Historiske bygninger: Málagas Alcazaba

Spaniens bedst bevarede alcazaba er det i Málaga. Det oprindelige fæstningsværk blev opført af fønikerne, efter dem murede også romerne på det, nogle hundreder år senere byggede maurerne mure, tårne og palads, som igen blev restaureret under det katolske kongepar, og selv Napoleons tropper flyttede rundt på møblementet. Gennem de cirka 2.000 år skabtes således den store og virkelig meget spændende fæstning, der i dag breder sig over bakken mellem det romerske teater og det højere liggende fæstningsanlæg, Gibralfaro.

Málaga viser sig fra sin mest interessante, og også velholdte side, ved Plaza de la Aduana, mellem Plaza de la Merced og rådhuset, hvor man i dag finder indgangen til fæstningen, kaldet Alcazaba. Ordet kommer fra al-qasbah, der er det arabiske ord for fæstning.
Man går ind gennem Puerta del Cristo (Kristus’ dør), hvor man først kommer til en reception, hvor entreen betales, og hvor man kan se en skabelon af fæstningen, som giver et godt, første overblik over det egentlig ret store område.
Navnet på døren skyldes, at det var her, den første messe blev afholdt, efter det katolske kongepar havde genindtaget Málaga. Men det var selvfølgelig først lang tid senere.

En fæstning udvides
Inden da havde maurerne som bekendt krydset Gibraltar-strædet. Samme år, 711, indtog man byen, som dengang blev kaldt Malaca. Arkæologer mener, at det dog først var mellem 1057 og 1063, at det nordafrikanske folkefærd for alvor begyndte at udvide fæstningen. Måske følte man sig truet, måske var det for samtidig at kunne bygge et palads, hvor byens guvernør kunne beskyttes.
Det skulle have været den daværende konge af Granada, Badis Ben Habús, der beordrede arbejdet sat i gang. Hertil omdannedes det nærliggende romerske teater til et stenbrud, søjler og kapitæler blev brugt til selve bygningen, marmor og statuer til udsmykning.

Bymure og skydehuller, fangehul og palads
Der er tale om to bymure; en ydre og en indre. Tidligere var her også en tredje mur, der forbandt fæstningen med byens volde, men den findes ikke mere, så fred være med den.
Ellers kan man gå rundt mellem de to mure og ligesom hævet et stykke over Málaga. Bag den yderste og også laveste mur er der haver med palmer og bourgainvillaer, gårdhaver med fontæner og der er en lille kanal, hvor frisk vand risler igennem, og dermed skabes en smule afkøling. Man går gennem en smuk labyrint af stier, hvoraf nogle vender omkring 180 grader, hvilket var for at forvirre angribende styrker, og de følger bakkens naturlige topografi. Med andre ord er det op ad bakke, ned ad trappe det meste af turen rundt.
På vejen kommer man desuden forbi området ved Puerta de los Arcos og Torre del Tinel, hvor arkæologer regner med, at tilfangetagne kristne blev lukket inde i et fangehul om natten, mens de selvfølgelig arbejdede om dagen, og man ser andre kuriositeter som det romerske badekar i marmor, en relief af et vildsvin og en enorm fod, som romerne også efterlod sig.
Midt i fæstningen, bag den indre og højeste bymur, ligger paladset, der består af flere rum, korridorer og patioer samt en helt lille bydel med bittesmå boliger, der ligger gemt bag paladset. Det huser i dag et museum, hvor der er udstillet keramik og værktøjer, hvoraf nogle er fundet i fæstningsværket, andre er faktisk nutidige, altså mage til dem, man kan købe på dagens markeder.

Kristne tropper genindtager Málaga
Århundrederne gik, og indtil 1487 regerede skiftende mauriske dynastier Sydspanien. Da vender det katolske kongepar, Isabel og Fernando, efter at have indtaget El Zagal i Vélez, blikket mod Málaga, og efter flere måneders belejring kunne de den 19. august endelig indtage byen. Hermed var den mauriske okkupation overstået, men det var byggeriet på Alcazaba dog ikke.
Tårne og mure er blevet helt eller delvist genopbyggede efter den kristne generobring, ligesom franske tropper i 1814 og 1815 byggede til.
I dårlige tider i det forrige og begyndelsen af det sidste århundrede benyttede byens indbyggere sig af de mange byggematerialer fæstningen bestod af, således var det lille kvarter La Coracha bygget op ad muren. Husene her blev revet ned så sent som i 1990’erne.
Med de mange byggestile, en god indsats fra myndighederne, der senest i 1990’erne igen i 2009 har restaureret området, fremstår fæstningen i dag som et unikt bygningsværk, i et skønt virvar af byggestile, materialer og udsmykning, der klamrer sig op ad bakken, op over Málaga til Gibralfaro.
I tidligere tider kunne man gå ad en vej mellem de to fæstninger, men den er lukket, så man må uden for murene og op ad Paseo Juan Temboury, som er den vej, vi tager næste gang.

Andre Historiske Bygninger
Vi lader i denne serie Málagas bygninger fortælle historien. I juli-udgaven startede vi i god, kronologisk orden på det romerske teater.

Læs om teatret og andre spændende steder på her på www.ladanesa.com.

Praktisk info
Her ses indgangen til fæstningen, bemærk den romerske sølje.
Her er åbent hver dag bortset fra mandage.
Sommer: 09.30 – 20:00, vinter: 08.30-19.00.
Adresse: Plaza de la Aduana.
Elevator: Fra Calle Guillén Sotelo (bag rådhuset).
Entré: 2,10 euro, inklusive Gibralfaro 3,5 euro.