Det danske magasin i Spanien
Jubilæumstur til Kysten – Professionelle forstærkninger i to spansk-dansk opgør

Jubilæumstur til Kysten - Professionelle forstærkninger i to spansk-dansk opgør

I slutningen af september tordnede to danske veteranhold i fodbold ud på kunstbanen i La Cala de Mijas. Først Vildbjerg SF lørdag middag og dernæst Lejerbo Idrætsforening mandag aften.

De lokale tilrettelæggere: Jens Peter Jepsen og Morten Møller heppede på danskerne.

I begge kampe trådte professionelle forstærkninger til. For Vildbjerg den 38-årige John Nielsen med en fortid i den engelske 2. divisionsklub Southend og de jyske divisionsklubber, Viborg og Vejle og for Málaga-holdet Puerta Blanca den tidligere træner for Málaga CFs La Liga-hold og indtil sidste år for Betis i Sevilla, Antonio Tapia.

Den ex-professionelle John Nielsen i medten sammen med sine holdkammerater fra amatørtiden Rene Holbech og Lars Jepsen.

Resultaterne blev:
Vildbjerg IF – Real Madrid La Peña, Fuengirola, 3-0.
Lejerbo – Puerta Blanca, Málaga, 1-3.

For begge mandskaber gjaldt at de anvendte Kyst-besøget til at deltage i nogle af weekendens arrangementer. Lejerbo gik til Boney M på Borgen i Fuengirola, og Vildbjerg tog til La Rosaleda stadion i Málaga for at overvære La Liga-matchen Málaga CF – Villarreal (2-3).
For Vildbjerg var besøget på Costa del Sol helt specielt, idet turen blev deres 10. internationale på stribe. Og så en sejr i jubilæumsgave!
Holdet har spillet i England, Holland, Tyskland, Spanien, Belgien, Italien og Grækenland mod lokale old boyser.

Den tidligere divisonsspiller i Hvidovre, Søren Krogholt, i Lejerbos 3. halvleg sammen med Peter Nielsen.

Lejerbos veteraner vender trofast tilbage til Costa del Sol hver andet år. De er begejstrede for matchningen og servicen hernede. I år talte holdet en gammel kending fra forretningslivet på Costa del Sol, køkkenmanden Peter, tidligere My House Design og Unique Lifestyle.
En Søren var ildsjælen på begge mandskaber. For Vildbjerg Søren Hansen, marketingsmand. For Lejerbo: Søren Krogholt, byggemand.

Vildbjergs internationale resultater
Oxford – Vildbjerg 3-1
Amsterdam – Vildbjerg 1-2
Berlin – Vildbjerg 3-1
Barcelona – Vildbjerg 4-4
Bruxelles – Vildbjerg (aflyst ved ankomsten)
Rom – Vildbjerg 4-4
Dublin – Vildbjerg 3-3
Madrid – Vildbjerg 4-0
Athen – Vildbjerg 1-2
Fuengirola – Vildbjerg 0-3

Af Morten Møller

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.