FERIA DEL CABALLO DE JEREZ

Det spanske ord feria kan betyde så mange ting – alt fra en traditionel landsbyfest til en festdag, ferie, tivoli eller en salgsmesse. Feria er defineret som en social, kulturel eller økonomisk begivenhed, der finder sted på et fast sted eller på omrejsende basis, normalt dedikeret til et bestemt emne eller fælles formål. Ikke desto mindre tænker de fleste nok på de højtider, der fejres i næsten alle små spanske byer. I Andalusien hænger feria og flamenco evigt sammen, og regionens ferier er blevet en væsentlig del af den andalusiske kultur og identitet.

De fleste af feriarne startede oprindeligt som et traditionelt årligt dyrskue. Der blev sat boder op for at byde på drikkevarer, mens forhandlingerne fandt sted. Efterhånden begyndte nysgerrige at komme for at overvære de livlige forhandlinger og prutning, der udviklede sig til en slags folkefest. I dag er helligdage udtryk for lokal tradition i en region eller i en enkelt landsby, herunder musik, mad og drikke.

Af alle de feriaer, vi har været til her i Andalusien, skiller én sig ud fra resten – La Feria del Caballo i Jerez de la Frontera i Cádizprovinsen. Denne feria er blandt de store i Andalusien, selvom den er relativt lille sammenlignet med Sevillas La feria de Abril, som i år havde over tre millioner besøgende og 1052 casetas – de fleste af dem kun for medlemmer og med årlige medlemskaber op til 12.000 euro! Til sammenligning havde Jerez i år 174 rummelige casetaer, langt de fleste åbne for offentligheden. Mens Sevillas feria er blevet så eksklusiv, at de, der ikke har kontakter indenfor, mest tælles langs gaden, så har ferien i Jerez stadig både plads og albuerum, især hvis man starter tidligt.

La feria del Caballo, som er en af ​​de ældste i landet, startede som et dyreskue i middelalderen. Ikke hvem som helst kunne give grønt lys til denne type begivenheder, og i år 1264 gav kong Alfonso X (De Vise) tilladelse til fejringen af ​​to feriaer i Jerez, en i april og en i september. Senere blev ferian flyttet til maj, og siden 1903 har den været holdt i Parque González Hontoria, byens enorme officielle feriaområde.

Hvis du forventer, at feriaen bliver som enhver anden, tager du grueligt fejl. Længe før området var kendt for sin sherry, gav hestene Jerez sin internationale anerkendelse. I dag har festivalen udvidet sig til en fest, der hylder regionens vin, gastronomi og kultur, men der er ingen tvivl om, hvem der er hovedpersonerne – hovedattraktionen er stadig de utroligt smukke andalusiske, arabiske og latinamerikanske heste, der paraderer rundt på festivalen som stolte, smukke ambassadører for byen og regionen.

Et af ferians mest populære arrangementer er hestekonkurrencen ved navn el Paseo de Caballos hvor ryttere og deres renbørstede heste dagligt rider i ferieområdet mellem kl. 13.00 og 19.00. Det er en farverig og utrolig elegant forestilling med stram protokol, når det kommer til påklædning og udstyr. Samtidig tiltrækker opvisninger, dressurstævner, præmieoverrækkelser og ridestævner hele ugen professionelle hestefolk og hesteentusiaster fra hele landet.

Andalusiens mest unikke feria

I år var vi sammen med nogle spanske venner for at opleve 760-året for fejringen i Jerez, som jeg uden tvivl vil kalde Andalusiens mest unikke og charmerende feria.

Vi ankom en god time før portene åbnede, for det er absolut nødvendigt at komme tidligt, især da mange bygader er spærrede og alle offentlige, lovlige og ulovlige parkeringspladser er fyldt til randen. Ved et rent tilfælde lykkedes det os at finde en midlertidig parkeringsplads på en nyslået eng, som nogen havde åbnet for desperate bilister, der var villige til at betale hvad som helst for at komme af med deres køretøjer.

Vores lille gruppe på seks mødtes på en bar uden for indgangen og gik ind i Parque González Hontoria, hvor feriagæster har adgang fra kl. 13.00. Dette er det allerbedste tidspunkt at observere hestene og tage en tur med hest og vogn, da hovedgaden og de vigtigste tværgader, hvor hestene løber i markerede filer, endnu ikke er fyldt med mennesker. Vi betalte 50 euro for en tur-retur for seks, men jeg gætter på, at priserne stiger med tilstrømningen af ​​kunder. Med de sandfarvede gader, skinnende sorte heste, uniformerede ryttere og festklædte mennesker føles det hele som en sand rejse tilbage i tiden!

