Vi skal prale af det, vi er gode til

Jette Søe kom den 1. maj til Spanien fra en stilling som sundhedschef i Frederikssund Kommune med 900 medarbejdere under sig. Nu leder hun de 60 ansatte på det danske genoptræningscenter Montebello i Benalmádena. Vi har mødt Jette Søe til snak om dét at flytte til udlandet, den gode leder, kvinder og karriereposter samt ambitionerne med den nye arbejdsplads.

Jette Søe henter mig i receptionen og fører mig ned til sit kontor. Da hun ser mit kamera, lader hun flygtigt en hånd løbe igennem sit korte hår og udbryder: ”Godt at jeg lige er blevet klippet. Jeg fandt en spansk frisør her i byen, der kun tog otte euro”. Hun har stadig ikke fået sin bil herned, så indtil videre har hun måttet gå på opdagelse i lokalområdet omkring Benalmádena Pueblo. Til at begynde med står den på lejet bolig, men Jette kender sin mand godt nok til at vide, at han helst vil eje. Så sandsynligheden for, at de ender med at købe noget, når de har fået sommerhuset i Frankrig solgt, er stor. ”Han er oprindeligt uddannet håndværker, og han elsker at arbejde med sine hænder, så han skal nok få tiden til at gå i et nyerhvervet hus”, siger Jette om sin mand, der lige er fratrådt sin chefstilling i Arbejdsstyrelsen.

Au-pair i Lissabon
Det kan være en stor mundfuld at flytte til et nyt land, men Jette Søe virker som om, hun tager det hele meget afslappet. Da hun var ung, arbejdede hun et år i Lissabon som au-pair, inden hun startede på sygeplejestudiet. Her lærte hun at begå sig på portugisisk; noget der uden tvivl vil hjælpe hende godt i gang med det spanske. ”Jeg vil gerne lære spansk, og vil helt sikkert starte på undervisning, når vi er kommet på plads. Jeg synes, det er vigtigt at kunne klare sig blandt de lokale, og også blandt det spanske personale på Montebello. Jeg glæder mig meget til at udforske Andalusien og opleve den kultur, som regionen byder på”, fortæller Jette Søe, der faktisk ikke kendte ret meget til hverken Costa del Sol eller Montebello, da hun sendte sin ansøgning af sted. Et par af hendes kolleger i Frederikssund Kommune gav hende et tip om stillingen, og da hendes mand var med på ideen, var beslutningen let at tage.

Ingen skjult dagsorden
Selvom Jette Søe kun har haft sit job i tre måneder, har hun allerede sat en del i værk. Og hun er blevet rigtig godt modtaget. ”Det mest overraskende har helt klart været medarbejderne”, fortæller hun. ”De har været så positive og imødekommende”. Den varme modtagelse hænger sandsynligvis sammen med den måde, Jette Søe har valgt at starte samarbejdet på. ”Mit mål har været at lære de ansatte at kende på en personlig måde. Jeg har derfor indkaldt alle til en samtale hos mig, og helt bevidst startede jeg med spanierne. Her spurgte jeg hver enkelt, hvor længe de havde været her, hvad de kunne lide ved deres arbejde, om der var plads til forbedringer og om de havde et godt råd til mig. Jeg brugte vores to tosprogede receptionister som tolke. Mange af de spanske medarbejdere var meget nervøse, for de er slet ikke vant til den slags samtaler. De troede, der var en skjult dagsorden, såsom at de skulle gå ned i løn eller fyres. Men lidt efter lidt blødte de op, og vi fik en fornuftig snak. Generelt tror jeg, at medarbejderne, også de danske, har været glade for, at jeg har villet lytte til dem og vist dem tillid”.
Det er dog ikke kun personalepolitikken, Jette Søe har planer om at ændre. Hun vil også gøre en indsats for at forbedre Montebellos image udadtil. For det viser sig faktisk, at stedet kan fremvise rigtig gode resultater indenfor genoptræning. Man har bare været dårlige til at skilte med det. ”Vi skal til at prale af det, vi er gode til. Jeg har planer om, at vi skal publicere vores resultater i tidsskrifter jævnligt, så alle har mulighed for at se, hvor dygtige vi er”.

