Livet bliver en anelse dyrere i 2021 – særligt for dem, der har mest og har trang til sukker.
Skatteydere med en årsindtægt på over 200.000 euro får en skattestigning på tre point til 26 procent mens de få borgere, der tjener over 300.000 euro om året, får en stigning på to point til en trækprocent på 47 procent. Det er dog kun 0,17 procent af skatteyderne, der har så høj en indkomst. Menigmand kommer i det nye år til at betale mere for næsten alle typer forsikringer, da momsen på disse stiger fra seks til otte procent. Det samme gælder på indregistreringer af nye biler. Den største stigning bliver indført på drikkevarer med højt sukkerindhold. På alle typer sodavand, energidrikke etc. stiger momsen fra 10 til 21 procent. Endelig indføres den så omtalte google-skat. Alle online selskaber, der opererer og fakturerer for mindst tre millioner euro i Spanien, skal årligt betale tre procent i skat.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001