Store farer lurer i naturen

Selvom der ikke findes livsfarlige slanger i den spanske natur, findes der andre stikkende og bidende småkryb. Rotter spreder sygdomme, men farligere er den gift, der spredes i naturen for at bekæmpe rotterne. Lige nu lægges der meget rottegift ud i naturen. Rotterne lader til at være på flugt fra naturen og søger til de nærmeste beboede områder.

Mange tror, at rottegift er ufarligt for mennesker og andre dyr end rotterne. Påstanden er både ulogisk og forkert. Hvis du ser din hund stå med en pose rottegift i munden, kan du prøve at få den til at kaste op ved at lægge en teskefuld sennep længst tilbage på hundens tunge. Hvis det ikke får den til at kaste op, så tag hunden til dyrlægen, der kan give den et opkastningsmiddel. Hvis du mistænker, at din hund eller kat har spist rottegift, bør den straks indlægges til en længerevarende behandling med K-vitamin. Vent ikke til der kommer symptomer, for så er det oftest allerede for sent.

Hvepsestik er ubehagelige, men oftest helt ufarlige. Nogen gange kan både dyr og mennesker udvikle allergi af hvepsestik, der i milde tilfælde viser sig som en akut hævelse. Svære tilfælde kan give en kraftig reaktion, som ubehandlet kan lede til chok og død. Milde symptomer kan behandles med receptfri medicin.
Til katte kan en tablet Polaramine (indeholder 12,5 mg diphenhydramin) gives og til hunde 50 mg hydrocortisontabletter. Til små hunde gives én tablet, til mellemstore hunde 2 tabletter og til store hunde 3 tabletter.

Til trods for deres rygte er både skorpionen (escorpion, alacran) og tarantellen (tarantula) ufarlige, men deres bid gør frygtelig ondt. Hurtig lindring gives ved at lægge is på biddet. Kun den sorte enke kan være farlig. Den har fået sit navn, fordi den dræber sin mage efter parring. Dens bid er ikke livsfarligt, men ved bidet forekommer et dybt og kraterlignende sår. Edderkoppens gift ødelægger vævet omkring biddet, hvorfor det hurtigt bliver inficeret. Dette bør behandles med både kortison og antibiotika.

Tusindben (Escalopendra) kan også være farlige. De kan blive op til 15cm lang og er gulbrune i farven. Ligesom skorpionen og tarantellen trives den på stenede og tørre områder. Dens bid gør frygtelig ondt, og giver infektion og dybe blødninger. Som førstehjælp gives kortison og antihistamin, som bør være i enhver katte- og hundeejers husapotek. Det kan også være en god idé for hundeejere at have disse med sig på vandringer i naturen.

Pinjeormen, som om foråret klatrer ned fra pinjetræerne og langsomt går en ukendt skæbne i møde, kan vække ømme tanker hos både dyr og mennesker. De vækker hundens nysgerrighed. De vil lege med ormene og slår til dem med poten. Når pinjeormen ”knækker” udskiller den en gift, som svider kraftigt, når den kommer i kontakt med hundens hud. For at lindre smerten, slikker hunden på det svidende sted og får giften i munden. Her forårsager giften store og farlige skader i vævet. Blandt andet kan store dele af tungen ætse bort. Dette er en nødsituation, og som førstehjælp kan du skylle hundens mund med rigeligt vand. Giften er også farlig for mennesker, så husk også at beskytte dine egne hænder.

Susanne Kamu, Skandinavisk Smådyrsklinik,
Autoriseret dyrlæge, D.V.M.
contact@petvetkamu.com
www.pervetkamu.com
Tlf. 952 667 333