oppe imod kong Griñan af Andalusien og dennes følge, lader de to sidstnævnte ikke til at få hende til at snuble på vejen.
Medlemmer af regeringen og dets embedsmænd har ellers ihærdigt forsøgt at lægge forhindringer ud. Da hun bad om navnene på de implicerede i ERE-sagen, gav Junta de Andalucía hende kun nogle af dem. Da hun begærede at få dokumentation for lokalregerings plenum omhandlende sagen, som, hun mente, kunne kaste lys over et årtis mistænksomme udbetalinger, kreeredes et maskineri af bureaukratiske dimensioner, som skulle trække sagen i langdrag in perpetuum, hvilket ellers ikke er et ukendt fænomen i de spanske domstole, men som fik denne dommer til at udstede to kendelser inden for en uge.
Det var første gang i Spaniens historie, at en dommer har bedt en lokalregering om referater fra 10 års forsamlinger, som offentligheden åbenbart ikke måtte få kendskab til. Selv sagde hun ved den lejlighed og en af de få gange, hun har udtalt sig, at det er ironisk, at Juntaen gennem så lang tid ikke havde opdaget uregelmæssighederne, og at de bagefter skulle være overraskede over, at dommeren i sagen ønsker at undersøge årsagerne.
Til sidst måtte den socialistiske regering bøje sig og aflevere dokumenterne, der nu ligger i et pengeskab og bevogtes af sikkerhedsvagter, og dommerens kontante måde at tackle sagen på og det at hun er gået imod mere end 30 års despoti, har vakt mere end en almen, småsøvnig interesse, men en usædvanlig, omsiggribende beundring.

Andre sager
Mens hun er blevet kendt på grund af sine pågående undersøgelser i pensionsskandalen, er det ikke første gang, hun kæmper mod autoritære vindmøller og det juridiske monster, som hun selv er er del af. 47-årige Alaya blev allerede i 1999 dommer ved domstol nummer seks i den andalusiske hovedstad.
Sagen mod Manuel Ruiz de Lopera, den tidligere formand for fodboldklubben Betis, hvis lyssky virksomheder skulle have kostet klubben 12 millioner euro og som er blevet dømt, var hendes. Der er også sagen om Mercasevilla, der er forbundet med pensionsskandalen og anden korruption.
Nu er hun så midt i netop ERE-sagen, hvis akter allerede består af 150.000 sider, som beskriver svindelpensionerne, og hun ses derfor de fleste morgener ankomme til domstolen medbringende en kuffert på hjul, en sådan som de fleste af os hellere ville bruge til at rejse med.

Jern og Thatcher
Alaya bevæger sig smidigt på sin hjemmebane, kender godt spillets ikke altid fine og uskrevne regler, og hun ved, hvad der er foregået, når lyset har været slukket i det andalusiske parlament.
Hun kaldes en jernlady, med reference til Margaret Thatcher, hvilket, var man i det overfølsomme, antichauvinistiske hjørne, ville kalde en fornærmelse, men hvem kunne egentlig beklage sig over at blive sammenlignet med den tidligere britiske statsminister.
”Hun studerer nøje sine sager, analyserer dem og når til sine konklusioner efter lang betænkningstid,” siger dekan for dommere i Sevilla, Federico Jiménez Ballester.
Som kollegaen Baltasar har hun medietække, forstået på den måde, at vi kan lide hende, mens hun dog selv flygter fra kameraer og overskrifter, og i stedet gemmer sig bag sit arbejde. Tilhængere har dog oprettet en profil for hende på Facebook, hvor hun af og til kommenterer, gemt bag skærmens uintimiderende flimmer.
Hun har naturligvis også kritikere. Nogle sætter spørgsmålstegn ved hendes metoder. Og hun beskyldes for at have forud indfattede meninger, som hun forsøger at ratificere. Impulsiv og inkvisitorisk, er nogle af de udtryk, hun beskrives med fra denne side.
Men uanset hvad man mener om hendes person og metoder, er hun en af dem, som faktisk gør en forskel, hvad angår lov og ret, ret og rimeligt, og vi kommer sikkert til at se mere til denne dommer.

Fulde navn: Mercedes Alaya Rodríguez
Født: 1964 i Sevilla
Uddannelse: Tog sin jurauddannelse i 1996 ved universitetet i Sevilla.
Karriere: Efter endt uddannelse var hun et år ved retten i Carmona, hvorefter hun arbejdede to år i Fuengirola.
Dommer: Siden 1999 ved domstolen i Sevilla.
Civil stand: Gift og har to børn.