Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

I forbindelse med den spanske regerings VIP-liste over personer, der er i risikogrupperne og derfor skal vaccineres, så melder en lang række andre grupper sig nu ind i kampen for vaccine. Taxachauffører, lærere, piloter og skraldemænd er nogle af dem, der vil have del i vaccinationspuljen. De spanske sundhedsmyndigheder fastholder dog stadig deres oprindelige liste over risikogrupper. EU´s sundhedsudvalg har anbefalet, at man går i gang med at vaccinere personer ældre end 6 måneder, der lider af kroniske sygdomme, gravide og endelig dem, der arbejder i sundhedssektoren. EU oplyser, at der er tale om en prioriteringsvaccine over for disse grupper, og at det derefter er op til hvert land at vaccinere efter behov. De spanske sundhedsmyndigheder har købt vacciner hjem til 30% af befolkningen og har derudover et lager af vacciner til yderligere 10%.
Tilbage til de grupper, som også vil have del i vaccinen. I Spanien findes 75.000 taxichauffører og de mener selv, at de er i en risikogruppe eftersom de sidder tæt på mange forskellige mennesker hver dag. En anden gruppe, der også vil have vaccine, er skraldemænd, og endelig er der sammenslutningen af piloter i Spanien, som også har krævet vaccination. Piloterne begrunder det med, at der i fly er et ventilationssystem, der cirkulerer den samme luft rundt i flyet, og derfor er der en stor risiko for, at en evt. smitte kan brede sig til alle ombord.
Det tyder altså på, mange ikke stiller sig tilfredse med den liste af VIPs, som den spanske regering har udarbejdet. Det er for længst blevet slået fast, at er man ikke i risikogrupperne, så vil en eventuel smitte kun vise sig som en mild omgang influenza, som højest koster et par dage under dynen. Man kan derfor undre sig over, hvorfor raske mennesker nu melder sig ind i kampen for at få fat i en vaccine, når sygdommen for langt de fleste mennesker er relativ harmløs.

Lina Blanco, der er ansat på redaktionen på La Danesa, er blandt de 30% af Spaniens befolkning, der skal vaccineres. Lina fortæller bl.a.: “Jeg er i en af risikogrupperne, da jeg lider af astma og Crohn´s sygdom. Det er min Seguridad Social-læge selvfølgelig klar over, så ved at rutinebesøg hos ham fik jeg dokumentation for, at jeg vil blive vaccineret”. For at blive vaccineret understreger Lina, at man skal have et bevis for sin sygdom, det vil sige en officiel diagnose fra en læge under Seguridad Social. Samtidig har journalen et identifikationsnummer, som dokumenterer, hvem man er og hvilke evt. sygdomme, man lider af. ”Eftersom hele situationen er ny for alle, har min læge sagt til mig, at jeg skal henvende mig til ham for at blive vaccineret, men det vil ikke være muligt før slutningen af oktober, da man først skal være færdig med at producere og teste vaccinen”, siger Lina og fortsætter: ”Dokumentationen skal medbringes, den dag man skal have vaccinationen. Det er den måde, de spanske myndigheder sikrer sig, at det netop er dem i risikogrupperne, der bliver vaccineret først og ikke personer, der vil vaccineres forebyggende uden at have belæg for det”. Så derfor, kære læsere, husk at have jeres dokumentation i orden, hvis I er berettiget til at få vaccinen.

Af Alex Søgaard Moreno

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa