Et job på dybt vand

Kim Neidels arbejdsplads ligger langt fra det hvidkalkede rækkehus i Chilches, øst for Málaga. Først må han med fly til Billund, dernæst med bus til Esbjerg og fra Esbjerg med helikopter 230 kilometer ud i Nordsøen. Her ligger Halfdan, en af Mærsks olieproduktionsplatforme, der hver dag producerer knap 100.000 tønder (15.600.000 liter) råolie. La Danesa har mødt Kim Neidel til en snak om brandfare, de knappe oliereserver, forurening, fyraftensøl og Nordsøkuller.

Hvordan er stemningen og livet på en platform?
Generelt har vi det godt sammen, selvom man efter 14 dages intenst samvær godt kan begynde at lide af en mild form for Nordsøkuller. Selvfølgelig kan der være en lidt barsk tone mellem os medarbejdere, for det er jo overvejende en mandearbejdsplads. Kvinderne findes faktisk kun i catering-teamet, dvs. inden for kantine og rengøring, og så er der vores sygeplejersker. Ud over at udlevere hovedpinepiller og plaster, har de også en social funktion. Er der knas med konen derhjemme, kan man altid tage en snak med sygeplejerskerne, der jo har tavshedspligt. Livet minder lidt om tilværelsen på et skib. Her findes alt, der skal bruges for at få en hverdag til at fungere. Et relativt stort køkken, som bespiser 30 mand – døgnet rundt – året rundt. Rengøring foretages løbende i takt med at folk forlader deres værelser eller fællesområder. Der er 32 kamre, hvor man kan trække sig tilbage, læse en bog eller se tv, eller blot gå i seng efter en lang arbejdsdag (12-15 timer). Der findes et kondirum, hvor motionscykel, romaskine, vægtløftningsudstyr m.m. står til fri disposition. Fælles tv-rum for både rygere og ikke-rygere er der også.

Hvordan foregår produktionen?
På Halfdan er vi et lille produktionsteam med kun tre mand tilknyttet: en kontrolrumsvagt, der følger produktionen på skærme, en runner, der udfører jobs ”i marken” og en driftsassistent, der sikrer, at sikkerhedsforanstaltningerne overholdes.
En blanding af olie, gas og vand presses op fra brøndene. Gassen udskilles i toppen af en separator, mens vand og olie skilles fra hinanden, da olie er lettere end vand, og derfor lægger sig på toppen af vandet. For at fremme denne proces tilsættes et kemikalie. Olien føres videre til et andet oliefelt, som sender den til land via en 230 km undersøisk rørledning. Herfra ledes den videre til raffinaderiet i Fredericia. Gassen sendes også til et andet felt og derfra til Nybro i Vestjylland, hvorfra den bliver ledt ud til forbrugerne. Vandet ledes gennem et rensningsanlæg ud på havet. For 30 år siden, da den første olie blev udvundet, eksisterede de store undersøiske rør ikke, og man sejlede olien i store tankskibe ind til land. I det hele taget er der sket en rivende teknologisk udvikling, og at være i branchen kræver lyst til hele tiden at sætte sig ind i den nyeste teknik.

Hvad med sikkerheden?
Sikkerheden er uhyre vigtig. Det er klart, at når du har med olie og gas at gøre, eksisterer der en brandfare, som kan være katastrofal. Derfor består en stor del af det daglige arbejde på platformen i at være på forkant med de potentielle risici. Mit job som driftsassistent går ud på at udstede arbejdstilladelser og lave risikovurderinger for alle de opgaver, der skal udføres hver dag. Og så ellers kontrollere, at sikkerhedsforanstaltningerne faktisk bliver overholdt for at gøre arbejdspladsen mere sikker. Skulle det ske, at vores brand-og gasdetektorer aktiveres, lukker hele anlægget ned. Og for at minimere brandfaren yderligere er rygning totalt forbudt udendørs. Hver 14. dag deltager alle på platformen i brand- og redningsbådsøvelser, så alle ved, hvad de skal gøre ved en eventuel ulykke.

