Det danske magasin i Spanien
ERE-dommen giver genlyd

Tirsdagens dom i den andalusiske ERE-sag har ikke blot givet genlyd i Andalusien – men i hele Spanien. Mens PSOE i både Andalusien og Madrid er tavse omkring dommen over 19 tidligere fremtrædende politikere og rådmænd i det andalusiske parlament for omfattende korruption med offentlige midler, er hverken retsvæsenet eller den politiske opposition bange for at tage bladet fra munden. Således vil anklagemyndigheden have fire af de 19 dømte bag tremmer allerede nu, inden det besluttes, om sagen skal ankes eller ej. Tilsvarende vil den nye regionalregering med Partido Popular og Ciudadanos forberede civile søgsmål mod de dømte i bestræbelserne på at få de tabte midler tilbagebetalt.

ERE-sagen går på de midler, som Junta de Andalucía fik tildelt af staten ved finanskrisens udbrud for at støtte de kriseramte regionale erhverv. En del af erhvervsstøtten er efter rettens udsagn faldet i de forkerte lommer. Blandt andet er de to forhenværende PSOE-formænd for Junta’en, Chaves og Griñán, blevet dømt i sagen.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.