Når familien rejser ud

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

alt

Danske virksomheder har i stigende grad fokus på, hvor dyrt det kan blive, hvis en udstationering går galt – og familien må rejse hjem igen. Undersøgelser viser, at 40% af de udstationeringer, der afbrydes i utide, skyldes, at familien ikke trives.

Stadig flere danske virksomheder satser på at forberede hele familien på den udstationering, der ligger foran dem. Samtidig bliver den forberedelse og opfølgning på udstationeringen, virksomhederne tilbyder den udstationerede familie, et af de parametre, virksomhederne konkurrerer på, når de i fremtiden skal rekruttere de dygtigste medarbejdere.
Den typisk udstationerede medarbejder er i dag en mand mellem 30 og 39 år, som er gift og har familien med, når han bliver tilbudt en udepost. Han er typisk blevet udvalgt på grund af sine kvalifikationer og hidtidige karriereforløb.
Forholdene omkring medarbejderens familie i forbindelse med en udstationering spiller imidlertid stadig ikke den store rolle. Men der er ingen tvivl om, at virksomhederne ser medarbejdernes medfølgende familie som et af de kerneområder, man i fremtiden må arbejde mere med i forbindelse med en udstationering. Og det handler blandt andet om resultatet på bundlinjen: En tommelfingerregel siger, at en udstationering koster omkring 1 million – og de penge forsvinder i et sort hul, hvis familien må rejse hjem før tid. Kan man afværge bare én hjemsendelse, er der penge sparet.

Et af de spørgsmål, der skal overvejes, når en medarbejder skal rejse ud, er partnerens udviklingsmuligheder på udeposten. Inden parret rejser ud, har de måske begge haft fuld gang i karrieren – men når den ene bliver udstationeret, sættes den andens karriere ofte på standby. Og den proces kan være grobund for store frustrationer, hvis parret ikke på forhånd har gjort sig nogle tanker om, hvordan de vil håndtere familiens nye vilkår.

I mejerigiganten Arla Foods er det HR-konsulent Hanne Bak samt en kollega, der forbereder medarbejderne på at rejse ud. Og her er det fast procedure, at man både tager en snak med medarbejderen og den medfølgende ægtefælle.
“Vi afholder et møde af et par timers varighed, hvor vi taler med begge parter om praktiske ting i forhold til udstationeringen, og lidt om hvad de vil have ud af udstationeringen. For os er det især vigtigt at synliggøre, at den fritid og tid til familien, som de regner med at få, ikke nødvendigvis svarer til virkeligheden. Realiteten er jo, at den udstationerede arbejder rigtig meget, mens partneren ofte får det primære ansvar for familien,” siger Hanne Bak, der i Arla har oplevet, at familier er vendt hjem før tid.
“Vi har erfaret, at den medfølgende ægtefælles trivsel er afgørende for, om udstationeringen bliver en succes. Derfor taler vi altid med den medfølgende ægtefælle om, hvad han eller hun gerne vil have ud af udstationeringsforløbet,” siger Hanne Bak, der peger på videreuddannelse og frivilligt arbejde som nogle af de værktøjer, de medfølgende ægtefæller kan bruge til at videreudvikle deres kompetencer.

Først og fremmest er det vigtigt, at familien afstemmer deres forventninger med virkeligheden. For hvad der ved første øjekast ser ud som en drømmetilværelse, hvor man som medfølgende ægtefælle tager et pusterum i en anderledes og spændende kultur, opleves mange gange helt anderledes, når man først sidder der. En udstationering kan være et kulturchok og en hård belastning for en familie, der ikke er mentalt forberedt på omvæltningerne.

Der er i dag stor forskel på, hvordan danske virksomheder forbereder medarbejderne og deres familier på at rejse ud. Samtaler med begge parter, sprogkurser, kulturkurser eller betalte besøgsrejser for hele familien er de mest gængse tilbud. Jo bedre en medarbejder er klædt på hjemmefra til at tackle en udstationering, jo bedre fungerer han/hun på udeposten.
ArlaFoods er en af de virksomheder, der gør relativt meget ud af at forberede medarbejderne og deres familier på de udfordringer, en udstationering medfører. Forklaringen er ganske enkel: Medarbejderne yder en bedre indsats for virksomheden, hvis de ikke har problemer på hjemmefronten.
Arla Foods tilbyder besøgsrejser og adgang til et internationalt netværk for medfølgende ægtefæller – og satser i fremtiden på yderligere at tilbyde kulturkurser, der skal ruste hele familien til den nye tilværelse.
Arla har cirka 120 udstationerede, hvoraf størstedelen er long-terms, med ca. 3 års varighed i 25 lande. Primært danskere – og hovedsagligt familier.
“Vi tror det kan være sværere for singler at være ude. Som familie får du noget netværk forærende, især hvis der er børn,” siger Hanne Bak, Arla Foods

Det er også Flemming Grønnegaards erfaring. Siden 2004 har han været udstationeret i Kina med familien: hustruen Pia og parrets to drenge på 8 og 11 år. I dag leder han APM Terminals, Crane & engineering Services i Shanghai, og familien har fuldstændig fod på den kinesiske kultur. Men mødet med Kina og tilværelsen som udstationeret familie føltes i 2004 som at blive kastet ud på dybt vand.
“Hverken jeg eller min familie var til samtale, inden vi tog afsted. Der var hverken sprogkurser, besøgsrejser eller kulturforberedende kurser”, siger Flemming Grønnegaard, der dog fra starten fik adgang til et dansk netværk, da familien i første omgang flyttede ind i det boligkompleks, hvor resten af hans daværende danske kolleger boede. Og netværket – også med andre børnefamilier – er afgørende for trivslen i første omgang, når man rejser ud.
Parret havde selv gjort sig en del overvejelser om de omvæltninger, de som familie stod overfor, inden de rejste ud.
“Vi talte meget om, hvordan det ville være for min kone at blive hjemmegående, når hun nu var vant til at have et arbejde. Vi nåede frem til, at fordelene opvejede problemerne: Vi ville få mere tid til børnene, mens de var små, og måske ikke hænge så meget i klokkestrengen som i Danmark, hvor hverdagen er meget bundet.
Det var nu først og fremmest Pia, der fik mere tid med børnene.
“Der er en grund til, at man som udstationeret er forholdsvis godt lønnet. Det er man, fordi forventninger til, hvad man præsterer, er høje. Jeg kommer ofte sent hjem fra arbejde. Til gengæld har Pia hovedansvaret for det, der foregår herhjemme. Den arbejdsfordeling skal man være klar over, inden man rejser ud. For kommer det bag på en, så er det, at det kan gå galt,” fortæller Flemming Grønnegaard, der har set dét ske i sin omgangkreds.

Af Danes Worldwide

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa