Vi møder veteranerne… Vibeke Toustrup

Forholdene var små – begejstringen stor. Der var byfest i Fuengirola, og på hovedgaden havde man i fællesskab monteret små barer og spiseboder med bambustag samt arrangeret lidt musik. Der blev danset, skålet og skrålet til sent. Vi er i slutningen af 1970’erne og stemningen var i top – også hos den danske teenagepige Vibeke Toustrup. 

Når festen ebbede ud tog Vibeke elegant turen over markerne for at komme hjem. Hjem var villakvarteret Pueblo Lopez i Fuengirola. Det er det stadig – 49 år derpå. Hele området nord for togstationen var dengang marker. Det er i dag svært at forstå. 

I 1974 kunne den blot ti-årige danske pige heller ikke forstå, hvad hun skulle dér. Hun savnede veninderne og ville hjem til Danmark. Hendes forældre ville derimod nyde deres tidlige otium på den spanske solkyst, og så blev Vibeke nødt til at følge med. Hun tilgav dem et par år senere, for da hun først faldt til, var hun ikke til at få herfra. Eneste undtagelse var de 18 måneder hun boede i Danmark midt i firserne for at tage sin korrespondentuddannelse. ”Da var det en spansk pige, der landene i Kastrup. Men da jeg kom retur, var det en dansk pige, der landene i Málaga. Tiden i Danmark ændrede noget i mig,” forklarer Vibeke Toustrup, som har taget det bedste til sig fra begge verdener – og tiderne. Begge dele har ændret sig gevaldigt.

Savner den spanske peseta

Det er let at blive nostalgisk og huske alt det gode. Vibeke skruer gerne tankerne tilbage – men husker det hele. ”Det var let at få en opholdstilladelse, men næsten umuligt at få en arbejdstilladelse, da jeg skulle på arbejdsmarkedet i 80’erne. Jeg fik mit første job hos en advokat, og kun via hans netværk fik jeg min tilladelse. Ni ud af ti fik ellers afslag. Da var jeg heldig,” erkender hun. Heldig var man også, hvis man kom en tur til Danmark. ”Flybilletterne var ekstremt dyre dengang, og med en spansk lønning var det nærmest umuligt at få sparret sammen til en rejse. Tiden står i stærk kontrast til i dag, hvor folk arbejder her og nærmest rejser, som de har lyst,” mener Vibeke. Lysten på livet fejlede derimod ikke noget gengang – tværtimod. ”Man havde mindre, men var mindst lige så lykkelig som i dag. Tilmed var der mere plads dengang og Fuengirola var charmerende og hyggelig. Vi nød byen – vores by,” husker Vibeke. Hun nød også tre retter god mad med vin på de lokale restauranter for 100 pesetas. Det svarede til fem kroner. Man fik meget for pengene dengang. Det var også dengang de danske banker i stor stil etablerede sig på Costa del Sol for at betjene de soltrængende danskere.

Samme stol i fem banker

Vibeke Toustrup passede forrygende ind i en dansk bank i Spanien. Den stod primært på formuepleje i både Aktiv Banken, Sydbank, BG Bank, Danske Bank og Dexia. Men den stod også på fusioner. ”Jeg sad på samme kontorstol i fem forskellige banker. Både kunderne, produkterne, arbejdet og arbejdspladsen var stort set identisk, ”husker Vibeke med et grin. I 2005 fik hun dog en ny stol. Den står hos Handelsbanken i Nueva Andalucía. Arbejdsopgaverne er også nye. I dag er det primært boligfinansiering, hun arbejder med. Det er hun glad for. Præcis som hun er glad for livet – et liv hun selv har skabt. Vibeke Toustrup mistede nemlig på sørgeligste vis sine forældre allerede sidst i teenageårene. ”Jeg har ægte venner. Det er min familie,” bliver de sidste ord fra Vibeke. Hendes to hunde kan hun heller ikke undvære, og kæresten gennem de sidste otte år får også et par søde ord med på vejen. 

Til sommer fylder hun 60 – og fejrer 50 år i Pueblo Lopez. Det skal fejres.

Vibeke Toustrup elsker store fester og Fuengirolas feria, men danser ikke længere til den lyse morgen. Hun tager heller ikke turen over marker og støvede grusveje i flamencokjole for at komme hjem. Det var dengang. – Dengang både Vibeke og Fuengirola var purunge.