Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

”Problemet er ikke, at man skal dø – men at man skal leve, til man dør”

Citatet fandt jeg I en af Lars Okholms gamle bøger.

Et andet citat som jeg holder meget af er ”vitaminer er stoffer, der er skadelige for en, hvis de ikke er der”.

Et af de vitaminer, der kan hjælpe os til at have det godt, er B vitamin. B vitaminet deles op i flere B vitaminer, som samlet kaldes et B vitamin kompleks.

I 1915 kaldtes B vitaminer ”B-stof”

Ølgær startede det hele, fordi man fandt at vandig ekstrakt af ølgær, fremmede væksten af rotter, når der blev gjort forsøg med rotter på speciel diæt.

I 1926 isoleredes det første B vitamin. Det var B1. Derefter begyndte man at dele B vitaminer op i B1, B2, osv. og fandt samtidig ud af, hvad det enkelte B vitamin især var godt for.

Vi er afhængige af daglige tilførsler af B vitaminer, idet de bliver hurtigt optaget og hurtigt udskilt igen. Undtaget er dog B 12, der deponeres i leveren.

I naturen findes ikke nogen B vitaminer isoleret, men hele komplekset er samlet, for at sikre en normal cellefunktion. Derfor anbefaler jeg altid, at du tager hele B komplekset, for så evt. at øge med terapeutiske doser af enkelte B vitaminer med en speciel mission efter behov et stykke tid.

B vitamin har, som en samlet gruppe, talrige funktioner både med sukkerstofskiftet men også med omsætningen af fedtstoffer og proteiner. B vitaminer er desuden Co-enzymer, og mange har antioxidant effekt.

I dag ses en stor mangel på B vitaminer
Årsagerne er utallige, men en stor del skyldes, at vores mad i dag er så forarbejdet. Desuden er jorden ofte blevet alt for intens dyrket. Dertil kommer vores stigende forbrug af sukker, alkohol, medicin bl.a. stigende antibiotika forbrug, kaffe m.m. sammen med en tarmflora, der ofte er svækket pga. dårlig madkvalitet og dårlig levevis.

Iflg.Eva Lydekings bog ”Ny Næring” bør antibiotika og B vitaminer ikke tages samtidig. Så er du på antibiotika, så vent med B vitaminerne til du er færdig med kuren.

Mange mennesker trækkes, efter min mening, med unødvendige problemer, fordi de ikke ved nok om B vitaminernes vigtige opgaver og evne til at forebygge og forbedre mange besværligheder med helbredet.

Ofte anbefaler jeg B vitaminer til folk, der kommer med mange forskellige klager lige fra bekymringer og depression, sløv- og træthed, stress og nervøsitet, alkoholproblemer, kolesterolproblemer, tiltagende dårlig hukommelse, hjertebesvær, blodmangel, flossede negle, prikken og stikkende fornemmelse i hænder og fødder m.m. Selvfølgelig efter at sikret mig at lægen har været rådført om tilstanden. 

Kosten

Når du tidligere spiste en varieret kost, var kosten fyldt med alle de næringsstoffer, der var nødvendige, men det er den desværre ikke i dag.

Almindelig kost i dag er præget af overforbrug af dårlig kvalitet salt, dårlig kvalitet fedt og endnu et større overforbrug af sukker.

Det regnes med, at vi spiser 50 – 60 gange så meget sukker som vores tipoldeforældre.

Renset højkoncentreret sukker, som absolut ikke kan kaldes naturlig mad, bruges i stor stil. Det er billigt, men prisen for vores helbred kan være høj.

Undgå junkfood, sukkerholdige fødemidler og tomme kalorier.

Efter min mening må vi både sørge for at spise en sund kost med alle B vitaminerne, og samtidig supplere dagligt med et B vitamin tilskud.

Når du tænker i en B vitaminrig kost, kan du bl.a. spise godt med fuldkornsprodukter, brune ris, boghvede, æg, mandler, nødder, kød både oksekød og fjerkræ, fisk, tang, samt de fleste frugter og grønsager.

Ølgær er en rigtig god kilde til B vitaminer. Det kan være en rigtig god ide at tilsætte din smoothie lidt ølgær.

Kun animalske madvarer som kød, fisk, kylling og mælkeprodukter anses for at indeholde tilstrækkeligt med B12. Hvis du er vegetar, kan det være godt at supplere din kost med B12. Symptomerne på B12 mangel kan i begyndelsen være svage. Det kan være en god ide at få målt dit B 12 niveau en gang imellem.

Behovet for de forskellige B vitaminer varierer i forhold til din livsstil. Spiser du generelt meget kød, øges dit behov for B3 og B6.Tænk på at supplere din kost med søde kartofler, bananer og blommer. Ældre, der spiser megen kød, og som mangler B6, bliver hurtigere forkalket end andre.  

Spiser du meget sødt, eller drikker meget kaffe eller/og drikker megen alkohol, eller er ryger, skal du især tænke på B1. B1 får du gennem havregryn, kartofler samt ovenfor generelle nævnte fødemidler.

Er du alkoholiker mangler du sandsynligvis alle B vitaminerne. Sørg for at tage dem i store doser.