Den gode leder
Med 22 års erfaring som leder, er det nærliggende at stille hende spørgsmålet om, hvad en god leder er. ”Det er en person, der evner at lytte til og respektere sine kolleger. Og så er det vigtigt at forsøge at være så retfærdig som muligt. Jeg tager ingen særhensyn og er ikke veninde med nogle af mine ansatte. Jeg vil ikke have, at mine personlige forhold kan så tvivl om min objektivitet, for det kan hurtigt skabe splid. Derudover opfatter jeg mine medarbejdere som hele mennesker, der ikke kun er en arbejdskraft, men også har et liv ved siden af, som skal harmonere med arbejdspladsen. Jeg gør meget ud af at vise medarbejderne tillid, så de kan få lov til at udfolde sig. Jeg plejer at sige, at jeg sætter rammerne, og så lader jeg det være op til medarbejderne at udfylde dem. Kontrol har aldrig været mig, for jeg har erfaret, at medarbejderne faktisk arbejder bedst med ansvar og tillid”, forklarer Jette Søe. Hun ved, at hun er inde på noget af det rigtige, for hun plejer at få at vide, at hun er en god leder. Der er ingen tvivl om, at Jette Søe tager sit nye job seriøst, selvom det ikke længere indebærer et budgetansvar på 500 millioner kr. Hun skulle i sit tidligere job finde 18 millioner kr. i besparelser for 2011, men det var ikke noget, der gav hende søvnløse nætter, for hun havde fra sin tid i SAS lært, at det ikke nødvendigvis er negativt at skære ned, da det også kan føre nye og forbedrede arbejdsgange med sig. Det er da også den indstilling, hun har til de sparerunder, der rammer Montebello. Budgettet ligger her på omkring 35 millioner kr. og besparelseskravet for 2010 er 800.000 kr. En af måderne, hvorpå en del af de besparelser kan indhentes, er f.eks. ved ikke at ansætte en ny medarbejder, når der er en der går på pension. ”Som udgangspunkt er det bedre ikke at genbesætte en stilling, frem for at skulle ud og fyre medarbejdere. På nogle områder er vi overnormerede i forhold til optællinger fra Danmark og her vil det være oplagt at se på en evt. reduktion ved afgang til pension”, siger hun.

Kvinderne skal tro på sig selv
På spørgsmålet om der er forskel på mandlige og kvindelige ledere svarer hun tøvende: ”Ja, det tror jeg faktisk. Jeg har oplevet, at mange mænd i min branche er hurtige til at søge lederjobs, også selvom de rent faktisk ikke er kvalificerede. Men de kan alligevel ende med at få jobbet, fordi de er mænd. Jeg har erfaret flere gange, at mændene ikke tager deres job seriøst. Det er selvfølgelig ikke altid sådan, men jeg tror, at kvinder skal anstrenge sig mere for at blive betragtet som gode ledere”, forklarer Jette, der i 2008 medvirkede i en bog om kvindelige ledere i det kommunale system i Danmark. Men hvad kræver det af kvinden at nå til tops og hvordan får vi flere kvinder i ledelse, spørger jeg hende.
”Jeg tror faktisk, at kønskvotering er en af vejene frem. Og da man ofte hører undskyldningen om, at kvinder ikke skal vælges på grund af deres køn, men fordi de er dygtige, så lad mig gøre det klart, at det er kønskvotering blandt lige kvalificerede ansøgere. Det er jeg slet ikke bekymret for. De fleste kvinder er faktisk dygtigere og bedre ledere end mændene, men har netværket, og ”the old boys club” imod sig på vejen til karrierens højdepunkt. Og så skal kvinderne tro på sig selv. Det er desværre meget sandt, at når der er et stillingsopslag, så begynder kvinderne at se på, hvor meget de endnu ikke behersker til 100%, mens mændene tager det den anden vej og fokuserer på, at de da kan de 40% og så kommer resten nok. Og som det sidste skal kvinden have valgt den rigtige mand, hvilket jeg mener er altafgørende. Jeg har desværre set utroligt dygtige ledere, der har måttet holde op igen, fordi der ikke var 100% støtte fra manden til projektet. Det være sig på det psykiske plan primært, men bestemt også i forhold til reel deling af opgaverne i hjemmet, med børn m.m.”

