Barcelona – en metropol på godt og ondt

Jeg har altid ment, at Barcelona var en af klodens bedste storbyer, dels pga. dens skønne beliggenhed ved havet, dels pga. dens fantastiske kulinariske traditioner, dens tusindårige historie og ikke mindst pga. dens enestående arkitektoniske perler, tegnet af Antoni Gaudí, som jeg ikke vil tøve med at kalde den største og mest banebrydende arkitekt, der nogensinde har levet. Men byen står også overfor store udfordringer, som truer freden og livsglæden for dens befolkning: en helt overdreven tilstrømning af turister, for meget trafik og det, der med et moderne ord kaldes ”gentrificering”. Det sidste betyder, at byens lejligheder er blevet så populære som investeringsobjekter for meget velhavende udenlandske opkøbere, at almindelige barcelonesere ikke længere har råd til at købe dem og bo der.

Antallet af turister til byen er på 30 år steget fra 1,2 millioner om året til 32 millioner i dag. Det er en meget voldsom stigning, som nok er generende for mange, men som til gengæld skæpper godt i kommunekassen med omkring 25 millioner euro om året bare i turistskat  – den skat som hotellerne opkræver pr. overnatning. Desuden har byens hoteller, restauranter og taxichauffører nydt godt af tilstrømningen, så der er mange forretningsdrivende, der klapper i hænderne.  

Denne massive turiststrøm betyder, at bymidten har mistet meget af sin oprindelige charme, for nu præger  ”turistfælder” bymidten: dårlige og overdrevent dyre restauranter uden noget specielt særpræg men med kedelig mad, der kun er produceret for at tjene penge. Det betyder ikke, at der ikke findes massevis af virkeligt gode restauranter i byen, men man skal have insiderviden for at finde dem. En liste over byens 50 bedste restauranter er lige blevet offentliggjort og den kan ses her: https://www.timeout.es/barcelona/es/comer-y-beber/los-50-mejores-restaurantes-de-barcelona

Barcelona har mange forskellige kvarterer, og vil man væk fra bymidten, Ramblaen og turiststrømmen, kan det sagtens lade sig gøre, og her kan jeg anbefale bydelen Poblenou, som ligger kun 4 km. fra centrum ved La Rambla i nordlig retning. Poblenou var oprindeligt Barcelonas industrikvarter, og i 1800-tallet blev bydelen omtalt som: El Manchester de Cataluña, for det var her, der blev produceret varer, og det var her, arbejderne boede. Men med tiden flyttede fabrikkerne andre steder hen, og gentrificeringen begyndte. I dag kan man købe vildt dyre lejligheder i ombyggede fabriksbygninger, og dem er der rift om, for Poblenou har den fordel, at den ligger lige ned til havet og er dermed et meget attraktivt område at slå sig ned i. Desuden har bydelen et landsbypræg, med sit eget centrum, der ligger omkring La Rambla de Poblenou, hvor der findes masser af små butikker, gode barer og spændende, prisgunstige restauranter. 

Så, hvis man vil besøge Barcelona er sagen at finde et hotel i Poblenou (dem er der mange af) og dermed være helt tæt på havet og stranden og samtidig have adgang til spændende restauranter, der ikke er turistfælder, men som byder på lækker mad og virkelig god personlig og venlig betjening.

Metroen går fra centrum ved Plaza de Cataluña (stationen ligger lige bagved El Corte Inglés og hedder Urquinaona) og går direkte til Poblenou på under et kvarter. Det er derfor uhyre enkelt at komme væk fra turiststrømmen og ud i det autentiske og fredelige Poblenou.

La Rambla de Poblenou ligger i hjertet af bydelen, og her vrimler det med barer, restauranter og små butikker. Gaden har en gåzone i midten, så den er næsten uden bilen og så ender den lige nede i havet. Der ligger ganske vist en fin park der, hvor gaden ender, og den skal man igennem inden man når ned til stranden med det fineste hvide sand. I parken er der legepladser og skateboardbane og masser af grønne arealer hvor man kan holde siesta og picnic.

Herefter kommer man ned på den lange strandpromenade, som går helt ind til centrum ved Ramblaen og Columbus statuen. Strandpromenaden fortsætter nordpå til Badalona og videre. Fra Poblenou er der 4 km. i sydlig retning ind til centrum af Barcelona, og på vejen kommer man forbi den olympiske havn og bydel, der blev bygget til Olympiaden i 1992.

På vejen kan man beundre adskillige specielle kunstværker, herunder en stor hval, og man kan følge med i strandlivet, som her udfolder sig på flere måder: et sted er der bal ved højlys dag for pensionister, som danser glade rundt til høj musik, og et sted kan rullestolsbrugere få hjælp til at komme en tur i vandet. Der er masser af redningsstationer, strandvolley baner, chiringuitos, strandtennis, moler hvorfra man kan fiske, flere kunstværker, steder hvorfra man kan surfe og liv og glade dage.

