Dagens spanske nyheder fra La Danesa

Dagens spanske nyheder fra La Danesa

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Hotel med karakter endelig undervejs i Málaga

Udover måske Parador de Gibralfaro har Málaga by ikke et hotel, der kan være med til at trække overnattende gæster til byen.
Det har myndighederne endelig besluttet at ændre på, og man har givet tilladelse til, at Palacio Miramar kan konverteres til et luksushotel.
Det er dog ikke første gang, at paladset, der stammer fra 1926, benyttes som hotel. Det var dets oprindelige funktion; bygget til indkvartering for kongelige, adelige og andre mere velstillede. Senere blev det dog brugt til retsbygning.
Det er kæden Hoteles Santos, som nu ejer bygningen, og formanden for selskabet, José Luis Santos, sagde i går, at hotellet vil blive Málagas stolthed. Hotelkæden investerer omkring 40 millioner euro i ombygningen.
Hotellet får 191 værelser, 23 suites og flere faciliteter som opvarmet swimmingpool, spa og fitness center, ligesom man planlægger at bygge en tunnel under Paseo Marítimo Pablo Ruiz Picasso, så gæster kan gå direkte fra hotellet til strandene.
Palacio Miramar skal tildeles kategorien fem stjernet gran lujo og være færdigt i 2015.


Boringer efter gas og olie langs Kysten udskudt på ubestemt tid

Olieselskabet Repsol har set sig tvunget til at udskyde prøveboringer efter gas og olie langs Costa del Sol på ubestemt tid. Olieselskabet Repsol har set sig tvunget til at udskyde prøveboringer efter gas og olie langs Costa del Sol på ubestemt tid.
Selskabet havde planlagt at foretage boringerne ud for Fuengirolas og Mijas’ kyster, men planerne mødte modstand fra ferieindustrien, fiskerne, miljøorganisationer og kommunerne. Sidst istemte senatet også modstanden.
Sagen var endt hos miljøministeriet, der skulle vurdere de miljømæssige risici, og hvorfra man afventede tilladelse til at starte.
Ministeriets manglende svar har nu fået Repsol til at flytte den boreplatform, som skulle have foretaget boringerne mellem januar og maj for at undgå at forstyrre feriesæsonen.
Det spanske olieselskab vil nu benytte omtalte platform til prøveboringer ved Marokkos kyster.


Ny web-selvangivelse blev oversvømmet af ivrige brugere

Den nye hjemmeside til selvangivelser, www.aeat.es, brød i mandags sammen på sin åbningsdag. Det spanske skattevæsen (AETA) havde ellers lovet fem minutters ekspeditionstid på den online selvangivelse, men brugere endte med at vente på deres opgørelse i flere timer.
Gennem den nye ordning kan skatteydere få adgang til et udkast ved at indtaste deres id-nummer og nummeret på deres tidligere papirudgave af selvangivelsen. Herefter sender skattevæsnet en SMS med det nye selvangivelsesnummer, som skal bruges på online-udgaven.
Den voldsomme aktivitet på siden skyldes ikke kun, at det nye system er nemmere at gå til, men også at det spanske skattevæsen ligger inde med 11 milliarder euro i overskydende skat, som skatteyderne nu kan få tilbagebetalt.


36 millioner spanieres personlige oplysninger sælges fra hjemmeside

Den spanske hjemmeside www.sabertodo.com har siden 2004 tilbudt alle interesserede adgang til en database med personlige oplysninger om 36 millioner spanske borgere, skriver El País.For et gebyr på 210 euro får man adgang til hele databasen, og 190 firmaer, hovedsagligt inkassovirksomheder, er tilmeldt.Siden 2007 har det spanske databeskyttelsesagentur (AGPD) flere gange forsøgt at få hjemmesidens ejer, José Vicente Lucas, dømt for at dele private oplysninger uden godkendelse fra tredjepart. Indtil videre er det samlede bødeforlæg på 3,5 millioner euro, men Lucas har i første omgang undgået at blive dømt ved at skifte firmanavn til Trumbic.com. Den gamle side findes dog stadig og henviser til hans nye firma, der yder den samme service.
Spanien og Portugal er de eneste lande i EU, som ikke har et register over inkassofirmaer. Der er derfor ingen kontrol med deres metoder, hvor blandt andet José Vicente Lucas’ side bliver brugt til at finde dårlige betalere.


Fuengirola skal afholde europamesterskaber i strandhåndbold

Fuengirola har fået tildelt dette års værtskab for europamesterskaberne i strandhåndbold, European Beach Tour Finals. Både mesterskaberne for kvinder og mænd afholdes på stranden ved Castillo Sohail den 2. til 6. juni.


Juanes kommer til Málaga

Den populære colombianske musiker Juanes kommer til Málaga i juli i forbindelse med en Spanien-tour, der starter i Barcelona den 18. juli og slutter i Málaga den 27. juli.
Det seneste album fra den colombianske hitmager blev solgt i 700.000 eksemplarer på verdensplan. Heraf blev 50.000 solgt i Spanien og 40.000 i hans hjemland, Colombia. Blandt de største hits er ‘La camisa negra,’ som gik verden rundt i 2006.
Billetterne til Madrid-koncerten er allerede til salg i El Corte Ingles, mens billetter til koncerterne i de øvrige byer bliver sat til salg inden for kort tid. Se www.elcorteingles.es.

Læs flere nyheder her…

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa