Den intelligente krop på job

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Mennesket er den mest intelligente skabning på jorden – det mener vi i hvert fald selv – og alligevel opfører vi os på mange måder ualmindeligt uintelligent. Den intelligente teknologiske udvikling har gjort menneskekroppen tilsvarende mindre intelligent. Denne klassiske illustration viser meget fint, hvordan vi burde have holdt fast i bue og pil. Faktisk har vores gener ikke kunne følge med, hvilket er en af forklaringerne på, hvorfor vi ikke tåler den livsstil, vi har i dag.

Fokus på kroppens intelligens og ikke på store muskler
Denne artikel handler om kroppens intelligens, og hvordan vi behandler denne på jobbet. Kroppen ER nemlig meget intelligent, men KUN hvis vi behandler den intelligent – og det behøver ikke være så besværligt. Artiklen fokuserer ikke på store muskler, men på mere intelligente sider af kroppen, og hvordan vi med enkle midler kan behandle kroppen intelligent, så vi bliver fri for fx skavanker og stress. Artiklen fokuserer ikke på den vigtige træning af hjertelunge kredsløbet, altså konditionstræningen, men mere på samspillet imellem kropslige funktioner.

Først lidt intelligente facts om kroppen:
* Hver eneste (98%) af kroppens ca. 100 billioner celler udskiftes i løbet af et år.
* Hver måned skiftes huden.
* Hver 3. måned er der helt ny blodforsyning.
* Hver 6. måned er hver eneste proteincelle i musklerne fornyet.

Ovenstående fungerer ikke optimalt, hvis cellerne har dårlige forhold ved fx for lidt fysisk aktivitet og mangelfuld kost. Det er derfor vigtigt, at skabe optimale forhold for kroppens celler, således opbygning og nedbrydning, den såkaldte metabolisme, finder sted efter naturens anvisninger.

At bevæge sig og behandle kroppen intelligent giver et utal af gode gevinster:
* Større overskud
* Mere energi
* Bedre fokus og større effektivitet
* Mindre stress
* Færre fysiske skavanker
* Forbedret generel sundhed
* Større tilfredshed med livet generelt
* Og meget mere…

Kommunikationssystemet
Muskler er noget af det letteste at styrke, men i virkeligheden kan vi ikke bruge en stærk muskel til ret meget. Det vi kan bruge til noget, er evnen til at bruge vores muskler – altså hvor gode vi er til at gøre en bestemt bevægelse. Det handler om koordination og balance imellem kroppens mange muskler.

Det er nervesystemet, også kaldet kommunikationssystemet, der styrer alle kropslige funktioner, enten bevidst eller ubevidst. Her styres altså også kroppens bevægelser og dermed musklerne. Alle vores bevægelser lagres i hjernen (kommandocentralen) som en masse små programmer. Disse programmer kan være mere eller mindre hensigtsmæssige. Dårlige programmer resulterer i uhensigtsmæssige bevægelser, som over tid resulterer i fysiske skavanker og smerter. Ved at rette op på disse programmer kan vi altså styre udenom fx ryg problemer og mange andre fysiske skavanker.

Stress, motion og vægttab
Flere og flere danskere stresser sig igennem dagen, både på jobbet og i privaten. Der er ingen tvivl om, at motion virker positivt og er meget effektfuld i behandlingen af stress. Motion kan være med til at holde stressen fra døren. Kroppen er så smart indrettet, at den har sin egen ”humør-medicin”. Det er de såkaldte endorfiner, et hormon som blandt andet udskilles ved fysisk aktivitet.

Der findes mange grader af stress. Er du presset helt i bund, altså er du under kronisk stress, er det vigtigt at dosere med den rette mængde motion. Fysisk aktivitet er jo stress for kroppen i sig selv, og du kan risikere at opleve den negative effekt ved motionen, hvis kroppen i forvejen ikke tåler mere. I denne situation kan fx en gåtur være lige præcis det, som kroppen kan bruge positivt, eller de mere blide former for motion som fx Yoga og Pilates.

I denne sammenhæng er det værd at nævne, at mange mennesker ikke kan forstå, hvorfor de ikke taber sig, når de nu gør alt det rigtige. Men måske er din krop så presset, at den er i en form for undtagelsestilstand. Den vil simpelthen ikke give slip på fedtet, for den ved ikke, om der kommer hungersnød lige om hjørnet. Dette hænger også sammen med, at vores gener ikke er tilpasset den livsstil, vi lever i dag – en livsstil som kroppen ikke er tilpasset.

Balancen mellem at stresse op og stresse ned
Det er grundlæggende helt naturligt og nødvendigt for kroppen at stresse. Vi har brug for at kunne stresse i kortere perioder. Historisk set var det en nødvendighed for at kunne overvinde kampen med vilddyret, når det skulle fanges og familien forsørges. I dag er det også nødvendigt at kunne øge fokus og præstationsevne, når en speciel opgave af kortere varighed skal løses. Når opgaven er afsluttet, stresser kroppen af igen. Stress er sundt i kortere perioder.

Når kroppen stresses i længere perioder, over dage, uger, måneder og år, bliver det en yderst negativ faktor for kroppen. Når stress indtræder i kroppen udskilles forskellige hormoner, heriblandt stresshormonet cortisol. Dette hormon har en negativ indvirkning på kroppen, når det udskilles i for store mængder.

Den del af nervesystemet som vi ikke bevidst kan kontrollere (det autonome nervesystem), har to grene: sympaticus og parasympaticus, hvoraf førstnævnte dominerer, når kroppen udsættes for stress. Det ene system (sympaticus) er nedbrydende for kroppen, det andet (parasympaticus) er opbyggende.

Hvis du er under kronisk stress, er der ubalance i systemet og den genopbyggende del af nervesystemet kan ikke følge med. Genopbygningen af de nedbrydende processer fungerer ikke optimalt. Det betyder ganske enkelt, at din krop er i gang med at nedbrydes. Du bliver træt, får en lavere tærskel, bliver deprimeret og meget andet. Det er derfor vigtigt at dosere med de rette aktiviteter, der netop stimulerer den genopbyggende del af nervesystemet, således der igen kommer en god balance imellem sympaticus (nedbrydende) og parasympaticus (opbyggende).

Åndedrættet er en nøgle til balance
Det mest enkle redskab vi har til at skabe balance i kroppen igen er åndedrættet. Åndedrættet er vores bedste og eneste ven hele livet igennem – det er det første vi gør, når vi siger goddag til denne verden, og det sidste når vi siger farvel. Åndedrættet er faktisk den vigtigste kropsfunktion overhovedet, ikke desto mindre skænker vi den oftest ikke en tanke. Vi trækker jo vejret helt automatisk, men vi kan drage nytte af meget kraftfulde effekter ved at sætte mere fokus på kvaliteten og brugen af vores åndedræt.
Blandt et utal af kraftfulde effekter via åndedrættet er der et direkte link imellem åndedrættet og det beroligende nervesystem. Du skal først og fremmest lære dig selv at lave dybe vejrtrækninger, hvor du mærker, at maven løfter sig ud på en indånding og sænker sig på en udånding.

Prøv denne lille øvelse:
Sæt dig behageligt tilbage på stolen og bed en kollega tage tid. Du skal tælle antallet af dine vejrtrækninger på 60 sekunder. Du må IKKE ændre dit åndedræt, bare træk vejret som du plejer. Husk hvor mange vejrtrækninger du har på de 60 sekunder. Tag derefter 10 dybe vejrtrækninger, hvor du virkelig fokuserer på at trække vejret dybt ned i maven– og træk vejret gennem næsen (mest beroligende). Bed igen din kollega om at tage tid. Du skal igen tælle antallet af vejrtrækninger i samme tidsrum som før. Hvor mange fik du nu? Hvis øvelsen udføres korrekt, vil de fleste opleve, at antallet af vejetrækninger på et minut falder.

Normalt har vi 12-15 vejrtrækninger per minut i hvile. Flere vejrtrækninger betyder måske, at den balance, der er imellem ilt og kuldioxid i lungerne, er forstyrret. Hermed stresses din krop unødigt. Du kan altså aflæse dit akutte stressniveau ved at registrere antallet af vejrtrækninger, og sammenligne med dit normale niveau. Målet er færrest antal vejrtrækninger i minuttet.

Rolig musik, dæmpet belysning, et varmt bad og andre afstressende aktiviteter er også med til at skabe balance imellem den opbyggende og nedbrydende del af nervesystemet.

Ved på denne måde at hjælpe kroppen i en større fysisk balance, vil du igen blive i stand til at kunne udføre mere fysisk krævende aktiviteter, uden at det får en negativ indvirkning på kroppen. De fysisk krævende aktiviteter er stadigvæk vigtige for din sundhed samt forebyggelse af diverse sygdomme.

Det skæve tårn i Pisa
Nu vender vi blikket mod det skæve tårn i Pisa og din kropsholdning – hvad har det nu med hinanden at gøre? Jo, kroppen fungerer sådan, at den reagerer i kædereaktioner. Hvis der er sket en forandring bare et enkelt sted i kroppen, vil denne forplante sig, således det påvirker ovenfor og nedenfor. Præcis som det skæve tårn i Pisa, hvor man må formode, at fundamentet er skævt, således står hele tårnet skævt. Det handler om at skabe den rette mekanik i kroppens mange led.

Prøv denne lille øvelse:
Sæt dig på en stol, og indtag den dårlige holdning ved at falde sammen i ryggen. Bliv siddende og ræk opefter med den ene arm. Mærk hvor langt du kan række, og hvordan det føles i skulderen. Bliv stadig siddende og drej nu hovedet til den ene side. Mærk hvordan det føles i nakken, og hvor langt du kan se til siden. Ret dig så op i den gode holdning, og gør præcis de samme ting. Føles det anderledes? Hvor langt kan du række og se? Øvelsen giver dig et par eksempler på, hvordan kroppen fungerer i dårlig kontra god holdning. Du skulle gerne opleve at, når du er i den gode holdning, så har du større bevægelighed i både nakke og skuldre, og det føles langt mere behageligt.

Når kropsholdningen er forandret, vil musklerne helt af sig selv ændre sin udgangslængde – nogle muskler bliver korte og andre lange – nogle muskler bliver stærke og andre svage. Det resulterer i, at nogle muskler altid er på overarbejde, hvilket giver myoser og mange andre fysiske skavanker.

Det er faktisk sådan, at allerede efter 20 minutter i samme stilling, vil muskler og bindevæv tilpasse sig og tage form efter den stilling. Det er derfor ualmindeligt vigtigt, at vi skifter arbejdsstillinger så ofte som muligt i løbet af dagen. Og kroppen er skabt til at være i alle stillinger, bare ikke i for lang tid ad gangen. Også blodcirkulationen går i stå, når der mangler bevægelse. Blodcirkulationen er en vigtig del af at skabe et godt miljø for kroppens celler, herunder muskler og bindevæv.

Træn intelligent
At træne intelligent handler grundlæggende om at få tunet kommunikationssystemet, så vores bevægelser bliver optimeret – og det handler om at få skabt en bedre balance imellem musklerne. Nøgleordene for dette er træning med krav til din balance samt træning, der tillader kroppens naturlige bevægelsesmønstre. Med krav til balance, vækker du kroppens svage muskler, og lærer dem at arbejde igen. Du bør træne så funktionelt som muligt, hvor du styrkes til hverdag og job, samtidig med du kommer i bedre form og bliver smukkere at se på.

I dag går rigtig mange danskere i fitnesscenter – men det er desværre ikke al træning i et fitnesscenter, der er lige intelligent. Den traditionelle træning i styrketræningsmaskiner sætter kroppen i en meget unaturlig situation. Mange af disse maskiner træner kroppen i fastlåste bevægelser, som ikke er de mest naturlige – og samtidig stilles der meget lidt krav til balancen. Du kan sagtens træne meget mere intelligent i et fitnesscenter ved at benytte fx kabeltræk, vægte, bolde og andre små redskaber.

Bed derfor altid din træner om et program, som stiller krav til den intelligente krop, og ikke et program der gør kroppen mindre intelligent, end den i virkeligheden er.

