Det danske magasin i Spanien
Fata Morgana – vejrfænomenet der spiller fantasien et puds

Fata Morgana – vejrfænomenet der spiller fantasien et puds

Har du nogensinde stået på en strand, kigget ud over havet og syntes, at du så et skib svæve over horisonten? Eller anet en fjern ø, som du inderst inde ved ikke findes? Det kan lyde som noget hentet fra et eventyr – og måske er det netop sådanne synsbedrag, der har dannet grundlag for fortællinger om spøgelsesskibe og øer, der sporløst forsvinder.

Eventyr, legender og fejltagelser

Selve navnet Fata Morgana vækker sikkert associationer til legender og magi hos mange, særligt hos dem der kender til legenden om Kong Arthur. Fata Morgana er nemlig italiensk for ”feen Morgana” – Morgana le Fay, som i de keltiske sagn er den mytiske troldkvinde og halvsøster til Kong Arthur. Forbindelsen til vejrfænomenet findes i legenden, der fortæller, at netop Morgana le Fay blandt andet kunne skabe luftkasteller og magiske illusioner.

Den italienske navngivning stammer fra sicilianske legender, som fortæller om sirener i Messinastrædet, der lokkede uforsigtige mennesker i døden. Andre kender måske fortællingen om den Flyvende Hollænder – et spøgelsesskib, der ses på afstand og er dømt til at sejle på de syv have for evigt.

Historisk set har fænomenet også ført til fejltagelser blandt opdagelsesrejsende. I 1800- og begyndelsen af 1900-tallet kan Fata Morgana-hægringer have spillet en rolle i rapporter om landmasser, som senere viste sig ikke at eksistere. Et kendt eksempel er Sannikovland, som blev observeret i 1811, men aldrig lokaliseret.

Her skal vi dog ikke fortælle eventyr og legender. Vi skal i stedet se nærmere på vejrfænomenet Fata Morgana – en hægring, der faktisk ikke er helt umulig at opleve i Spanien.

Fata Morgana – en spejlvendt hægring

En hægring er det samme som det, man i fysiske termer kalder en luftspejling, og dette begreb beskriver allerede ret godt, hvad Fata Morgana er. Det er et synsbedrag, der opstår, når lysstråler brydes i det, man kalder en temperaturinversion – altså i grænselaget mellem kold og varm luft. Men for at en Fata Morgana kan opstå, kræves der helt særlige forhold.

En spejling af fjerne objekter

Fata Morgana er altså en spejling – i dette tilfælde af objekter langt væk. Når lyset brydes i inversionen, kan objekterne fremstå forvrængede, ophøjede, fordoblede eller endda svævende. At hægringer som denne ikke ses oftere, skyldes netop de særlige betingelser, der skal til.

Normalt er luften nærmest jord- eller vandoverfladen varm og bliver koldere jo højere op, man kommer. Ved en luftinversion er det omvendt: luften nær overfladen er koldere end luften i lagene ovenover. Når solens stråler passerer gennem disse lag med forskellige temperaturer, brydes lyset på en usædvanlig måde, og der sker en såkaldt refraktion – altså at lysretningen ændres. Kontrasten skaber et varierende brydningsindeks, som bøjer lyset op og ned i komplekse mønstre.

Med andre ord: under normale forhold bevæger lyset sig i en lige linje, men når der er store temperaturspring mellem luftlagene – en termisk gradient – kan lyset afvige. Det er her, vi ser en forskudt, forvrænget eller spejlvendt gengivelse af det, der i virkeligheden befinder sig længere væk – f.eks. en landmasse hinsides horisonten, der opfattes som en ø, eller et skib, der synes at svæve over havet.

Fysikkens love

Videnskabeligt set er Fata Morgana et eksempel på, hvordan fysikkens love virker. Lysbrydning bygger på princippet om, at lys bevæger sig med forskellig hastighed i medier med forskellig densitet. Når lyset passerer fra et lag kold luft til et lag varm luft – eller omvendt – ændres lysets hastighed, og strålerne bøjes, hvilket skaber den optiske illusion.

Italiensk navn

Selvom man kan opleve Fata Morgana langs Costa del Sol, er der steder, hvor det er mere almindeligt. Vil man øge chancen, kan man tage til naturparken Cabo de Gata i Almería, hvor disse illusioner kan opstå på årets varmeste dage. Også i Huelva, Punta Umbría, El Portil og La Bota er det muligt at se dem, ligesom på Costa Brava og i Rías Baixas i Galicien, hvor det endda er blevet lidt af en turistattraktion.

At fænomenet har fået et italiensk navn, skyldes, at Fata Morgana oftest ses i Messinastrædet ved Sicilien – husk legenden om sirenerne.

Mere overraskende er det måske, at Fata Morgana heller ikke er sjældent i polarområderne. Flere har her berettet, at solen kan ses som en hægring mange dage, før den ifølge almanakken burde dukke op over horisonten.

Faktorer der fremmer Fata Morgana

Vi ved nu, at der kræves særlige vejrforhold for at opleve dette fænomen, som har givet anledning til historier og fantasier. I f.eks. Gibraltarstrædet er betingelserne ofte helt rigtige – her mødes Atlanterhavet og Middelhavet, hvilket skaber hurtige temperaturforandringer i både luft og vand.

Andre gunstige faktorer er klare, stille dage, lav luftfugtighed (som giver god sigtbarhed), temperaturkontraster mellem luftlagene og at man befinder sig i lav højde – f.eks. på stranden, mens man ser ud mod horisonten.

Almindelige hægringer

I modsætning til almindelige hægringer er Fata Morgana relativt sjældne og kræver særlige vejrforhold. Almindelige hægringer – som kan ses f.eks. på landeveje eller i ørkenen på en hed dag – opstår oftest under modsatte forhold, altså når varm luft ligger nærmest jordoverfladen og koldere luft højere oppe. Da kan man opleve spejlinger, der ser ud som vand eller et spejlbillede på jorden.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.