Hvorfor taler spanierne så dårligt engelsk?

De fleste af de spanske skoler i vores lille by hævder, at de er tosprogede, og børn starter nu engelskundervisning som 3-årige. Ikke desto mindre er spanierne bagud de andre europæiske nationer, når det kommer til engelskkundskaber. De er faktisk næstlaveste i den europæiske statistik for engelsktalende borgere, og årsagen er måske mere kompliceret, end du tror.

Engelsk – et MUST

Engelsk er uden tvivl det universelle sprog for at overleve i erhvervslivet, skabe universelt tilgængeligt indhold på en hjemmeside eller til at kommunikere med andre, når man rejser – også til lande, hvor engelsk ikke er modersmålet. Så hvorfor har spaniere generelt så dårlige engelskkundskaber? Det lyder måske utroligt for et land, der har millioner af udenlandske turister hvert år og kosmopolitiske byer som Madrid, Barcelona, ​​​​Bilbao, Valencia og Málaga. Det spanske undervisningsministeriums mål er, at borgerne får 10 års engelskundervisning. Ikke desto mindre kan det meste af befolkningen ikke kommunikere på engelsk, især uden for turistzonerne. Og det værste er, at mange af disse faktisk har haft 10+ år med engelsk i skolen…

Af EU’s 450 millioner borgere taler omkring 370 millioner engelsk. Europa-Kommissionens undersøgelse Eurobarometer 386, skabt af sprogeksperten Jacub Marian, kortlægger EU-befolkningens viden om andre sprog. Barometeret viser procentdelen af ​​EU-befolkningen, der er i stand til at føre en samtale på engelsk pr. land, og Spanien er desværre det næstsidste land, lige over Ungarn, hvor kun 20 % taler engelsk. Ifølge Eurobarometer indrømmede 22 % af spanierne, at de kunne føre en samtale på engelsk. Til sammenligning var Sveriges og Danmarks engelsktalende befolkning omkring 86 %, Finlands 70 %, Tysklands 56 %, Frankrigs 39 % og Portugals 27 %.

Det spanske sprog

Ifølge Belitz er spansk det fjerde mest udbredte sprog i verden efter engelsk (1,13 milliarder indfødte og andre brugere), mandarin (1,11 milliarder) og hindi (615 millioner). Spansk er det officielle sprog i 20 lande – et globalt sprog, der tales (med varierende grader af sprogfærdigheder) af mere end 580 millioner mennesker rundt om i verden. Spansk har også flest modersmål (460 millioner), så det er med andre ord utroligt udbredt.

Spaniernes bånd til deres modersmål er så stærkt, at engelske ord, der er inkorporeret i sproget, ofte udtales med spansk fonetik. Det vil sige, at de udtales på samme måde, som de skrives, og at hvert bogstav udtales, som det gøres på spansk. For eksempel bliver det engelske ord iceberg på spansk til en spanglish izebérg. Næsten alle kvarterets børn, jeg har hjulpet med deres engelske lektier gennem årene, udtalte ordet ‘egg’ med den spanske rasplyd. Det havde de selvfølgelig lært i skolen, hvor ingen af ​​de lokale engelsklærere havde rettet på dem.

Spanierne er også meget traditionsbundne. Børn modtager stadig de fleste julegaver fra De Hellige Tre Konger på El día de los Reyes den 6. januar i stedet for fra den ‘amerikanske’ julemand den 24. eller 25. december. Om de tror på nogen af ​​disse generøse figurer er selvfølgelig en anden sag.

Giver Franco skylden

Forskning fra sprognetværksplatformen BrainLang konkluderer, at “jo mere udbredt et sprog er, jo dårligere taler de, der har dette sprog som deres modersmål, fremmedsprog.” Det ser man eksempler på hos kinesiske og engelsktalende turister verden over, men for spanierne er det ikke kun et spørgsmål om mangfoldighed eller en kolonial indstilling – her skyldes det en kombination af blandt andet historie og politik, uddannelsessystemet og ikke mindst tv!

Spørger man ældre spaniere, der aldrig har haft mulighed for at lære engelsk i skolen, kommer diktatorens navn næsten altid op i samtalen. Det er rigtigt, at man fik gratis universel skolegang under Franco-regimet, men i lang tid var undervisningen styret af den katolske kirke, så de lærte latin og klassisk græsk i stedet for ‘moderne’ fremmedsprog.

Derudover fik den spanske befolkning ikke lov til at tale deres regionale sprog, som først gradvist blev genoptaget efter Francos død. Derfor har blandt andet galicierne, baskerne og catalanerne primært været nødt til at genlære deres eget regionale sprog. Det skal dog også nævnes, at folk i nord, især i Baskerlandet, taler bedst engelsk, og generelt falder kendskabet til engelsk, jo længere sydpå man kommer i landet.

Spanien var fattigt, indtil masseturismen begyndte i 1960’erne og 1970’erne. Og selvom landet i dag modtager mere end 80 millioner turister om året (som det andet land i Europa efter Frankrig), går der tydeligvis ikke nok af disse midler til uddannelse af fremtidige generationer. Spanien halter stadig bagud og er ofte blandt de sidste lande i sprogundersøgelser fra Eurostat og Education First. I 2020 talte næsten halvdelen af ​​spanierne mellem 25 og 64 år stadig ingen fremmedsprog.

En vigtig årsag til spaniernes ringe fremmedsprogskundskaber er, at alle udenlandske tv-programmer og film stadig eftersynkroniseres. Med moderne fjernsyn kan man nu vælge at se programmet på originalsproget, men når folk vænner sig til, at alle taler spansk på skærmen – også selvom mundene bevæger sig forskelligt og man mister det autentiske lydbillede – så fandt de fleste det også for vanskeligt at skulle læse underteksterne. Vores spanske venner siger, at det er et spørgsmål om vane, og som vi alle ved, er gamle vaner svære at bryde. For at kunne se film i biografen på originalsproget skal man rejse til de ovennævnte storbyer, og ellers er næsten alt udenlandsk eftersynkronisering på spansk.

I modsætning til andre lande har Spanien ikke forbedret sig meget i de sidste 10 år. Aldersgruppen 25-34 er nu et godt stykke bagefter samme generation i lande som Portugal, Grækenland og Italien, der for 10 år siden udviste tilsvarende lave niveauer af engelskkundskaber som Spanien. De, der har taget engelsk fra folkeskolen og frem, kan præsentere sig selv og dele nogle basale fakta, men derudover er deres kommunikationsevner på engelsk meget begrænsede. Til gengæld kan mange mere, end de indrømmer, men de tør ikke bruge det af frygt for at sige noget forkert (på trods af stereotypen kan spanierne faktisk også være generte).

Spanierne vil lære

I en engelsk ABA-undersøgelse fra 2020 var spaniernes ønske om at lære engelsk højere end noget andet ønske (25 % af de adspurgte). Højere end at rejse mere (18%), blive sundere (14%), bruge mere tid med venner og familie (12%) – endda højere end ønsket om at finde den store kærlighed eller tjene flere penge. Så spanierne vil. Samtidig kræver videregående uddannelser og mange erhverv nu et B1- eller B2-niveau i engelsk, såsom sygeplejeuddannelse eller lokal og national politiuddannelse.

Dem, der først og fremmest skal forbedre deres engelskkundskaber, er de spansklærere, der underviser i engelsk i det officielle spanske skolesystem. Hensigten er der, men systemet halter efter lovgivningen. Samtidig bør undervisningsmetoden revurderes, da 10 års engelsk grammatikuddannelse ikke er det samme som sprogundervisning.

I de såkaldt tosprogede folkeskoler skal eleverne ofte lære fysik og biologi på engelsk det ene år (med bøger, som ingen forstår og udtryk, som ingen kan udtale) og spansk det næste. Denne rotation sker med almindelige spansklærere, som selv kæmper med deres engelskkundskaber, og mange af disse lærere skal nu læse til engelsk B2-eksamen om aftenen for at beholde deres positioner.

Med nutidens spanske økonomi har meget få offentlige skoler computere til alle elever (og glem iPads!), og nogle hjem har ikke engang computere. De fleste forældre og bedsteforældre kan mindre engelsk end deres børn, så eleverne har lidt eller ingen hjælp hjemmefra. Derfor skal elevernes familier ofte betale for private engelsktimer og sprogskoler, for at børnene kan bestå deres eksamener.

De yngre generationer, især Millennials, der blev født mellem 1981-1996 og Generation Z, der blev født mellem 1997 og 2012, er mere computerkyndige og åbne for forandring. De ser Pepa Pig på engelsk fra dengang de knap kan gå og synger med på Shakiras tekster. Mange tager på skolerejser til England, mens deres forældre ofte ikke har været uden for provinsen. Disse generationer kan være de første i deres familie, der går på universitetet, og de ved, at deres fremtidige job sandsynligvis ikke er i deres hjemby.

Det er disse generationer, der forhåbentlig bliver de første spaniere, der kan tale engelsk flydende, selvom de stadig vil rulle på deres r-er…

(Kilder: La Economista, Jakub Marian, Berlitz, Instituto Cervantes, BrainLang, eurolanguagejobs, schengenvisa og ABA English)