Fra besætter til borgmester

Det er åbenlyst, at der er taget en masse progressive tiltag for at gøre stranden menneskevenlig og imødekommende, og det skyldes nok især den meget progressive kvinde Ada Colau, som blev valgt som Barcelonas første kvindelige borgmester i 2015, en post hun besad til 2023. Hun startede sin politiske karriere som besætter for at gøre opmærksom på, at der var alt for mange mennesker i byen, der ikke havde råd til et boliglån pga. de stadig stigende priser på boliger. Hun har bekæmpet forurening og CO2 udledning og fået omlagt trafikken ind i byen så meget af den er kommet ned under jorden. Det var et tiltrængt tiltag, for hver dag kører 600.000 biler ind i byen, og de skaber et trafikkaos, som stadig ikke er løst.

En anden sag, som Ada Colau har kæmpet for, er at nedbringe antallet af krydstogtsskibe som anløber havnen. Efter pandemien steg antallet til nye højder med 800 skibe om året og det fik borgmesteren og havnemyndighederne til at gå i flæsket på hinanden, for med skibene vælter pengene ned i havnekassen, uden at byen som sådan får noget ud af det. De tusindvis af turister der hver dag vælter ud af skibene fylder bare op i gaderne, bruger restauranternes toiletter uden at lægge penge i byen. Mange har fuldpension på skibet, så de køber ikke mad, og de betragtes efterhånden som en plage.

Et tiltag for at reducere turismen er at forbyde nybyggelse af hoteller. Nu må man klare sig med de hoteller, der er. Men det er også mange, så mon ikke det rækker. Det skal lige siges, at hotellerne i Poblenou er billigere end inde i centrum, og prisen for et dobbeltværelse ligger omkring 100-150 € pr. nat afhængigt af tidspunktet på året.

Mht. gentrificeringen er det et kæmpestort problem, for det er svært at stoppe. Visse tiltage er gjort med bygning af store lejlighedskomplekser, hvor huslejen er til at betale, men det er langt fra nok, og i de ombyggede fabrikker får man ikke en bolig for under en million euro.

Ada Colau fortsætter i politik, men hun blev slået ved valget i 2023 af  Jaume Colboni fra socialistpartiet PSOE.

Poblenous gamle kirkegård

I Poblenou er det havet, Rambla de Poblenou med sit folkeliv og det gamle kvarter nede ved havet, der er hovedattraktionen, men et pudsigt sted at besøge er den gamle kirkegård, som blev indviet i 1819 og var stærkt tiltrængt pga. de mange epidemier, der rasede i byen i 1800 tallet, herunder den gule feber i 1821. Der var trængsel om pladserne og her ligger de døde i 7 etager, og der er mange fine mausoleer, kapeller og udsmykninger at se på.  Der er en speciel stemning inde på kirkegården, som man ikke lige glemmer.

Barcelonas top seværdigheder

At Barcelona er et besøg værd er ubestrideligt. I top ti ligger Ramblaen med det gamle marked: La Boquería, som er en sand fryd at besøge. Her sælges kun fødevarer, men i en mængde og en kvalitet, der får øjnene til at rulle. Desuden er jeg vild med en tur med den gamle tandhjulsbane op til bjerget Tibidabo, hvorfra man har en enestående udsigt ned over byen og havet. Navnet stammer fra Bibelen, der hvor djævelen frister Jesus og siger: Alt dette vil jeg give dig (ti – bi-dabo). Palacio Güell og El Parque Güell er arkitektoniske perler, tegnet af Antoni Gaudí til sin store beundrer og mæcen, entreprenøren Eusebio Güell. Palacio Güell ligger tæt ved havnen i gaden Nou de la Rambla og er en helt enestående rigmandsbolig. Desuden kan jeg lide at besøge det gamle skibsværk Museo Marítimo Drassanes fra perioden 1283-1390. Bygningen er altså ældgammel og her blev der bygget karaveller – de skibe som blev brugt til opdagelsen af ”den nye verden”. Skibsværker ligger ved havnen ikke langt fra Palacio Güell. En anden af mine favoritter er El Pueblo Español. Ja, den er bygget til turister, men her kan man få indblik i spansk arkitektur over et helt årtusinde og se mange hyggelige gader, huse og pladser. Det er som en rejse rundt i Spanien i en nøddeskal og den slags falder jeg for.

I næste nummer af La Danesa kan man læse mere om to af Barcelonas største attraktioner: Kirken La Sagrada Familia og rigmandsboligen Casa Batlló  – begge værker tegnet af arkitekten Antoni Gaudí.