Det danske magasin i Spanien
Premiere på dokumentar om Tivoli World

Premiere på dokumentar om Tivoli World

Forlystelsesparken Tivoli World har fået masser af omtale de seneste år. Prikken over i’et sættes den 21. juni, når en ny dokumentarfilm om den lukkede park får premiere. I filmen medvirker en forhenværende ejer, artister og talrige medarbejdere – bl.a. danske Mogens Holmen, som var regnskabschef i Tivoli fra åbningen i 1972 og 37 år frem.

Filmen om Tivoli World blev præsenteret under Málagas filmfestival i foråret og har fået rosende anmeldelser fra alle kanter. Dokumentarfilmen vises i Cine Albeniz i Málaga centrum fra den 21. til 27. juni samt i biograferne Miramar Fuengirola og El Ingenio Vélez-Málaga den 1. og 2. juli. 

Tivoli World i Benalmádena er en klenodie på Costa del Sol. Forlystelsesparken blev skabt af en gruppe danske iværksættere i begyndelsen af 1970’erne og rundede i sine bedste år én million besøgende. Efter finanskrisen gik det imidlertid ned ad bakke, og efter et omstridt ejerskifte og Covid-19 pandemien lukkede Tivoli. Historien fortælles i den nye dokumentarfilm, som blot hedder ”Tivoli”. 

(Kilde: Diario SUR)

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.