Og førstehjælp?
Eftersom det tager en time og et kvarter at nå ind til Esbjerg i helikopter, findes der et lille hospital på platformen. Her er en sygeplejerske og det nødvendige udstyr; hjertestarter, drop, senge, badekar til brandsårsskader, medicin osv. Stuen er gearet til en større ulykke på arbejdspladsen. Heldigvis har jeg aldrig oplevet alvorlige ulykker i de 25 år, jeg har været ansat.

Miljøforkæmpere hævder, at Mærsk udleder for megen olie i havet i deres produktioner. Hvad gør I for at mindske forurening?
Det er naturligvis meget vigtigt, at vi forurener så lidt som muligt, og det er noget vi konstant bestræber os på. For fem år siden var grænseværdien 40 mg olie per liter vand; i dag er den 30 mg, men vores krav er endnu skrappere. Vi tager jævnligt prøver af vandet og jeg kan garantere, at det vil gå ud over den årlige lønforhøjelse, hvis vi ikke overholder vores egne grænseværdier.

Eksisterer begrebet fyraftensøl på platformen?
Nej absolut ikke. Alkohol er totalt forbudt. Forestil dig hvordan det ville gå, hvis du blev beruset og du i forvejen var lidt irriteret på dine kolleger, fordi I jo er sammen i døgndrift. Det er en farlig kombination. Til højtider som jule- og nytårsaften får vi alkoholfri vin til vores mad.

Den olie, der findes i den danske undergrund, tilhører vel i princippet alle danskere? Hvorfor er det lige Mærsk, der har lov til at tjene på den?
Mærsk står for ca. 40 procent af olieproduktionen i den danske del af Nordsøen (de andre selskaber er Shell og Chevron). I 1963 fik DUC (Dansk Undergrunds Consortium) rettighederne til den danske undergrund. Efterfølgende er disse rettigheder blevet begrænset for at give plads til andre, der har lyst til at efterforske. Det er rigtigt, at Mærsk tjener på olie og gasproduktionen, men koncernen har også investeret milliarder af kroner i selve udvindingen. I modsætning til Norge, der har statsejede produktionsselskaber, tjener den danske stat på olien via skatteindtægter fra bl.a. Mærsk.

Er arbejdslivet på en platform ikke en meget isoleret tilværelse?
Nej, ikke i dag. Sådan var det for 25 år siden. Dengang kunne vi kun telefonere via Lyngby Radio. Der var altså tale om meget korte samtaler, blottede for privatliv, for alle kunne jo høre, hvad der blev sagt. I dag er der fri telefoni, tv og internet på vores kamre, vi har fælles tv-stue og vi får post og aviser med helikopter hver dag. Det er dog ikke muligt at tage et smut til fastlandet, bare fordi man har hjemve eller lige har en fødselsdag, man skal deltage i. Det koster omkring 7.500 kr. pr. person at blive fløjet til eller fra platformen, så det er er kun i nødstilfælde, at man kan få lov at komme hjem før tid.

Mærsk leder stadig efter nye oliefelter. Hvordan finder man olie?
Man sejler hen over felterne og sender radiobølger mod undergrunden. Ud fra det billede, der bliver reflekteret tilbage kan man tegne en skitse over, hvordan jorden ser ud mange kilometer under havbunden. Der er en række særlige betingelser, der skal være til stede for at der kan være olie. Den skal findes under et ikke-gennembrydeligt lag af sten (f.eks flint). Det kalder geologerne for en ”oliefælde”. Nordsøolien befinder sig i lag, der blev dannet for mere end 60 millioner år siden, da der endnu levede dinosaurer på jorden. Lagene består af kalk eller kridt, der er så porøs, at det kan indeholde kulbrinter. Er betingelserne der, laver man en prøveboring.

Jeg læste for nylig, at der kun vurderes at være 40% af olien tilbage i den danske undergrund. Tænker du nogensinde på, at olien kan slippe op?
Ja, det gør jeg da. Olie og gas består jo af organisk materiale så som råddent træ, dyr og andre planter, som gennem millioner af år er blevet omdannet til det, man kalder kulbrinter. Dette er ikke en proces, som regenererer sig selv, ergo slipper olien og gassen op på et tidspunkt. Allerede nu er der mindre tryk på den olie, vi haler op i Nordsøen, hvorfor man har måttet bore nogle brønde, som vi sender vand igennem med højt tryk for at få olien ud til de producerende brønde. Men selvom oliemængden i vores felt er faldende, skal man huske på, at vi hele tiden udvikler ny teknologi og derfor bliver bedre til at udvinde den olie, der er tilbage. Derudover finder man ind imellem nye oliefelter, bl.a. tyder meget på, at der findes olie omkring Grønland.

