Vi møder veteranerne: Anette Skou

Vi møder hende i hendes atelier i Fuengirola. Men vi kunne lige så godt have mødt hende på kommunen, hos soroptimisterne, i Røde Kors, i den danske klub eller på et hvilket som helst galleri. Anette Skou er blevet pensionist, men en særdeles aktiv pensionist, som ikke bruger for meget tid hjemme. Klokken syv om morgenen er hun i gang. Sådan har hun været siden hun kom for over 50 år siden: i gang med noget.

To lyshårede piger i lårkorte kjoler drøner på deres knallerter ned ad Paseo’en. De vækker opsigt – stor opsigt – for det var et helt uvant syn i det lille fiskerleje Fuengirola i 1971. Der var fortsat fire år til militærdiktatoren Francos død, og kulturskellet mellem et frit, demokratisk, hippiepræget Danmark og et diktatorisk, firkantet og meget religiøst Spanien, var enorm. “Pæne piger gik ikke ud uden ledsager og mine veninder på nonneskolen gik i sorte nederdele til anklerne. Det var trist og konservativt, men jeg trak på smilebåndet, for jeg skulle jo bare hygge mig og ha’ det sjovt her i et års tid,” husker Anette Skou. Hun ventede blot på at fylde 18, så hun kunne komme på kunstakademiet i Århus. Det var i sommeren ’71. Veninden fra dengang er for længst taget retur til Danmark. Anette endte med at blive her.

Den kreative pioner

Nysgerrigheden fik Anette til at falde til. Interessen for kunsten motiverede hende til at åbne byens første galleri, som indtil da var et ukendt forretningsområde på Costa del Sol. Det var her, hun mødte kunstneren José María Córdoba, som hun nogle år senere forelskede sig i. Det er ham, der bl.a. har lavet H.C. Andersen skulpturen i Málaga centrum. Anette kan, som sin mand, også svinge penslen og designe. “Vi er en meget kunstinteresseret familie. Jeg pusler konstant med nye ting og initiativer. Sådan var det også på mit arbejde. Der var ikke to dage, der er ens,” fortæller Anette og tager fat på snakken om stedet hvorfra vi alle kender hende; udlændingekontoret i Mijas. For i 1985 fik Mijas’ daværende borgmester den idé at ansætte en tolk i kommunens administration, som allerede havde mange udenlandske tilflyttere. Valget faldt på Anette, og der gik kun få måneder, inden hun blev udnævnt til leder af det nye udlændingekontor. “Det var et pionerjob, for der var intet lignende i Spanien på det tidspunkt. Der lå masser af udfordringer forude, men det var et ønskejob for en kreativ person, der ville være med til at bygge noget op fra bunden,” beretter Anette om opbygningen af det udlændingekontor og den model, der senere blev kopieret af mange andre kommuner på Costa del Sol. “At være funktionær i en kommune, lyder ikke super spændende, men sådan er det ikke her. Vi havde meget frie hænder til at introducere nye tiltag som for eksempel gastonomiuger, de internationale dage, tolkeservice, sprogundervisning og en arbejdsgruppe, som hjælper udenlandske voldsofre.” Jobbet og tiden må have været spændende. Ellers var Anette Skou aldrig blevet der i 35 år.

Vil noget for andre

På kommunekontoret hjalp hun udlændinge på vej. I dag er det frivilligt arbejde, det handler om. Anette Skou har taget fat hos Soroptimisterne, og der arrangeres markeder, middage og udstillinger for at samle midler sammen til de mange, der har alt for lidt. ”Vores hjælpeprojekter er lokale, og sammen med Røde Kors hjælper vi fast 120 familier og en række voldsramte kvinder i Mijas kommune. Det bliver vigtigere og vigtigere for mig at være med til at hjælpe andre. Det føles godt,” forklarer den danske pige. Følelserne har hun også med sig i atelieret i Fuengirola centrum. Det var her den kendte H.C. Andersen skulptur kom til verden. ”Jeg har altid været betaget af at lave smykker, men de seneste år har fokus drevet mig mod skulpturer i keramik og bronze. Jeg har fundet min egen stil, og det er som om, at idéerne kommer frit til mig her i mit atelier,” slutter Anette med et lunt smil. Hun sælger i dag størstedelen af sin kunst via de sociale medier. Hun er tæt på at runde de 70, men er bestemt ikke bange for at smøge ærmerne op og prøve noget nyt. Attituden er den samme som i sommeren ’71.