Den fortsatte illegale vej til Spanien

De seneste år er den illegale migration til Spanien øget. Alene i det forgangne år ankom 56.852 personer til landet, hvilket bortset fra 2018 med 64.298 illegale immigranter er det højeste tal i den tid, man har registreret antallene. Det var 82 procent flere end året før.

På nyhederne har man som i et bizart realityshow kunnet følge, hvordan den ene vakkelvorne båd efter den anden med forkomne mennesker, der, legalt eller ej, er på jagt efter en bedre tilværelse.

Langt de fleste illegale indvandrere kommer fra det afrikanske kontinent ad søvejen. Faktisk var der i 2023 tale om flere end 51.000, som ankom til de spanske kyster på 1.817 forskellige fartøjer.

Størstedelen havde i 2023 valgt ruten over Atlanterhavet til De Kanariske Øer, hvortil rejsernes længde varierer fra mindre end 100 kilometer fra det nærmeste punkt på den afrikanske kyst til mere end 1.600 kilometer fra eksempelvist Gambia. Sidste år modtog øerne 39.910 af de immigranter, hvilket der er en stigning på 140 procent. De resterende tog sig til de andalusiske kyster og til de to spanske enklaver i Afrika, Ceuta og Melilla.

Alle disse tal inkluderer selvsagt ikke det ukendte antal, der kommer uopdagede ind til kysterne.

Fra 1. januar og til den 15. februar ankom 13.302 illegale immigranter til Spanien. Det er en stigning på 424,1% i forhold til samme periode sidste år.

Afrikas port til Europa

Spanien har i sagens geografiske natur altid været en port fra Afrika og ind i Europa. Krige og ufred i al trist almindelighed, resultaterne af klimaforandringerne så som tiltagende ørkendannelse, fortsat forfølgelse af diverse minoritetsgrupper, generelt dårlige levevilkår og trods alt dette voksende befolkningsgrupper får stadig flere til at risikere livet.

Vi ved det. Vi ved bare ikke, hvad vi skal stille op med det.

Det er dog langt fra alle, der flygter på grund af krig eller forfølgelse og altså kommer hertil for at ansøge om asyl, hvorfor der skelnes mellem flygtninge og immigranter.

Hvordan defineres så i denne sammenhæng en Illegal immigrant? I Spanien kaldes de også ‘sin papeles’, hvilket egentlig beskriver det ret godt: Personerne kommer hertil ikke kun uden tilladelse såsom visa, men også uden pas eller anden form for identifikationspapirer, enten fordi de ikke er i besiddelse af sådant eller fordi menneskesmuglerne, i vis kløer de fleste havner, beslaglægger det.

Spanien har sammen med det øvrige EU aftaler med flere lande på det afrikanske kontinent, hvormed man kan returnere immigranterne, men når de bevidst eller ubevidst ikke kan eller vil identificere sig, ja så ved man jo ikke, hvor man kan sende dem hen.

Hverken faren ved rejsen eller risikoen for at blive returneret synes dog at afskrække ønsket om at starte et bedre liv i Europa og for det lægge opsparinger og liv i menneskesmuglernes hænder.

Men græsset er ikke nødvendigvis grønnere på denne side af vandet. For nogle er det faktisk helt farveløst.

Modtagelseskomiteerne

Når de ofte ramponerede både ankommer til de spanske kyster, står myndighederne her som oftest parate til at tage imod immigranterne. Med er også Røde Kors-medarbejdere, der giver den eventuelt første, fornødne hjælp, som immigranterne måtte have behov for efter timer eller dage på det åbne hav.

Kan myndighederne identificere de ankomne og er disse fra et land, med hvilket man har en udvekslingsaftale, kan de returneres med det samme. For størstedelens vedkommende  er næste stop dog et interneringscenter (CIE). Her ønsker ingen at være længere end højest nødvendigt, og Spanien har da også fået kritik af de forhold, som immigranterne opholder sig i. Men problemet, der er gigantisk for Spanien, hvis asylsystem og sundhedsvæsen er presset til smertegrænsen, som det er for Italien og Grækenland, burde løfte i fælles EU-flok.

Ifølge Frontex krydsede i alt ca. 380.000 illegalt grænserne ind til Europa i løbet af 2023.

I interneringscentrene kan indvandrerne være i op til 40 dage, hvorefter de enten skal returneres eller løslades. Og har man i den mellemliggende tid ikke haft held med at identificere personen, bliver vedkommende altså lukket ud i et limbo, hvor de hverken kan komme eller gå.

Millionen på gaderne

Her er de så. Sammen med alle de andre. Hvor mange her er, bliver der kun gisnet om, men der er tale om mellem 600.000 og 1.000.000 mennesker.

Policia Nacionals talsmand i Málaga, Pedro Padilla, har fortalt La Danesa, at 99,9% af dem afventer udvisning – når man vel og mærke kan bevise, hvor vedkommende kommer fra.

Det er dem, man møder på gaderne, på strandpromenaderne, hvor de sælger kopivarer og tingeltangel. Dem der arbejder i landbruget, i de store drivhuse under meget barske vilkår. Og det er dem, man ikke lige møder, men som arbejder i de lyssky brancher som narkosælgere eller prostituerede.

Alle tjener de lidt til dagen og vejen, men mest til menneskesmuglernes dybe lommer.

Flere af de illegale immigranter, som La Danesa har talt med, har givet udtryk for, at de savner familien, føler sig som fremmede her i landet, men at de ikke kan tage herfra, fordi menneskesmuglerne har deres pas eller id og truer med repressalier imod immigranten selv eller dennes familie derhjemme.

Bliver det bedre?

En ny EU-lovgivning er på vej, hvormed man håber at løse ihverfald en del af den gordiske knude. Aftalen skal godkendes af både Europaparlamentet og de individuelle regeringer, men det anses som en formalitet.

De nuværende konflikter, politiske og socioøkonomiske situationer i flere afrikanske lande tyder på, at immigrationen til Spanien vil fortsætte i de kommende år, med mindre der sker betydelige ændringer i de afrikanske lande, som tæller bl.a. Nigeria, Senegal, Mali, Guinea, Mauretanien. Marokko, Guinea og Algeriet, eller EU med Frontex strammer op og forhindrer bådene i at nå herover, eller samarbejdet med bl.a. Marokko om at forhindre menneskesmuglerne i at sætte både i vandet.

Spanien har aftaler med Marokko om at bremse både med immigranterne, før de begiver sig afsted, statsminister Pedro Sánchez besøgte i februar Mauritanien sammen med EUs kommissionsformand Ursula von Der Leyen for at styrke samarbejdet med Mauritanien, der allerede huser og bremser 150.000 immigranter på vej mod nord.

EU har allerede en lang række kontroversielle aftaler med og bidrager til indsatser med at styrke grænsekontrol, med træning af antiterrorkorps, politi mv. flere nordafrikanske landes i lande, hvis syn på menneskerettigheder er diskutabelt. Unionens instrument for uden-unions samarbejde, ‘Neighbourhood, Development and International Cooperation instrument – Global Europe’ (NDIC) har allerede afsat 79,5 milliarder euro til at opdæmme for immigrationsstrømmene.

Men alligevel tegner indeværende år allerede til at blive værre end 2023.

Kilder: Es.statista.com, El País, Instituto Nacional de Estadística.

Når aldrig frem

Hvor mange immigranter der stævner ud fra Afrikas kyster uden at nå frem, men i stedet havner et sted i dybet af det uendelige hav. FN’s Flygtningeorganisation UNHCR estimerer, at 2.734 personer i løbet af 2023 omkom på Middelhavet.