Den intelligente arbejdsplads
En kropslig intelligent arbejdsplads kræver først og fremmest ledere, som viser vejen. Det fungerer ligesom i familien – hvis forældre er fysisk aktive, er der langt større sandsynlighed for, at børnene også er eller bliver det. Sådan fungerer det også på arbejdspladsen, men samtidig må den enkelte også mindes om, at vi er vores egen leder hver eneste dag. Vi kan ikke gå og vente på at verden forandrer sig omkring os, vi må selv opsøge forandringen. Det nytter altså ikke at give arbejdsgiveren eller kollegerne skylden for, at vi ikke får taget os sammen til at komme i gang.

For at lykkes med en mere intelligent arbejdsplads gælder det altså om, at både ledere og ansatte tager ansvar og er motiverede. Motivation spiller en stor rolle. Netop derfor er der ikke nogle endegyldige løsninger på, hvordan billedet af en sundere arbejdsplads skal se ud. Mennesker og arbejdspladser er forskellige – derfor skal der søges efter individuelle.

Rent praktisk bør den fysiske arbejdsplads stimulere kroppen, så den får brugt sin intelligens.
Herunder nogle eksempler:
* Placer printeren i et andet lokale.
* Suppler den traditionelle stol med bevægelige siddepuder og store bolde.
* Varier underlaget med balancepuder eller nye ergonomiske måtter.
* Og, brug hæve sænke bordet!

Se udvalget af siddepuder og andre ergonomiske redskaber

Tænk utraditionelt og bryd vanerne – herunder er nogle ideer:
* Hold møde med en gåtur – det er skønt.
* Ingen sukkervand til møder – vand er fantastisk.
* Kage og slik er kun om fredagen – som med børn.
* Lav indbyrdes konkurrencer med fx skridttæller, antal km. på cykel osv.
* Gå til kollegaen for at give en besked frem for at sende en e-mail.
* Arranger holdtræning i mødelokalet efter arbejdstid – det er meget lettere at få klaret træningen med kollegerne lige efter arbejde.
* Lav fx løbe eller gå grupper, der mødes og går tur ½ time før arbejdsstart – aftaler med andre virker ofte bedre end aftaler med sig selv.
* Arranger events og foredrag som sætter fokus og skub i motivationen – det virker faktisk.

Massage på arbejdspladsen?
Flere og flere arbejdspladser tilbyder massageordninger – men hvor intelligent er det i virkeligheden at bruge massage som personalegode? Set ud fra et velvære synspunkt er det en rigtig god ide med massage – det er der ingen tvivl om – massage er jo skønt. Og massage er et effektivt redskab til at aktivere det omtalte beroligende nervesystem, som er en vigtig del af indsatsen overfor stress.

Ser vi på massagen som redskab til afhjælpning af fysiske skavanker, så er massage symptombehandling. Det vil sige, massagen hjælper her og nu, men efter ganske kort tid kommer problemerne igen. Det er det typiske billede, hvis der ikke samtidig sættes ind overfor roden til det opståede problem. Det er ofte uintelligent brug af kroppen i hverdagen, der giver de fysiske skavanker. Ændres denne situation ikke, vil det være nødvendigt med massage meget tit. Det er groft sagt ligesom at spise en pille, der behandler symptomet men ikke årsagen.

Fremtiden viser vejen
Der er mange spørgsmål som fremtidens sunde arbejdsplads må besvare. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at fremtiden kræver mere og mere fokus på den intelligente arbejdsplads. Mange spørgsmål vil dukke op til debat – herunder nogle eksempler, som vi møder i dag:
* Skal sunde medarbejdere belønnes?
* Skal usunde medarbejdere have betalt træning eller evt. påkrævet behanding?
* Skal motion betales af arbejdsgiveren – og kan det foregå i arbejdstiden?
* Skal arbejdsgiveren stille krav om motion?

Fra tanke til handling
Vi beslutter os for mange ting i løbet af en dag, men desværre må vi erkende, at kun ganske få af disse bliver ført ud i livet – sådan er virkeligheden. I forhold til den sunde og intelligente arbejdsplads er vi nødt til at minde os selv om denne linje, som kræver ”action” for at skulle lykkes:
Tanke => beslutning => handling!

Små skridt tæller!
Glem ikke, at de små skridt tæller. En lille forandring kan være nøglen til større forandringer. Og et lille skridt hver dag gør en forskel over den lange bane. For din egen skyld – gør en lille ting i dag!
Se ØVELSER til kroppen på job.

Af Lotte Paarup

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa