Dagstur til Zahara

Det lyder meget imponerende at tage på en dagstur til Zahara, men når dette navn nævnes her i det andalusiske bagland, handler det naturligvis ikke om en afrikansk ørken, men om den idylliske landsby Zahara de la Sierra.

En af de mange fordele ved at kalde Andalusien sit hjem er, at man bor i kort rejseafstand fra nogle af verdens mest fantastiske historiske byer som Granada, Córdoba og Sevilla. Derudover har du fornøjelsen af at at bo i nærheden af ​​de berømte hvide landsbyer eller Pueblos Blancos. Med deres maleriske, originale og lidt søvnige landsbystemning er disse pueblos en perfekt dagstur fra kysten, især når du har gæster på besøg hjemmefra, som gerne vil se lidt mere af regionen.

Zahara har tillægsnavnet de la Sierra (bjergets Zahara), for ikke at forveksle det med en anden lille by i Cádiz også kaldet Zahara – kystbyen Zahara de los Atunes (Zahara med tunen).

Zahara de la Sierra ligger i det nordøstlige hjørne af Cádiz-provinsen. Byen virker nærmest som et spøgelse, hvor den åbenbarer sig på en klippe vest for hovedvejen mellem Ronda og Sevilla. Landsbyen har de takkede tinder i Sierra de Grazalema (en bjergkæde, der er på UNESCOs biosfæreliste) som en dramatisk baggrund. Samtidig har du en fantastisk udsigt over den frodige dal og det turkise vand i Embalse de Zahara-el Gastor reservoiret. Når det kommer til naturlige omgivelser, er Zahara derfor et af ​​Andalusiens smukkeste steder.

Landsbyen fik ellers ekstra mediebevågenhed i Corona-pandemiens første år, da de lukkede bygrænsen for absolut al trafik ind og ud af byen og derved formåede helt at undgå tilfælde af smitte.

Op, op og mere op

Det, jeg kan love, du vil opleve i Zahara, er stejle skråninger. Næsten hvor end du rejser i det mere overfyldte Sydspanien, især hvis du er lidt ældre, bør du være opmærksom på visse ting. Landsbyens gader er for det meste brostensbelagte, næsten altid smalle, snoede, ujævne og virkelig stejle. Der er sjældent fortove, og hvis der er, kan du være sikker på, at de har revner og gennemtrængende trærødder at snuble over. Når dette er sagt, kan du også næsten altid regne med, at en venlig lokal beboer kommer dig til undsætning, hvis du er så uheldig at falde. Det kan i hvert fald være en god idé at tage gode vandrestave med som ekstra motor på opkørslerne, eller planlægge din rute rundt om lokale barer, hvor du kan sætte dig ned med noget forfriskende, inden du angriber den næste bakke.

Sahara har parkering under byen eller over centrum ved fæstningen, og efter vores erfaring er det bestemt nemmere at starte på toppen. Du kan køre ind i den lille bymidte, men de få ledige parkeringspladser bliver straks fyldt op af lokale eller varebiler.

En kvinde eller en blomst?

Under en opdagelsestur i byens charmerende lodrette gyder og gader møder du altid et par zahareñoer. Zahara er trods alt en livlig pueblo med omkring 1.500 indbyggere. Ligesom mange af de hvide landsbyer er hovedindustrien nu turisme. Men de lokale driver også små virksomheder, bidrager til regionens korkproduktion, dyrker oliven på den stejle skråning ned mod vandreservoiret, laver vin, Payoyo-ost ​​eller bagværk i ægte bondestil.

Når vi taler om byen Zahara, er der en vis uenighed om, hvor navnet kommer fra. Eksperterne er alle enige om, at navnet har arabisk oprindelse, men det er også her enigheden slutter. Nogle mener, at det kommer fra kvindenavnet Zahra, muligvis som en henvisning til en emirs hustru dengang. Andre siger, at det har noget at gøre med Azar, appelsinblomsten, der er så rigelig af i byen, eller at navnet refererer til den knold, som byen ligger på. For mit vedkommende stemmer jeg på den fjerde version (selvfølgelig er der flere…), hvor Zahara betyder smuk eller genial, da alle disse udtryk er en rammende beskrivelse af den fortryllende lille by.

