Flaskehalsproblem giver mangel på speciallæger

Både Danmark og Andalusien oplever rekordhøj søgning til de videregående uddannelser med en stigning på henholdsvis 10 og 12,64% i forhold til sidste år. Der er altså håb forude med hensyn til den fremtidige arbejdsstyrke. Men nogle sektorer har ikke råd til at vente på, at krisen passerer fobi. Dette gælder bl.a. for sundhedssektoren, hvor begge lande for øjeblikket har dystre udsigter til en voksende lægemangel. La Danesa har målt temperaturen på lægesituationen i Danmark og Málaga.

Øget interesse for lægeerhvervet
Over 23.000 unge danskere kan i år begynde på en universitetsuddannelse. Knap 8.000 har fået afslag, hvilket giver en samlet søgning på 31.000. I sammenligning har Andalusien modtaget 66.357 ansøgninger. Der udbydes 50.951 pladser, hvilket udgør en svag stigning på 434 flere pladser i forhold til sidste år. Begge steder viser de unge en øget interesse for blandt andet læge- og sygeplejeuddannelserne. I Danmark er interessen koncentreret om sygepleje- og SOSU-uddannelserne. Og i Málaga ville 14% af de unge vælge en karriere inden for medicin, hvis de selv kunne bestemme. Karaktergennemsnittet for at komme ind på lægestudiet i Málaga ligger højt med et adgangskrav på 12,225 på 14-skalaen.

Ingen panik hos unge danskere
Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Laust Joen Jakobsen forklarer den øgede interesse med en ny prioritering af samfundsværdier, som er betinget af den herskende lavkonjunktur. Med andre ord mener han, at krisen fordrer en holdningsændring blandt unge danskere, som i højere grad vægter omsorg og næstekærlighed

Rapporten Ingen panik hos unge trods krise, fastslår at danske unge er optimistiske med hensyn til deres fremtidige jobmuligheder. 92% er imidlertid villige til at gå på kompromis med deres ønsker og ambitioner for at få et job efter endt uddannelse. Halvdelen af de studerende regner dog med, at drømmejobbet nok skal komme, og at der er lysere tider i sigte. Mette Lundstad Nielsen, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Studieorganisation (PLS) påpeger, at selvom et job i det offentlige tit bliver betragtet som en sikker stilling, så er det ikke dér, motivationen ligger, når unge danskere i dag vælger uddannelse.

Hverken-eller-generationen til bøgerne
Unge danskere er generelt mere optimistiske med hensyn til deres fremtidige jobudsigter end unge i Sydspanien, hvilket hænger sammen med en markant højere arbejdsløshed i dette område. Andalusiske økonomer forventer, at arbejdsløsheden runder 28% ved udgangen af 2010, hvilket svarer til 1,2 mio. arbejdsløse. Med disse udsigter har de unge andalusiere mellem 18 og 24 år fået tilnavnet hverken-eller-generationen (generación ni-ni), da de hverken får sig en uddannelse eller et arbejde. Den rekordhøje søgning på universiteterne i Andalusien modbeviser imidlertid denne tendens, og vidner om en vilje blandt de unge til at vende den negative udvikling. Ifølge en undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Círculo Formación, vælger 61% af de unge i Málaga uddannelse på grundlag af fremtidige jobudsigter, mens 59% vælger studieretning med hjertet.

Mangel på speciallæger i Danmark og Málaga
Inden udgangen af år 2025, er 35% af Andalusiens læger gået på pension, hvilket vil betyde et underskud på 6.000 læger. Junta de Andalucía har derfor iværksat initiativer som at give læger mulighed for at gå på pension, når de fylder 70, og øge optagelseskvotienten med 25% på medicinstudiet. Men ifølge homøopatisk læge igennem 21 år, Dr. Margarita Souviron, skulle man hellere sikre de nyuddannede læger en plads på arbejdsmarkedet.

“Jeg mener, at der bør sættes ind tre steder; man bør udvide antallet af studiepladser på medicinfakulteterne og på specialeoverbygningen MIR (Médicos Internos Residentes) samt pladserne på hospitaler, sundhedscentre og lægevagter”, siger hun til La Danesa.

Dr. Margarita Souviron på sin praksis med en patient

Også i Danmark forsøger man at kompensere for lægemanglen ved at øge antallet af universitetspladser. La Danesa har talt med læge ved Bornholms Hospital, Dr. Andreas Nordholm, som mener, at dette blot forværrer det aktuelle flaksehalsproblem ved uddannelsen af læger i Danmark:
”Man har netop givet licens til, at Aalborg Universitet også kan uddanne læger. Men problemet er, at vi ikke mangler nyuddannede læger, men derimod uddannelsesstillinger til at blive speciallæger. Der opstår således et flaskehalsproblem – man uddanner flere end rigeligt af læger, men de kan ikke komme videre i systemet.” pointerer dr. Andreas Nordholm og tilføjer:
“Og det inkluderer de almen praktiserende læger, som også er speciallæger”.

For et par år siden indførte den danske regering den såkaldte "4 års regel", som betyder, at man skal være igang med sin speciallægeuddannelse senest fire år efter endt uddannelse. Reglen har skabt stor debat i lægeverdenen, Dr. Andreas Nordholm fortæller:

“4-års reglen er meget upopulær blandt lægerne, da man forsøger, ved trusler, at skynde lægerne til at komme igang med speciallægeuddannelsen – ellers bliver man ikke speciallæge i Danmark. Igen er problemet dog, at uddannelsesstillingerne til speciallæge er for få".
Det samme gør sig gældende i Málaga, hvor der ifølge Dr. Margarita Souviron længe har været en skæv balance mellem uddannelsen af læger og deres senere karriere på arbejsmarkedet.

”Der er ikke nok pladser på MIR, så mange lægestuderende specialiserer sig i for eksempel Portugal eller England. Samtidig er der mangel på specialister på hospitalerne, som i stedet må ansætte udenlandske læger fra Sydamerika eller Østeuropa”, forklarer hun.

Hun indrømmer at der på nuværende tidspunkt allerede kan spores en vis mangel på specialiserede læger, men dette er ikke det samme som at sige, at der i Andalusien er en generel mangel på læger.

Dr. Andreas Nordholm deler dette synspunkt:

“Vi har speciallægemangel i Danmark, ikke lægemangel. Læger har vi efter min mening flere end rigeligt af…. En nyuddannet læge kan ikke erstatte en praktiserende læge”, siger han.