Det er sundt at være fysisk aktiv, men der kommer desværre ofte noget i vejen

Manglende fysisk aktivitet øger risikoen for at pådrage sig livsstilssygdomme markant. Det er ikke nogen nyhed, men der kommer desværre ofte noget i vejen, trods alle de gode intentioner.
Motion på recept, By på skrump og artikler om løbetræning i samtlige dagblade anbefaler de inaktive at komme i gang med at løbe og motionere. Denne problemstilling vil nok altid eksistere, men hvad gør alle de mennesker, der på grund af kroniske sygdomme eller andre skader/skavanker har svært ved at bevæge sig? Hvilke tilbud og råd er der til kørestolsbrugeren eller den mand eller kvinde, der ikke kan løbe eller gå på grund af slid i hofte og knæ eller måske en tidligere blodprop, der har gjort livet besværligt? Og hvor er de fagpersoner, der hjælper denne gruppe mennesker?
At finde frem til en egnet fysisk aktivitet er en udfordring for en person med handicap, skavanker eller skader, og det kræver forberedte fagfolk. Hvor raske mennesker ofte bare kan gå i gang, og primært har motivationen at slås med, så har mennesker med handicap eller kroniske lidelser både den udfordring at skulle overvinde det fysiske/psykiske handicap og derefter finde motivationen til at lægge mageligheden på hylden og skubbe den tanke, der hedder "det er altså også synd for mig" fra sig.
Der er, efter min mening, alt for lidt fokus på denne problemstilling, både blandt fagpersoner i sundhedsverden og i medierne. En stor gruppe danskere kan desværre ikke følge de mange råd om fysisk aktivitet, som anbefalingerne lyder, lige fra Sundhedsstyrelsen til dameblade, tv og aviser, og de er fulde af det. Jeg er af den overbevisning, at vi fysioterapeuter skal vise, at vi kan hjælpe i denne forbindelse. I Centro Sanum og alle andre fysioterapiklinikker har vi den nødvendige viden til at sammensætte og regulere tiltag i form af fysisk aktivitet for denne gruppe mennesker.
Vi har allerede taget det ekstra skridt på vejen og tilbyder også at arbejde med disse klienters mulige motivationsproblemer. Det, vi gør, er at gennemgå en livsstilssamtale, der med en afdækning af klientens ressourcer og hvori de ressourcesvage sider ligger, skaber en handleplan ud fra klientens egen motivation. Vi bruger også denne handleplan på "raske" mennesker og kan dermed også til hver en tid følge op på klientens udvikling.
Vi kalder denne behandlingsform for Empowerment, og det går i al sin enkelhed ud på at sætte folk i stand til selv at kunne tage kontrol over deres egen livsførsel. Med denne tilgangsvinkel finder vi altså ud af, hvordan "de gode intentioner" kan blive til virkelighed.
Denne tilgangsvinkel til opbygning af motivation for at kunne opnå en adfærdsændring er en proces, og handleplanen vil med tiden skulle ændres. I nogle tilfælde lykkes det fint på egen hånd, og andre gange skal der hjælp til. Af og til skal der måske også hjælp til at komme på rette spor igen, fordi planen ikke kunne holdes, "man faldt i". Der er ikke noget odiøst i at miste kontrollen og komme væk fra planen, selvom man lige var kommet godt i gang, det er menneskeligt og med lidt hjælp finder man sporet igen.