Alle har et valg
Har du slet ingen svage sider?, bliver jeg nødt til at spørge til sidst.
”Jo, det har jeg da”, svarer hun. ”Min største svaghed er utålmodighed, jeg kan være for hurtig, og skal så huske at få alle med. Min anden store svaghed er, at jeg simpelthen ikke forstår de mennesker, der gør sig selv til ofre. Dem, der mener, at alt der overgår dem, er andres skyld. Jeg mener, at vi alle har et valg i enhver situation og dét ikke at vælge, og dermed se sig selv som offer, er jo også et valg. Men det er et valg, jeg ikke forstår, og derfor kan have svært ved at håndtere hos andre mennesker”, siger Jette Søe. Selvom hun virker som et meget organiseret menneske, der har kontrol over alt, bedyrer hun, at hun faktisk er god til at geare ned og holde ferie. ”Så læser jeg et hav af bøger, går lange ture og slapper af. Golf har vi prøvet, men det er ikke lige os”. Hvordan hun får opbygget et nyt netværk i Spanien, er af mindre betydning for hende. Faktisk er hun efter eget udsagn ikke et særligt socialt menneske, og hun og manden efterlader da også kun en lille omgangskreds i Danmark. ”Men jeg vil da være åben over at være med i en af de netværksgrupper, der findes i området for erhvervsaktive”, tilføjer Jette Søe på vej ud mod vores fotosession i Montebellos smukke have.

Min arbejdsdag på Montebello:
Den starter ca. kl. 7.00. Her gennemgår jeg mails, ser på hvad dagen bringer af aftaler og finpudser forberedelserne til møderne, såfremt der er sådanne. Ikke hver morgen, men så ofte som muligt, er jeg lige oppe i receptionen og hilse på nattevagterne. Så deltager jeg i morgenkonference 8.45-9.00, hvor der gives beskeder til terapien, sygeplejen og lægen imellem, på den måde har jeg en god fornemmelse af, hvad der er hændt med patienterne. Alt efter hvor mange møder jeg har, prøver jeg at komme rundt på området to-tre gange i ugen, men det lykkes ikke altid. Hver tirsdag har jeg mødetid med patienterne i receptionen en times tid. Her er masser af gode råd til driften af stedet og gode samtaler med patienterne om deres forløb. Udover konkrete møder er der gerne en del oplæg, jeg skal lave til eks. ledermøderne, så normalt går jeg hjem ved 18-tiden.

Blå bog:
Navn: Jette Søe
Uddannelse/Karriere: Uddannet sygeplejerske i 1980 i Esbjerg, været formand for Dansk Sygeplejeråd, har taget en Master i Public Policy, været chef for arbejdsmiljø og arbejdsmedicinsk enhed i SAS, ansat som sundhedschef i Frederikssund Kommune og pr. 1. maj i år leder af Montebello.
Civilstatus: Gift med Jan Saron. Ingen børn.
Yndlingsbog: Nelson Mandela ”Vejen til Frihed”

Montebello:
Dansk genoptræningscenter etableret i 1974, beliggende i Benalmádena Pueblo med udsigt over Middelhavet. Det er en afdeling under Frederikssund Hospital og hører til Region Hovedstaden, men modtager patienter fra hele landet på grund af ordningen med frit sygehusvalg. Plads til 99 patienter. Hver lørdag ankommer 33 patienter for tre uger ad gangen. Stedet har 60 ansatte hvoraf halvdelen er spaniere. Blandt det danske personale tæller 13 fysioterapeuter, 12 sygeplejersker og en leder.