Hvordan er din oplevelse af at være ansat i en koncern som Mærsk?
Jeg er meget stolt af at være Mærsk-ansat, og den stolthed oplever jeg også hos mine kolleger. Vi har alle stor respekt for Hr. Møller. Det er beundringsværdigt, alt det han har bygget op. Hvis du passer dit arbejde og gør en indsats, bliver du også værdsat. Det er blandt andet derfor, jeg den 1. november kunne fejre mit 25-års jubilæum i Mærsk.

Hvad er de typiske kommentarer du får, når folk hører, hvor du arbejder?
Der er tre spørgsmål, som går igen: Tjener I godt? Spiser I godt? Er det ikke farligt? Til det første kan jeg svare, at vi får en udmærket løn. Maden ombord er helt ok, men det er ikke det overflødighedshorn, det var for 20 år siden. Og når folk siger farligt, tænker de typisk på vindforhold og tordenvejr, hvilket ikke plejer at være noget problem. Det tordner sjældent derude, men det kan forekomme. Lynnedslag følger platformens konstruktion og ender på havet. Ved de værste storme bliver vi så vidt muligt inden døre.

Må I få besøg på platformen?
Nej, ikke private besøg, men repræsentanter fra det officielle Danmark lægger af og til vejen forbi. De forskellige energi- og miljøministre har været der, bl.a. Karen Ellemann i maj måned og i sommer kom Prins Henrik på visit. Hr. Møller kommer også en sjælden gang. Det sker som regel i forbindelse med VIP-besøg.

Hvordan får du dit privatliv til at hænge sammen med dit arbejdsliv?
Det går egentligt meget godt. Min kæreste Jette arbejder også på en platform, så hun pendler ligesom mig. Jeg arbejder to uger og har tre uger fri, mens hun arbejder to uger og har fire uger fri, så for det meste passer det nogenlunde sammen. Vi har begge voksne børn fra tidligere ægteskaber. De bor i Danmark og dem ser vi så ofte, det er muligt. Vi har netop solgt vores hus i Danmark, for vi var trætte af konstant at bo i en kuffert. Nu har vi kun en båd i Kerteminde og så ellers vores dejlige hus i Chilches, hvorfra vi glæder os til at bygge en tilværelse op. Vi er vilde med området og så er vi lige startet på at lære spansk. Det er ikke helt nemt, men jeg synes, vi skylder spanierne at kunne kommunikere på deres sprog.

Myten
En gammel kendt myte i dansk politik går på, at daværende udenrigsminister Per Hækkerup forærede det meste af Nordsø-oliefelterne til Norge under et møde i 1963. Danmark var egentlig berettiget til en del af det olierige Ekofelt, men fik ingenting – muligvis fordi ministeren var beruset. Kilde: videnskab.dk

Om Maerskoil
Mærsk Olie og Gas AS blev stiftet i 1962 og producerer dagligt omkring 600.000 tønder olie samt op til 27 millioner kubikmeter naturgas fra felter i blandt andre den danske og britiske del af Nordsøen, Qatar, Algeriet og Kasakhstan. Mærsk Olie og Gas AS er en del af AP Møller-Mærsk Gruppen. Koncernen blev stiftet i 1904 og findes i dag i 130 lande med en arbejdsstyrke på 115.000 medarbejdere.

Blå bog:
Navn: Kim Neidel
Fødeby: København
Alder: 64 år
Civilstatus: Fraskilt, kæreste med Jette, som han mødte på platformen
Børn: tre voksne børn og fire børnebørn
Uddannelse: elektriker. Ansat i Mærsk siden 1985. Driftsassistent på Halfdan-feltet siden 2000, hvor han også fungerer som brandleder.