Google og søgninger
Denne måneds IT-tema handler om søgning på internettet; hvad er det, hvordan gør man og hvad kan det egentlig bruges til?
Vi tager udgangspunkt i verdens største søgemaskine, Google.
Google’s historie
Google startede for godt 12 år siden og har i dag mere end 10.000 ansatte.
Google har i omegnen af 1,3 trillioner søgninger om året mod kun ca. 3,6 millioner, da eventyret begyndte – så det har været en kæmpe udvikling.
Hvad kan Google bruges til?
Svaret er enkelt: Man kan finde stort set alt på Google, fx artikler, personer, billeder, film…
Søgninger
Disse foretages ved helt enkelt at indtaste det eller de ord, man vil have
med i sit resultat, hvilket vil sige det, Google "spytter ud", når man har trykket
på Enter. Google tager ikke hensyn til, om du skriver med store eller små bogstaver, og der tages som sådan heller ikke hensyn til, om du staver "forkert". Google er så "intelligent", at den selv retter dine fejl.
Indekssøgning
Hvis du mangler ord til at beskrive, hvad du ønsker, kan det være en god ide at prøve directory.google.com Her kan man søge i de forskellige kategorier, Google er opdelt i. Dvs. at det næsten fungerer som en telefonbog, hvor man kan finde de enkelte overskrifter og derefter grave dybere ned under overskriften.
Hvad kan Google ellers?
Google kan mange, mange flere ting end blot tekstsøgninger. Du vil med nedenstående link finde et væld af nye muligheder direkte i Google søgefeltet. f.eks. beregne valuta, lave regnestykker, se vejrudsigt, finde flyafgange osv osv.
www.google.dk/intl/da/help/features.html#essentials
Yderligere tilbyder Google:
Google har masser af muligheder. Gå bare i gang med at ”lege” med deres systemer.
Den skæve vinkel
Hvorfor hedder søgemaskinen egentlig Google? Ja, det er faktisk en sjov, lille historie, som vi ikke synes, du skal snydes for.
I 1996 kaldte Larry Page og Sergey Brin deres oprindelige søgemaskine "BackRub", opkaldt efter en analyse af internettets "back links". Larry’s kontor var på værelse 360 i Gates CS Bygningen, som han delte med flere andre studerende. I 1997 drøftede Larry og hans værelseskammerat en række mulige nye navne for den hastigt voksende søgeteknologi. Sergey husker den endelige brainstorm således:
Sergey og Larry opholdt sig i deres kontor, og ved hjælp af Whiteboard forsøgte de at finde et godt navn – noget, der havde forbindelse med indeksering af en enorm mængde data. Sergey foreslog ordet "Googolplex," og Larry reagerede ved at komme med den forkortede form "Googol" (begge ord henviser til specifikke, store tal). Sergey sad ved sin computer, så han udførte en søgning på internettet for at se, om det nyligt foreslåede navn var ledigt og til rådighed for registrering. Sergey var ikke super god til stavning, og han gjorde den fejl at søge efter navnet stavet som "google.com". Det var ledigt. Larry kunne lide navnet, og få timer efter han registrerede han "google.com" til sig selv og Sergey. Originale dokumenter viser, at domæneregistreringen fanst sted fra den 15. september, 1997. På den måde kom dette navn ind i de fleste menneskers bevidsthed og hverdag – og det skyldtes en enkelt stavefejl.
Månedens spørgsmål til IT-panelet
Til IT-panelet (Itpanelet@mysecuritycenter.com) kan du komme med forslag til emner, vi skal tage op, og for at stille spørgsmål, som vi naturligvis vil bestræbe os på at besvare. Yderligere vil panelet hver måned udvælge nogle af de bedste spørgsmål til ”Månedens Spørgsmål”, som bringes i den kommende udgave af La Danesa. MYSecurityCenter har været så venlige at udlodde præmier i form af forskellige former for sikkerheds-software til en af de spørgere, der udvælges til ”Månedens Spørgsmål”. Sidste måneds vinder er kontaktet direkte.
Hej Kim
Jeg er af den gamle skole fra før Windows-tiden. Kan man stadig bruge den gode gamle DOS Prompt i Windows 7?
Mvh
Dennis
Hej Dennis
Ja, du kan godt bruge DOS prompten i din Windows 7. Det gøres således:
Åbn din stifinder og find mappen, du gerne vil starte DOS prompten i. Markér mappen – her holder du shift nede og højreklikker med din mus, og der fremkommer en menu, hvor du vælger "Åbn kommandovindue her". Så kommer du ud i DOS promten i den mappe, du valgte at stå i og du kan bruge DOS prompten ganske som du plejer.
Venlig hilsen / Kim Boldig
Kære Kim
Kan jeg opgradere min almindelige, gamle XP til den nye Windows 7 uden det store besvær?
Mvh Kalle
Hej Kalle
Nej, det kan man desværre ikke. Den mulighed har Microsoft ikke givet. Jeg vil nu under alle omstændigheder altid anbefale at installere den nye Windows 7 fra bunden, da den er meget anderledes end både XP og Vista systemerne. På den måde er man også sikker på at få de rigtige drivere osv. ind i den nye Windows 7 installation. Så hvis du vil skifte til windows 7 fra XP er der kun en vej frem, nemlig at starte forfra med formattering og ny installation.
Venlig hilsen / Kim Boldig
Hej Allesammen
Der er kommet flere spørgsmål om, hvordan man kommer ind i alle de forskellige indstillingspaneler i Windows 7, f.eks. brugerkonti, administraton osv. osv. bl.a. fra Helle, Ole og Camilla.
Disse kan faktisk "samles" under ét via et såkaldt GODMODE ikon. Sådan gør man:
1. Højreklik på skrivebordet og vælg at oprette en ny mappe.
2. Omdøb mappen til følgende navn: Godmode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}
3. Ikonet vil nu ændre sig og du har oprette din godmode.
Du har nu ALT samlet under ét ikon i stedet for at skulle lede efter f.eks. administration, brugerkonti, enhedshåndtering osv. osv.
Prøv det, du bliver rigtig glad for dette nye ikon på dit skrivebord.
Venlig hilsen / Kim Boldig
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001