Feriamode

Flamenco-kjoler er stadig hovedoutfittet for kvinder, selvom du også kan se stilfuldt ridetøj og lette sommerkjoler. Ifølge en selverklæret feriamodeekspert er Jerez’ flamencokjoler bedre end dem, man ser i Sevilla. Hårpynt og andet tilbehør skal selvfølgelig skiftes årligt, og denne gang er der lange sløjfeformede blomsterbeklædte hårnåle med masser af guld og bling. Flamencokjolerne kommer i alle verdens farver og mønstre, og årets sidste designelement er stramme toppe, der breder sig i et par store gyngende cirkler med kun én række dikkedarer forneden. Har du flere flæser, er du virkelig passé, medmindre du har en flamencoklassiker på, hvis designer alle kender. Og glem ikke din abanico, den yderst nødvendige håndvifte, der kan bruges til så mange ting og kan opbevares praktisk talt lige under bh’en.

Hvis du kommer til ferian klædt i shorts og t-shirt og føler dig lidt malplaceret, kan du købe alt fra rigtige, dyre flamencosjaler til kinesiske reproduktioner og stråhatte, ridebukser og alpargatas på den lange provisoriske markedsgade, der er indrettet parallelt med parken. Feriaen i Jerez er ellers en gylden mulighed for at bruge den flamenco-kjole du købte impulsivt det første år du boede i Spanien og de allerstørste og mest iøjnefaldende øreringe du har i dit smykkeskrin. Du kan klæde dig ud i næsten alt, andet end højhælede sko, der vil synke ned i sandet, uanset hvor du går.

For mænd er ferieoutfittet enten Traje Corto, den typiske andalusiske korte jakke, et klassisk sort jakkesæt med en kridhvid skjorte og et farverigt slips eller en mere dandy engelsk Lord-stil med en sportsjakke og jakkesætsbukser. Sidstnævnte kommer fra Jerez’ tætte forhold til England gennem de sidste tre århundreder. Og ingen feria uden den klassiske feriahat, Sombrero Cordobés, det siger sig selv.

Så begynder festen

Jerez’ feriaområde omfatter en hovedgade mellem to parkindgange, med brede krydsende alléer, hvor heste også kan ride og flere smallere gader og stræder mellem disse, fyldt med casetaer. Feriaens første casetaer var lavet af teltmateriale, mens mere permanente strukturer kom senere. Det tager en måned at indrette festivalområdet, der fungerer lidt som et filmset til en western-by, med malede facader, der skilles ad, når det hele er overstået. Hvert år er der en konkurrence om, hvilken forening, broderskab, klub eller bodega, der har den fineste caseta.

Den største og mest populære caseta i Jerez er bodegaen Tío Pepe. Dette er stedet at se og blive set, hvor berømtheder, influencers og dem, der drømmer om at blive én, viser sig frem i den nyeste feriamode. Vi taler om tusindvis af euro for et simpelt outfit, som selvfølgelig ikke kan være det samme som sidste års, for når det er feria, sparer man ikke på noget. Det er værd at stoppe op i denne caseta, forsøge at finde et bord (langt de fleste er ved barborde, da det er svært at sidde i stramme flamencokjoler…) og lade stemningen synke ind med noget flydende i glasset .

Når man bliver træt af at gå rundt, er der masser af mad og drikke i casetaerne. Vi havde ikke reserveret bord i forvejen, da vi ankom tidligt og medbragte en española med en næse som en blodhund for gratis borde og en livlig fest. Men ellers anbefales det at reservere i god tid.

Og hvad skal du bestille? Det anslås, at der drikkes mere end 100.000 flasker vin i feriaugen. Sherry er feriafavoritten, og her er alle de store bodegaer repræsenteret. Udover slanke glas Fino og andre tørre sherrytyper drikkes der naturligt øl samt Jerez’s specielle Brandy (lagret på sherryfade) og en krukke Rebujito – en prisvenlig Fino sherry med en 7-Up type sodavand, brun farin og isterninger.

Maden er ret traditionel andalusisk med et Jerez-touch. Friturestegte miniæggekager med små rejer, kold salmorejosuppe, fad på fad med friturestegte småfisk og makrel, dejlig carrillada (fra kinderne på cerdo ibérico) og andre retter, der er nemme at spise og dele.

Mens den traditionelle musik og dans for feriaen er Bulerías og ikke Sevillanas, som mange tror, ​​spiller nutidens casetaer ofte enhver form for latinske danserytmer. Hvis du er heldig, får du også et par spontane optrædener af flamencosang fra de andre borde i casetaen.

Om aftenen indtager de festglade mennesker hele ferieområdet, og den smukke natbelysning lyses op med 1,4 millioner små lyspunkter på de eventyrlige buegange. I 1400-tallet siges det, at naboerne skulle oplyse feriegaderne med lamper placeret i deres døråbninger, og de, der ikke gjorde, fik bøder.

Da festen fortsætter ud i de små timer, takker vi af. Men vi vender selvfølgelig tilbage til ferien i Jerez, og nu har vi et helt år til at planlægge vores festtøj til 2025.