Tør du at lykkes?

Helt ærligt, hvad gør du, lige før du lykkes? Lige før du træder ind på succestribunen i dit eget liv – hvad gør du så? Holder du din retning, når det virkelig gælder eller taber du dig selv på gulvet og giver op lige der, hvor du skal blive ved? Lige der, hvor alle dine tankemønstre og overbevisninger om, hvad du kan og ikke kan, hvad du fortjener og hvad du ikke fortjener, har allermest fat i dig? Lige der, hvor de bliver allermest synlige for dig? Hvad gør du så? Har du nogensinde tænkt over det?

Jeg havde engang en klient, der stod foran at lykkes med det, han havde drømt om siden barndommen. Med små men sikre skridt havde han hele sit liv bevæget sig derhen, hvor han endelig kunne opnå det, han havde drømt om hele sit liv. Ligeså længe han kunne huske, at han havde drømt om noget, var det hans ønske at lykkes med dette ene specifikke mål.
En anden klient stod det samme sted. Hun havde endelig fundet fra omvejen til genvejen tilbage på sporet i sit eget liv og stod nu foran at kunne realisere sin inderste kreative drøm.
Og hvad var det så der skete? Lige der, hvor de stod foran bare at skulle tage det allersidste skridt – det skridt, der ville give dem det, som de altid have ønsket sig. De blev i tvivl. I tvivl om hvorvidt de virkelig fortjente at nå deres mål. I tvivl om deres egen værdi. Om de havde værdi nok til virkelig at få lov til at få opfyldt deres inderste ønske.
Og hvad så? Tænker du måske, når du læser dette. Måske får du lyst til at sige: Just do it! Kom nu – gør det nu bare, hvad har du at miste? Og spørgsmålet, som du stiller, er interessant. Hvad har du at miste ved at lykkes?

Når vi står lige dér, er det præcis der, hvor vi møder det inderste i os selv. Eller måske nærmere; vi møder den forhindring, der ligger som en tung dyne rundt om det, der er vores allerinderste. En dyne, der er som et svøb og som nogle gange beskytter os og nogle gange kvæler os. Og for at kunne fjerne den, er du nødsaget til at tage imod dig selv og se dig selv som det vidunderlige menneske, du er. Se på dig selv med kærlige øjne. Og opdag, at du er et menneske, der kan realisere alt det, du end måtte ønske dig i livet. Og lige der kommer tvivlen. Kan det virkelig være sandt? Kan det virkelig være sandt, at jeg har fortjent at lykkes med det, som jeg gerne vil? Er jeg virkelig det værd? Og hvis det virkelig er sandt, at jeg er det værd, hvordan kan det så være, at jeg ikke helt kan mærke det, og jeg i stedet for bliver bange og utryg og begynder at sabotere mine sidste skridt hen til målet? Det mål, der nu er så tæt på, at jeg næsten kan røre ved det? Hvorfor begynder jeg at aflede mig selv og miste min koncentration og i stedet for bruge min tid på noget, der begynder at fjerne mig fra mit mål?

Det giver jo overhovedet ingen mening, sagde begge klienter uafhængigt af hinanden, men med den samme afmagt i stemmen.
”Hvad nu, hvis du virkelig rakte ud efter målet og tog det hjem til dig?”, spurgte jeg. ”Er der så noget, du skulle give afkald på?”
Manden sagde efter en tid: ”Ja, det er der. Og det lyder måske skørt, men jeg siger det alligevel. Min illusion om at jeg ikke er god nok. At jeg faktisk ikke har fortjent det alligevel. At jeg ikke har gjort det godt nok. At jeg har snydt. Jeg tror ikke, at jeg har opfyldt alle de krav, som jeg stiller til mig selv for, at det er okay, at jeg endelig lykkes.”
”Så hvad synes du, at du mangler at gøre?” spurgte jeg ham.
”Jeg ved det ikke”, svarede han. ”Det føles bare ikke rigtigt! Altså, jeg ønsker mig det jo mere end noget andet i hele verden, men det er som om, at der er et eller andet, der står i vejen.”
”Hvad er det, der står i vejen?”, spurgte jeg ham, og efter en tid svarede han: ”Det er jo bare mig, der står i vejen for mig selv. Mit gamle, slidte og ubrugelige tankemønster, der fortæller mig, at jeg ikke er god nok til at lykkes. Det eneste, det mønster kan bruges til, er til at få mig til at føle mig mislykket. Jeg gider ikke at lade det sabotere mig. Ikke mere”.
Og lige der, på det sted, er det vigtigt, at du genkalder dig følelsen af succes. Følelsen af at du kan alt, og at du er alt det, som du skal være. At være kærlig mod dig selv. At støtte dig selv. Og som Henry Ford engang har sagt: ”Hvis du tror, du kan eller ikke kan, så lykkes du med begge dele”.