La pasarela de Relleu – endnu en hårrejsende vandretur over en dyb slugt

I disse tider er der gået mode i at bygge ”stier” der hænger på lodrette klippesider ud over dybe slugter, og en af de sidst tilkomne af slagsen er La Pasarela de Relleu, som ligger i bjerglandskabet lige bagved Benidorm. Uha, uha en vild tur var det. Det ser ud til at trække meget i forlystelsessyge mennesker at komme ud og opleve noget ud over det sædvanlig, så derfor er der efterspørgsel efter gys og nervepirring – og hvis man er til den slags, er det sjovt og udfordrende. Men det er kun for folk med stærke nerver og god kondition.

Den lille landsby Relleu ligger kun 15 km. fra motorvejen A 7 lige bagved Benidorm, og da Benidorm er stærkt besøgt af turister året rundt, har man fra Relleus byråds side vurderet, at man kunne få nok besøgende til at få investeringen i stien til at løbe rundt. Og sådan er det også gået: hver dag i sommerhalvåret besøger i gennemsnit 100 mennesker stien og i vinterhalvåret er tallet omkring 300 personer. Det koster 3,50 € pr. næse at komme ind og så kan man selv regne ud at byrådet har en pæn indtægt fra folks lyst til gys.

Det var borgmesteren i Relleu, som sammen med medlemmer af det stedlige politi, der fik ideen til projektet, og det gjorde de, fordi de alle var vandreglade folk. Stien blev åbent i 2022 og har sit eget website: https://pasareladerelleu.es/

Nu skulle man tro, at man ved hjælp af websitet nemt kunne finde frem til startstedet, men det er ikke lige tilfældet, for på sitet vil man gerne have, at de besøgende skal starte inde i centrum af Relleu og tage den 8,4 km. lange rundtur hen fordi byens gamle vandreservoir, som blev bygget helt tilbage i 1800-tallet og dermed er et af Spaniens ældste. På denne rundtur kommer man automatisk til gyserstien.

Men med 30 gr. i skyggen var vi ikke i stand til en sådan udfordring, så jeg måtte ringe til stiens mobiltelefon for at finde ud af, hvor man kunne starte så tæt på la pasarela som muligt. På  +34 613 033 336 fik jeg at vide, at jeg skulle skrive: Inicio ruta 1,4 pasarela de Relleu på min GPS eller på Google maps. Det virkede, og vi måtte køre ad en smal vej ud midt i det tørre landskab indtil vi mødte et skilt hvor der stod Pasarela de Relleu 1,4 km. Lige efter dette skilt var nogle biler parkeret, og det var ganske rigtigt stedet, hvor man begyndte vandringen hen til den svævende sti, som er åben hver dag fra 9 om morgenen til 8 om aftenen.

Altså: man vandrer ud i det golde og tørre landskab på en sti, der er markeret med hvide pletter og et par skilte. Her kommer man forbi vandreservoiret, som jeg faktisk slet ikke lagde mærke til, for det var helt tomt.

Efter 1,4 km. på en temmelig bulet sti når man frem til det lille træhus, hvor man skal erlægge de 3,5 €, og hvor man får udleveret en hjelm. Husk derfor penge eller kreditkort. Her ved begyndelsen til den dybe slugt med lodrette sider starter stien på en platform, og så er det ellers bare om at tage en dyb indånding og træde ud på brædderne. Men stien ser solid og sikker ud, og der er et kraftigt rækværk i den side, der vender ud mod slugten, så der er egentlig ingen fare på færde, bortset fra hvis man vover at kigge ned mellem brædderne, hvor intetheden lurer. Hvis man bare holder blikket fast rettet ligeud, så føles turen fin og sikker.

På et tidspunkt er der bygget den ´obligatoriske´ glasplade, som man kan træde ud på for at blive extra lodret udfordret, men det undlod jeg klogeligt. Jeg vil tro, der er et lodret drop på omkring 100 m. ned til bunden. Stien er faktisk kun ca. 400 m. lang, og efter at den et stykke falder nedad imod slugtens bund, standser den pludseligt og et skilt meddeler, at nu er det forbudt at gå længere. Et lidt mærkeligt valg af skilt, for hvordan skulle man kunne gøre det? Anyway, nu vender man om og går opad igen, idet man giver plads for de mennesker, der er på vej nedad. Vi var der i august og stien var ingenlunde overbefolket, så der var ingen panik og alle var flinke og tog hensyn.

Hele turen fra bilen og til enden af stien og tilbage tog 1 time og 30 min. og er på 3,9 km. Men i varmen skal man huske både hat og vand.

Lige i starten af den svævende sti står der et stort skilt som fortæller om stien og vandreservoiret, og her kan man læse, at både EU og den spanske stat har givet støtte til projektet, og at selve stien er udført af et firma ved navn: Via libre, alternativas verticales. Der er tale om et firma, der har specialiseret sig i disse ”vertikale alternativer”, og at der overhovedet findes sådan et firma siger jo lidt om tidsånden lige nu. Men hvordan de har fået stien så fast forankret ind i de lodrette klippesider er og bliver en gåde. Modige og vilde mennesker må have været svævende for at bore jerndragere ind i klippen og det mindede mig om, at jeg for nogle år siden så en video om bygningen af El Caminito del Rey, og alene at se det var en prøvelse for nerverne. Man skal i hvert fald ikke tro, at det er en nem sag. Man må derfor sende en venlig tanke til stibyggerne, når man opsøger disse vertikale gys.  

Der er 512 km. fra Málaga til Relleu, og jeg ville ikke have taget hele den lange vej ´kun´ for at bevandre stien. Men nu kørte vi lige forbi, på vej hjem til La Herradura fra Danmark, og så var det en fin lille afstikker.

Hvis man alligevel har fået blod på tanden efter at opleve dette vertikale gys, kan man passende kombinere turen med et besøg i Benidorm, som jo er en gevaldig turistmagnet med sin ´industria de la felicidad´  – sin lykkeindustri.

Byen har 68.000 indbyggere og var indtil engang i 1960erne en lille fredelig fiskerby. Men så blev den opdaget af engelske turister, som faldt pladask for de to smukke sandstrande nord og syd for byen for de var palmeklædte og tillokkende. Og så gik det slag i slag derefter, og i dag kaldes byen Middelhavets New York pga. de utallige skyskrabere, der er skudt op som paddehatte. Ja, man tror det er løgn, når man ser byens skyline.

I dag er der stadig mange engelske turister, men faktisk er halvdelen af de besøgende spaniere. Og hvad er det så, der trækker så voldsomt ud over strandende? Jo, det er ´la industria de la felicidad´, som ganske enkelt betyder, at det er her man drager til, hvis man vil finde en partner. Byen er den virkelige verdens svar på Tinder, og der er noget for alle aldre. Lige fra teenagere til folk langt oppe i 80erne drager til byen pga. dens vilde natteliv og overordentligt gode muligheder for at ”get laid”. Jo, jo sig ikke at det er kedeligt i Benidorm. 

Her i Andalusien har vi nogle af Spaniens vildeste gyserruter, så hvis man nu har fået en ubændig trang til vertikal nervepirring, så kan jeg lige nævne 5 af de bedste, som alle har været beskrevet her i La Danesa:

1. El Caminito del Rey ved el Chorro, nordvest for Málaga.
2. El Caminito de la Reina ved Canillas de Aceituno, øst for Málaga i La Axarquia, i Maromas skørter, med el Puente Colgante El Saltillo over slugten ved Rio Almanchares.
3. Den smukke og vilde sti lige nord for Frigiliana, som går langs med den vandkanal, der bringer vand til byen.
4. Den ret nye hængebro lidt øst for Motril kaldet Pasarela colgante de Jolúcar, som starter i den lille kystby Torrenueva.
5. The  Mediterranean steps på Gibraltar.

Jeg hører gerne fra andre, der måtte kende flere af slagsen.