Ronda er også en Pueblo Blanco, men Zaharas huse er hvidere end hvide, i hvert fald mod en intens blå himmel, de mørkegrønne blade og den orange frugt fra appelsintræerne langs byens gader og pladser. Det er derfor let at forestille sig, hvorfor Andalusiens flag er hvidt og grønt.

Men hvorfor hedder disse landsbyer egentlig Pueblos Blancos, ud over det åbenlyse faktum, at alle huse er malet hvide? Årsagen til de hvide huse er det lokalt let tilgængelige kalkstensmateriale, der traditionelt blev brugt til at kalke boligerne, blandt andet for at reflektere solen og holde skadedyr ude.

Fæstningen på toppen

Så vidt jeg kan se, er der kun to undtagelser fra det helt hvide tema – fæstningen på toppen af ​​klippen og den ferskenfarvede kirke på hovedtorvet. Som mange bosættelser i bjergene er Zahara kronet med et imponerende Nasarid-forsvarstårn. Fæstningen er fra 1200-tallet og blev bygget oven på et endnu ældre udsigtstårn fra 800-tallet. På grund af Zaharas strategiske position blev der udkæmpet mange kampe her, indtil de kristne styrker under Rodrigo Ponce de León erobrede byen i 1483. Selv for dem, der er ligeglade med historien, er udsigten fra fæstningen et besøg værd. Tårnet var pyntet med et kæmpe regnbuefarvet flag på Pride-dagene i foråret, som et tegn på, at denne landsby ikke bare dvæler i fortiden.

Zaharas anden farvede bygning er Santa María de la Mesa-kirken fra det 17. århundrede. Med sin lyse laksefarvede facade og barokke indgangsportal i marmor står den som en farverig kontrast til den bagvedliggende mørke klippevæg og den hvide landsby omkring den. Umiddelbart efter du er kommet ind, ser du et maleri af den kristne erobring af byen, nu for mere end 500 år siden.

Dengang klatrede soldaten op af de utroligt stejle klippevægge, som nu er blevet forbedret til ganske hyggelige gangbroer med trapper og rækværk. Santa María er ellers et dejligt eksempel på landlige andalusiske kirker med sin håndskårne prædikestol. Da det ligger på hovedtorvet direkte over rådhuset, kan besøgende nemt kigge forbi for at tænde et lys for deres kære.

Frokost med udsigt

Men du behøver ikke besøge kirker og fæstninger for at nyde Zahara, som blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1977. Det er en sand charme i at vandre rundt i de smalle gader og op og ned ad trapperne, mens du smugkikker ind i vinduerne og baggårde, stopper for at købe nogle lokale delikatesser eller beundrer overfloden af ​​blomster, der vokser i potter på væggene eller flyder over på de små altaner.

I hovedgadens mange cafeer, der måske ikke serverer haute cuisine, finder du altid en kæmpe portion comida casera (hjemmelavede måltider).

For byens bedste frokost bør du køre lidt nedenfor centrum (med god parkering) til restauranten og pensionatet Al Lago. Her tilbereder den amerikanske kok Stephen og hans kone skønne spanske retter med lokale råvarer i ‘al fresco’ omgivelser med en utrolig udsigt over vandet og hele dalen.

Som i resten af ​​byen skal du nok finde dig i at dele den fantastiske udsigt med andre gæster, for uden turister havde landsbyer som Zahara naturligvis ikke overlevet. Men i Zahara de la Sierra kan du altid finde en fredelig bænk at sætte dig ned eller en ‘uopdaget’ gyde, hvor en Zaharaño læner sig ud fra sin balkon for at dele den seneste lokale sladder med sine naboer.