De enkelte B vitaminer

Der er skrevet lange afhandlinger om de enkelte B vitaminer.  Her kommer blot nogle få ord om hvert enkelt vitamin.

  • B1 (Tiamin) er det først opdagede B vitamin, der er vandopløseligt. Det er en antioxidant og er let vanddrivende. Vitaminet er vigtigt for hjerte og pulsårer. Ved mangel kan der opstå hjerterytmeforstyrrelser. B1 kan være godt ved nervebetændelse og iskias samt nervøsitet. Tiltrækker du myg, eller skal du rejse til et sted med mange myg, kan det være en stor hjælp at tage 300 mg B 1 x 3 dagligt.
  • B2 (Riboflavin) giver livskraft og energi, samt er godt for fordøjelsen. Er du i voksealderen er der øget behov for B2. Mangles B2 ses ofte revner, tørhed og afskalning af læberne. Tit føles også brændende fornemmelse i mund, læber og tunge. De samme symptomer ses også ved B6 mangel.
  • B 3 (Niacin) er du lidt nervøs, kan B3 hjælpe til en bedre nattesøvn samt en større psykisk stabilitet. Der findes 2 typer niacin nemlig Nikotinsyre og Nikotinamid. Nikotinsyre giver varme og kløe i huden. Det er ikke farligt, men kan syntes ubehageligt. Derfor anvendes som regel nikotinamid.
  • B5 (Pantotensyre) beskytter vores nervesystem og producerer nervernes signalstoffer. Den stabiliserer immunsystemet via antistofproduktion. Endvidere er den god til at reparere skader på både hud og slimhinder. Et af mangelsymptomerne kan være søvnløshed. Folk, der vågner ved 2 – 3tiden kan ofte få stor hjælp ved ekstra Pantotensyre.
  • B6 (Pyridoxin). Er du mere end 40 år, begynder du at optage mindre B6 fra tarmsystemet.  Det regnes med at ældre mennesker skal have ca. 20% mere B6 end yngre.
  • Dosering er som regel mellem 50 – 200 mg daglig. Ved 600 mg kan der opstå bivirkninger af forskellig art. B6 bruges især ved allergi, astma, blodmangel, for lavt blodsukker m.m.
  • B8 (Biotin). Det regnes med, at en dårlig tarmflora er en væsentlig årsag til Biotin mangel. Biotin kaldes også for skønhedsvitaminet, idet det er med til at give fyldigt hår samt hjælper til en mere glat hud og stærkere negle.
  • B9 (Folsyre). Ligesom B12 kan Folsyre hindre, at hjernefunktionen forfalder, og det kan også give humøret et løft. Folsyren er den største, efterfulgt af B6 og B12, til beskyttelse af forhøjet homocystein, der ødelægger arterierne og kan udløse hjerteanfald og hjerneblødninger. Det har vist sig, at B vitaminer indtaget i tilstrækkelig store doser, kan fjerne overskydende homocystein fra kroppen. Undersøgelser har vist at mangel på folsyre skaber større risiko for kræft i spiserør, bryst og lunger. Gravide må sikre sig at tage tilskud af Folsyre. Folsyremangel kan medvirke til medfødte defekter hos barnet.
  • B10 (Paba) er nødvendig for vækst, hud og hår og stimulerer stofskiftet. Paba er mest kendt for at blive brugt i cremer, der bliver brugt til beskyttelse mod solskoldning. Dannes normalt af en sund tarmflora.
  • B 12 (Cobalamin). Ved Alzheimer regnes med, at der er B12 mangel. Nogle forskere udtrykker at B12 mangel er en langvarig konstant forløber for Alzheimer Der er beskrevet, at hos mange sindsforvirrede og deprimerede ældre ses en markant forbedring ved dosering af B 12. B12 adskiller sig fra de andre B vitaminer, fordi de produceres af tarmenes mikroorganismer, og bliver deponeret i leveren. Derfor er vi ikke afhængige af et dagligt tilskud. Et enzym i mavesækkens slimhinde producerer et stof, der kaldes intrinsic faktor, der er nødvendig for at optage B12 i tarmen. Det kan lette optagelsen ved at lade B12 smelte under tungen der således optages af slimhinderne.
  • Cholin er egentlig ikke et B vitamin, men regnes for mange at tilhøre B vitamingruppen. Det er et stof, der er nødvendig for både mennesker og dyr. Det er nødvendigt for nedbrydning af kolesterol og er også nødvendig for nervesystem, hukommelse og øjne. Det forbedrer lever-galdeblære funktionerne.
  • Inositol regnes af mange, ligesom Cholin, at tilhøre vitamingruppen. Sammen med Colin har Inositol betydning for fedtstofskiftet. Det sænker blodets kolesterolindhold og holder det flydende. Det virker beroligende og har stor betydning for hjernen samt for nervesystem og øjne. Hjælper ligeledes mod forhøjet blodtryk, hjertebesvær samt angst og søvnbesvær.

Håber at denne artikel forklarer, hvorfor jeg så ofte nævner, hvor vigtigt det er at huske B vitaminerne. Lad mig slutte af med endnu en sætning fra Lars Okholm.

”Man kan gøre rotter til alkoholikere ved at give dem for få B vitaminer”

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa