RIO TINTO og El TORCAL – 2 Spanske naturperler

RIO TINTO og El TORCAL – 2 Spanske naturperler

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Af Jacques Borggild. Fotos: Mogens Suanning & Annalise Bager.

Den 8. marts tidlig om morgenen startede Den Danske Kirke Øst for Málaga´s årlige 2-dagestur med morgenmad i den Danske klub i Torre Del Mar.

Turen var på forhånd udsolgt og 50 glade gæster var med på turen til Rio Tinto, Huelva og Antequera med El Torcal og Dolmerne (de ældgamle oldtidsgrave). 5 gæster måtte desværre melde afbud på grund af coronasmitte.

Turen gik først til Rio Tinto, (den røde flod) hvor vi ankom kort før middag og spiste en let 3-retters menu på restaurant Época.

Hvad er Rio Tinto?

Mineområdet omkring ”den Røde flod” er blevet beskrevet med mange superlativer i tidens løb, bl.a. spaniens skatkammer, de største rigdomme i Spanien Området har enorme forekomster af sølv, kobber og jern og der har da også været minedrift i mere end 3000 år på stedet. Det fortælles, at alle soldaterne i det enorme Romerrige fik deres løn udbetalt i sølv fra Rio Tinto minerne igennem mange år.

Minedriften har gennem årene fuldstændig forandret naturen omkring ”den Røde flod” (floden har sin blod-røde farve fra mikrober, som lever i vandet og gør dette surt, så surt at det kan være helt ætsende). Det var først, da den daværende konge, på grund af en tom pengekasse (han havde ført mange unødvendige krige), solgte minerettighederne til et Engelsk konsortium for den svimlende sum af 90.000.000 (millioner) pesetas, at en indbringende minedrift startede. Englænderne, som altid har været dygtige minefolk, satte arbejdet i system, ansatte flere tusinde minearbejdere, og byggede en jernbane til at fragte metallerne til havnebyen Huelva ved Atlanterhavet. Derudover byggede de en hel landsby til de Engelske minefunktionærer, som nød livet i det solrige Spanien med golfspil, fodbold (det var Engelænderne, som lærte Spanierne at spille fodbold) og cricket. Man byggede i øvrigt også en ” lokal ” jernbane i mineområdet, langs med Rio Tinto-floden, som stadig er i drift og bliver brugt til at befordre  besøgende  på en 11 km lange strækning.

Vi kørte en meget spændende (og bumlende) tur med minetoget og nød den helt fantastiske natur omkring Rio Tinto minerne, en natur, som minedriften totalt har forandret igennem årene.

Efter togturen kørte bussen os op til det meget spændende minemuseum, hvor en engelsktalende guide fortalte hele historien omkring minerne frem til 1954, hvor general Franco nationaliserede minerne med det formål at flytte det store overskud i mine-regnskabet til  Spanske hænder, hvilket desværre ikke lykkedes, da metalpriserne på jern, sølv og kobber styrtdykkede på verdensmarkedet netop i denne periode. Herefter faldt aktiviteten i minerne til et noget lavere niveau, om end der stadig udvindes kobber og jern i minerne. (Der var ca. 10.000 ansatte i minerne før nationaliseringen og ca. 500 i dag).

Den første dag afsluttedes med et dejligt ophold på det 4-stjernede hotel NH-Huelva, som bød på en dejlig middag, et langt ophold i baren og et fint morgenbord næste dag.

Antequera, El Torcal og Dolme-gravene

Hvis der skulle være nogle læsere, som endnu ikke har været i Rio Tinto, Antequera, El Torcal og Dolmerne, så kan vi varmt anbefale denne tur. Måske som en 3-dagestur for at få mere tid i Huelva, som er en dejlig og spændende by ved Atlanterhavet.

2-dagen startede med en køretur på ca. 250 km. i bus til El Torcal, som ligger ca. 15 km. fra Antequera. El Torcal, også kaldet tallerkenbjergene, er et fantastisk landskab, faktisk nok det mest kendte i Europa, som for millioner af år siden har været havbund, der har hævet sig til et bjerglandskab i 1200-1500 meters højde.

Der er bygget et dejligt besøgscenter, og der er de mest vidunderlige vandreture i bjergområdet, som bestemt er et besøg værd.

Efter de mange hårnålesving ved El Torcal gik turen de 15 km. til Antequera, hvor vi besøgte det nybyggede, og meget flotte og interessante Dolme-museum. Her besøgte vi en ældgammel Dolme-grav, hvor vi undrede os over, hvordan den tids mennesker har fået de kæmpestore sten på plads over gravene (de største sten vejer flere hundrede tons). Derefter så vi en spændende film over arbejdet med at bygge en Dolme.

Efter en dejlig middag på hotel La Sierra ved motorvejen kørte vi til Torre Del Mar og videre til La Herradura og Almuñecar, hvor en dejlig udflugt, som blev gennemført til samtlige deltageres store tilfredshed sluttede.

Næste års tur planlægges som en 3-dagestur og går til Ceuta og Marokko.  Vi har inviteret formanden for Danskerforeningen i Almuñecar, Mogens Suanning, som i øvrigt, sammen med Annalise Bager, har leveret fotos til denne artikel,  med på recognoseringsturen, som foregår i november 2022.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa